Praktiske råd ved alvorlig sygdom

Lisa Sengeløv

speciallæge

Fakta

  • Der kan være mange ting, man skal tage stilling til, hvis man bliver ramt af en alvorlig sygdom
  • At få styr på alle de store og små praktiske ting er en vigtig forudsætning for et godt forløb

Der kan være mange ting, man skal tage stilling til, hvis man får en alvorlig sygdom. I denne artikel kan du læse gode råd om alle de både store og små praktiske ting, som kan hjælpe i forbindelse med alvorlig sygdom.

Lægebesøg

  • Tag en pårørende der står dig nær med til lægen. Pårørende kan også være nære venner, naboer eller andre.
  • Få informationen sammen
  • Skriv spørgsmålene til lægen ned på forhånd
  • Kryds af på listen efterhånden, som du får svar på det, du ville spørge om. Alt, hvad du spekulerer på, er vigtige spørgsmål. Vær opmærksom på, at der ikke altid findes svar lige nu
  • Bed eventuelt lægen tegne eller skrive det, han/hun forklarer om sygdommen, så det bliver lettere at forstå
  • Kontakt lægen igen, hvis du er i tvivl om noget efter lægebesøget. Få navn og telefonnummer til sundhedspersonale, som der kan ringes til, når nye spørgsmål eller en kritisk situation opstår
  • Det er vigtigt at få sovet godt. Tal eventuelt med lægen om at få sovemedicin
  • Få hjælp, hvis depression eller træthed varer ved

Tænk fremtiden igennem sammen

  • Diskuter økonomi, forsikringer og testamente. Når praktiske ting er ordnet, frigøres kræfter til at leve her og nu, hvad enten man bliver helt rask igen, eller har en kortere tid tilbage af livet
  • Tænk igennem, hvad der er vigtigt for dig og jer sammen
  • Sæt mål for dagene og tiden fremover sammen
  • At sætte nogen udenfor fællesskabet for at skåne dem er misforstået hensynsfuldhed

Venner og pårørende

  • Skriv breve eller mails
  • Spørg, hvornår det passer, at man ringer eller kommer på besøg
  • Spørg den, som er syg, hvad det er rart at få; blomster, bøger, musik, vin, chokolade, frugt, en hjemmelavet ret, etc.
  • Fordel besøgene
  • Lav eventuelt en plan over, hvem som skal komme hvornår

Skriv dagbog

Det, at sætte ord på tankerne skriftligt, udtrykke følelser og oplevelser i ord, er en god måde at bearbejde ting på. Det bliver også lettere at huske det, som er vigtigt i sygdommens forløb.

Aktiviteter

  • At tegne og male kan være en fin inspiration til at møde nye sider hos sig selv
  • Gå ture. For mange er det en god anledning til at snakke sammen om de tanker, man har
  • Sørg for aktivitet og motion dagligt, tilpasset den form man er i
  • Slap af til musik eller afslapningsøvelser 
  • Det er vigtigt at spise og drikke jævnligt. Hellere små og hyppige måltider end store og sjældne
  • Sørg for at gøre det, som er lystbetonet, hver dag. Oplev ting sammen 

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Lisa Sengeløv

overlæge, dr, med., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen