Strålesyge
Videotekst
Radioaktive elementer som uran og cæsium frigør energi i form af partikler eller bølger. Alfapartikler, betapartikler og gammastråler er eksempler på ioniserende stråler, som kan forårsage skade ved, at de interagerer med atomer i levende celler. Alle typer stråling kan medføre skade på kroppen og føre til en tilstand, som kaldes strålesyge.
Når radioaktive partikler eller bølger interagerer med atomer i kroppen, kan der frigøres elektroner som cirkler omkring kernen til atomet. Dette ændrer måden, atomet fungerer på, og der dannes ioner, også kaldet frie radikaler. Disse ioner er skyld i unormale reaktioner med andre atomer, ligesom de indgår i cellens arvemateriale, hvilket kan føre til mutationer, og muligvis forårsage kræft. Udsættes man for høje mængder stråling, kan det føre til celledød og efterfølgende vævs- eller organsvigt. Et svækket immunsystem, som ofte er et tegn på stråleskade, fører til øget forekomst af infektioner.
Tidlige symptomer er kvalme, diaré og svaghed, nogle gange efterfulgt af hårtab. Man kan give medicin, som dæmper kvalmen og smerterne, men kun antibiotika og blodtransfusion kan være til hjælp i kampen mod dødelige infektioner og bidrage til gradvis bedring af strålesyge.
Vil du vide mere?
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
