Nakkesmerter

Søren Kold

speciallæge

Fakta

  • Nakkesmerter forekommer meget hyppigt
  • Der kan være tale om nakkemyoser eller nakkehold med smerter og stivhed
  • I de fleste tilfælde svinder smerterne igen helt uden mén
  • Forandringer som følge af alder kan medføre forsnævringer omkring nerverødder, eller du kan udvikle en diskusprolaps med føleforstyrrelser og besvær med at styre den ene arm og hånd 
  • Hvis du har vedvarende smerter fra nakken, bør du udredes for  at finde årsagen og eksempelvis andre mere sjældne årsager som fx. gigtlidelser eller diskusprolaps

Hvad er nakkesmerter?

  • Med nakkesmerter menes smerter i området omkring nakken. Det vil sige øvre del af ryg, opad mod hovedet og udover skuldrene
  • Nakkesmerter kan inddeles i ukomplicerede smerter, whiplash og smerter med udstrålende smerter

Se animation om nakkesmerter 

Forekomst

  • Nakkesmerter forekommer hos 30-50 % af den voksne befolkning i løbet af 1 år
  • Det er anslået, at 3 % af befolkningen opsøger læge med nakkelidelse som hovedproblem i løbet af 1 år
  • Nakkesmerter forekommer hyppigst hos kvinder. Der er stigende hyppighed med alderen. Dette gælder især kroniske smerter
  • Akutte anfald er hyppigst hos unge voksne
  • Tilbagevendende perioder med smerter er almindeligt helt fra 20-årsalderen

Smertemekanismer

  • Nakken består af 7 halshvirvler med mellemliggende skiver (discus). Der er mange små led mellem disse hvirvler, og der er også mange ledbånd og muskler. Der er desuden også mange nervetråde i dette område. Alle disse strukturer kan ved skader eller sygdomme føre til smerter
  • Smerter og stivhed i nakken er meget almindeligt. Det kan dog ofte være uklart, hvad der egentlig er årsagen. I mange tilfælde er der flere faktorer som virker sammen
  • Smerterne stråler ofte fra nakken til hoved, skulder og arm
  • Mekaniske belastninger og spændingstilstande i muskler er hyppige årsager

Hvad kan årsagen være?

Hyppige årsager

  • Stramme og ømme nakkemuskler
    • Er den hyppigste årsag og skyldes gerne arbejdsbelastning, stress eller psykisk/social belastning eller problemer med synet 
    • Man har uklare, brændende smerter. Smerterne sidder i begge sider af nakken og skuldrene, ofte ledsaget af diffus hovedpine
  • Manglende bevægelighed i et eller flere af nakkens led
    • Er også almindeligt og kan skyldes slid i halshvirvelsøjlen eller et forbigående nakkehold
    • Man har diffuse, brændende smerter. Smerterne sidder oftest i begge sider af nakken og skuldrene, ofte ledsaget af diffus hovedpine
    • Smerten stråler ofte mere ud til den ene side end den anden, og man har nedsat bevægelighed af nakken
  • Nakkehovedpine (cervikogen hovedpine)
    • Årsagen er nedsat bevægelighed i et eller flere af leddene mellem halshvirvlerne
    • Man får typisk nakkehovedpine i den ene side af nakken uden sideskifte af smerten
    • Smerten stråler fra nakken frem over hovedet til tindingen og panden. Man har ofte smerter i samme sides skulder og arm
  • Discusprolaps mellem halshvirvlerne
    • Årsagen er en prolaps af mellemskiven (discus) som trykker på nerverødderne, der udgår fra rygmarven
    • Det er en forholdsvis almindelig tilstand fra 45-årsalderen, hyppigst i aldersgruppen 40-60 år
    • Symptomerne kan opstå akut eller langsomt med gradvist indsættende symptomer. Kan give udstrålende smerter, følelsesløshed og prikken ud i hænderne
  • Slidgigt i nakkehvirvlerne (cervical spondylose)
    • Årsag er slidforandringer (spondylose) i halshvirvlerne
    • Tilstanden er hyppig hos ældre mennesker
    • Tilstanden giver stivhed i nakken og nedsat aktiv og passiv bevægelighed ved alle nakkebevægelser. Giver i sig selv ofte ingen eller kun moderate symptomer i form af "dumpe" smerter i nakken, smerterne stråler ud til skuldrene og øvre del af armene
  • Piskesmæld (whiplash)
    • Årsagen er som regel påkørsel bagfra eller bilsammenstød
    • De første 1-3 døgn har 3-5% af alle, som udsættes for piskesmæld, moderat stivhed og smerter i nakken samt hovedpine. Et mindretal af disse (under 10 %) får mere langvarige smerter og stivhed
  • Fibromyalgi
    • Hyppigst hos kvinder
    • Er en generel muskellidelse, men kan i nogle tilfælde give smerter fra nakken

Sjældnere årsager

  • Leddegigt
    • Rammer 1-2 % af befolkningen, hyppigst blandt kvinder. Opstår som regel i flere led, hos nogle er nakkegener fremtrædende
    • Kronisk, tilbagevendende betændelsessygdom som særligt angriber små led i hænder og fødder
    • Starter oftest snigende i leddene i fingre og tæer. Leddegigt kan med tiden også angribe større led
    • Typisk for sygdommen er symmetrisk påvirkning af led - fx begge håndled og samme led i fingrene
  • Bechterews sygdom
    • Årsagen er en betændelsessygdom som særlig rammer rygsøjlen, men betændelser kan også forekomme i andre led
    • Tilstanden opstår normalt mellem 18-40-årsalderen. Starter i reglen med smerter i ryggen som kommer gradvist og snigende, giver vedvarende ryggener i mere end 3 måneder. Typisk er morgenstivhed og bedring ved aktivitet
  • Reumatisk bindevævssygdom (polymyalgia reumatika)
    • En ikke helt usædvanlig muskelsygdom som forekommer hos personer over 50 år
    • De mest typiske symptomer er muskelsmerter fra hofte- og skuldermuskulatur med nedsat bevægelighed
    • Nogle kan blive påfaldende mentalt forandrede, træge, med ringe udholdenhed og have svært ved at koncentrere sig
    • Kortison giver bedring i tilstanden i løbet af timer

Hvad kan jeg selv gøre?

  • Muskulære spændingstilstande
    • Er ufarlige tilstande man selv kan håndtere. Det er vigtigt at vedligeholde aktiviteten
    • Vurder om du har for ensformige arbejdsstillinger, og om der kan holdes pauser indimellem, eventuelt om du bør udføre afspændingsøvelser
    • Overvej om der eventuelt er andre forhold i din livssituation som bidrager til, at du spænder, og om du kan gøre noget ved det
  • Akutte nakkesmerter, hold eller skæv nakke (torticollis)
    • Tilstanden går typisk over af sig selv. Den kræver oftest ikke anden behandling end ro og smertelindring, fx med medicin af typen paracetamol eller såkaldt NSAID
    • Forsøg at være i aktivitet
  • Kroniske nakkegener
    • Den bedste behandling er selv at træne. Det er vigtig bare at være aktiv, selve typen af træning er ikke så afgørende. Se små film med nakkeøvelser

Kontakt egen læge

  • Ved akutte stærke smerter, især hvis smerterne stråler ud i en arm
  • Vedvarende gener som ikke bedres trods overnævnte tiltag
  • Nakkesmerter og generel følelse af sygdom eller slaphed 

Kontakt læge med det samme 

  • Er der føleudfald med styringsbesvær af overarmen, bør du kontakte læge med henblik på videre udredning

    Hvad kan lægen gøre?

    Sygehistorie

    Spørgsmål som lægen kan stille:

    • Hvor længe har smerterne stået på?
    • Hvordan startede smerterne? Skade?
    • Stråler smerterne ud?
    • Ved udstråling til den ene arm:
      • Kan du beskrive smerten nøjagtigt?
      • Forværres smerten ved hoste og/eller nysen?
    • Indvirker nakkesmerterne på dine daglige aktiviteter?
    • Har der været gener tidligere?
    • Følger der hovedpine med nakkesmerterne?
    • Er der svimmelhed?

    Lægeundersøgelsen

    • Lægen vil foretage en grundig undersøgelse af nakkeområdet:
      • Vurdere hovedets eller nakkens stilling? Skævhed?
      • Er personen anspændt? Kan vedkommende ikke sænke skuldrene?
      • Lægen vil føle på muskulaturen i nakken - er den påfaldende stram og øm?
      • Ved mistanke om at en nerve er i klemme ved halshvirvlerne, skal lægen undersøge, om der er tegn på nervepåvirkning
      • Det kan være nødvendigt med forskellige tests, som vurderer nakkens funktion

    Andre undersøgelser

    • Normalt er det til ringe hjælp at tage blodprøver. Men hvis lægen mistænker sygdommen polymyalgia reumatika, skal der tages en blodprøver som C-reaktivt protein (CRP)
    • Røntgen, eventuelt MR-skanning, kan være nødvendig, hvis lægen har mistanke om, at nerver kan blive afklemte

    Henvisning til specialist eller hospital

    • De fleste tilfælde af nakkegener kan håndteres hos den praktiserende læge
    • Ved mistanke om discusprolaps, eller ved tilstande som ikke bliver bedre trods egen læges råd og behandling, kan det være nødvendigt at blive henvist til en specialist

    Vil du vide mere?

    Træningsfilm for nakken

    Illustrationer

    Kilder

    Fagmedarbejdere

    Søren Kold

    klin. prof., overlæge, ph.d., Klinisk Institut, Aalborg Universitet og det ortopædkirurgiske speciale, Aalborg Universitetshospital

    Erling Peter Larsen

    speciallæge i almen medicin, Silkeborg

    Indhold leveret af

    Patienthåndbogen

    Patienthåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerPatienthåndbogen