Kemoterapi-induceret anæmi
Videotekst
Kræftbehandling har som mål at ødelægge de hurtigtvoksende kræftceller. Desværre skader kræftbehandling også raske celler, især de celler som deler sig hurtigt. Dette gælder celler i hår, blod, knoglemarv og forplantningsorganer.
Knoglemarv er et blødt, svampeagtigt materiale, som findes i de lange knogler, som producerer røde blodlegemer. Røde blodlegemer er de celler, som transporterer ilt til alle andre celler i kroppen. Eftersom de kun lever i ca. 120 dage, produceres der hele tiden nye røde blodlegemer. Kemoterapi og strålebehandling kan svække knoglemarvens evne til at producere røde blodlegemer.
Når der er for få røde blodceller i det cirkulerende blod, får kroppen ikke ilt nok. Hvis kroppen lider af iltmangel, kan det give symptomer som slaphed, svimmelhed og stakåndethed. Denne tilstand kaldes anæmi.
Diagnosen anæmi stilles ved en enkelt blodprøve. Hvis den påviser kemoterapi-induceret anæmi, kan det blive nødvendigt at give blodtransfusion.
Vil du vide mere?
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
