Hvad er akutte eller kortvarige smerter?
Akutte smerter er de smerter, der opstår ved fx skader, betændelse, irritationer eller efter operationer. Den akutte smerter har en vigtig funktion, idet den skal få os til at skåne den kropsdel, som er blevet beskadiget og har brug for at hele. Den akutte smerte er dynamisk. Det vil sige at den forbedrer sig relativt hurtigt, i takt med at kroppen heler. Akutte smerter kan i nogen tilfælde udvikle sig til kroniske smerter. Dette kræver en anden behandling – link til artiklen om behandling af kroniske smerter.
Ikke-medicinsk smertebehandling
Når man har smerter, er det vigtigt at undgå at blive helt inaktiv, men samtidig også at undgå at overbelaste kroppen. En god balance mellem aktivitet og hvile er afgørende for et stabilt smerteniveau. Inden man overvejer smertemedicin, kan man først forsøge ikke-medicinske behandling, der som regel ikke har bivirkninger. Det er forskelligt hvad der virker, så prøv dig frem med fx:
- Kuldepakning
- Varmepakning
- Afledning
- Afspænding
- Fysioterapi
- Massage
Hvis smerten varer ved, kan man supplere med håndkøbsmedicin. Hvis smerter trods dette varer ved i længere tid eller tiltager, bør du søge læge.
Smertestillende håndkøbsmedicin
Hvilke typer smertestillende medicin kan købes uden recept?
Smertestillende medicin i håndkøb kan anvendes til at behandle lette smerter og deles i tre grupper:
- Paracetamol
- NSAID
- Salicylsyre
Hvad er forskellen på paracetamol og NSAID?
Paracetamol har smertestillende og febernedsættende effekt. Det fås i håndkøb i små pakninger.
NSAID (forkortelse for Non Steroid Antiinflammatory Drug) og salicylsyre virker anti-inflammatorisk. Det vil sige, at stoffet modvirker hævelse, smerte og ømhed som ses ved betændelse eller irritation. De fås i håndkøb i små pakninger, spørg evt. på apoteket. De må kun anvendes i kort tid, da de kan give blødning i mavesækken.
Har smertestillende håndkøbsmedicin lige så god effekt som receptpligtig?
For mange vil håndkøbsmedicin være nok til at dæmpe forbigående smerte og feber. Dette gælder blandt andet hovedpine, smerter i knogler, muskler og led samt feber udløst af infektioner, fx influenza.
Du bør kontakte din læge, hvis:
- Du har kraftige smerter
- Du har taget receptfri smertestillende medicin i mere end 2 uger
- Dine smerter forværres på trods af behandling
Giver håndkøbsmedicin bivirkninger?
Overhold altid de anbefalede doser af medicinen.
Enhver medicin kan have bivirkninger. Der er få bivirkninger hos raske personer, som kun tager receptfri smertestillende medicin en sjælden gang, dvs. ikke hver uge.
Bivirkninger er først og fremmest et problem for dem, der tager smertestillende medicin i længere tid og/eller i høje doser.
Bivirkninger ved paracetamol
Hvis man tager paracetamol i højere doser end anbefalet, kan der opstå livsfarlige forgiftningssymptomer, som kan medføre skade på leveren. Hvis du samtidig drikker alkohol eller har en leverskade, kan forgiftningssymptomerne forværres.
Bivirkninger ved NSAID/salicylsyre
Brug af NSAID/salicylsyre giver ofte mavegener. Generne består i smerter og ubehag i den øvre del af maven.
Mere end 1-2 ugers daglig brug af NSAID/salicylsyre kan give mavesår, især hos ældre mennesker eller hvis kroppen er meget svækket fx af en alvorlig sygdom. NSAID kan også medføre hjerte- eller nyresygdom. Disse stoffer bør helst undgås helt, hvis man er over 65 år.
Nogle få personer får allergiske reaktioner på NSAID/salicylsyre, bl.a. i form af hududslæt eller problemer med vejrtrækningen.
Hvilken type smertestillende medicin i håndkøb bør jeg vælge?
I de fleste tilfælde vil paracetamol være første valg ved lette til moderate smerter. Hvis paracetamol ikke har tilstrækkelig effekt, kan du skifte strategi og prøve med NSAID i stedet. Husk, at det især er hvis du har tegn på inflammation, at du kan forvente at NSAID er mere effektivt end paracetamol.
Valget af smertestillende medicin kan også baseres på dine tidligere erfaringer. At vælge noget medicin, som har virket godt tidligere, er en god regel.
Endvidere kan valget afhænge af, hvordan du vil indtage medicinen. Noget medicin findes både som brusetabletter, mikstur, stikpiller og som almindelige tabletter.
Hvem skal ikke bruge paracetamol?
Som en generel regel skal du ikke bruge paracetamol uden aftale med læge, hvis du:
- Har en lever- eller nyresygdom
- Drikker mere alkohol end anbefalet af Sundhedsstyrelsen
Hvem skal ikke bruge salicylsyre/NSAID?
Som en generel regel skal du ikke bruge salicylsyre/NSAID uden aftale med en læge, hvis du:
- Har kendt allergi over for enkelte salicylsyre/NSAID
- Tager blodfortyndende medicin eller har en blødningsforstyrrelse
- Har eller har haft mavesår
- Har en lever- eller nyresygdom
- Har en kronisk betændelsessygdom i tarmen (Crohns sygdom eller colitis ulcerosa)
- Er over 65 år og/eller er meget fysisk svækket fx af en alvorlig sygdom
Råd ved brug af smertestillende håndkøbsmedicin
Følgende retningslinjer bør følges:
- Følg den dosering som vejledningen på pakken angiver
- Salicylsyre og NSAID skal tages sammen med mad eller rigelig med drikke for at undgå mavegener
- Tag ikke håndkøbsmedicin samtidig med anden medicin uden at have aftalt det med lægen
- Ved mistanke om alvorlige bivirkninger eller allergiske reaktioner skal du stoppe med at tage medicinen og straks kontakte læge
Morfin
Hvornår bruges morfin som smertestillende
Morfin kan være nødvendigt ved kraftige, akutte, forbigående smerter ved fx knoglebrud eller lige efter en operation.
Er der fare for at blive afhængig?
Morfin er vanedannende. Det betyder at der er risiko at man kan udvikle både fysisk og psykisk afhængighed af det. Den fysiske afhængighed viser sig ved at man får abstinenser hvis man stopper behandlingen for brat.
De fleste der får morfin i kortere tid end 2 uger, vil ikke nå at udvikle en fysisk afhængighed.Hvis du ender med at have fået daglig morfin i mere end to uger, bør du have en plan for nedtrapning.
Psykisk afhængighed er heldigvis sjældent ved kortvarigt forbrug af morfin, men det er en alvorlig bivirkning, da det kan blive starten på et misbrug. Det er svært at vide på forhånd hvem der udvikler psykisk afhængighed, men hvis du oplever at blive høj eller at få et ekstremt velvære af at tage morfin, så er det et fingerpeg om at du er i risiko.
Hvordan kan morfin gives?
Morfinen indtages fortrinsvis som tabletter.
Hvis den syge af en eller anden grund ikke er i stand til at tage morfin som tabletter, kan morfin-lignende stoffer gives gennem et plaster på huden eller som indsprøjtning i en blodåre, i musklen eller under huden.
Indsprøjtning med morfin skal reserveres til akutte nødsituationer i smertebehandling. Morfin, der gives som indsprøjtning virker meget kraftigere end tabletter og vil typisk kun foregå mens man er indlagt på hospitalet, hvor man kan blive observeret for overdosis.
Hvilke bivirkninger har morfin og morfin-lignende stoffer?
De hyppigste bivirkninger:
- Kvalme og opkastning
- Forstoppelse
- Døsighed
- Tørhed i munden
- Forvirring
- Svedtendens
- Følelsen af at være "høj" eller beruset
- Påvirkning af åndedrættet (kun ved pludselige, høje doser)
For de fleste er bivirkningerne overkommelige og forbigående, og generende bivirkninger kan som regel behandles. Forstoppelse er en bivirkning som ikke er forbigående og hvis du skal have behandling med morfin i mere end 1-2 uger, vil det som regel være nødvendigt at tage afførings middel.
Der er mange uheldige bivirkninger ved langtidsbehandling med morfin og morfinlignende stoffer. Ud over fysisk og psykisk afhængighed, kan længere varende morfin behandling påvirke både immunforsvaret og hormonsystemet. Det er en af grundende til at morfin så vidt muligt skal undgås ved langvarige smerter.
Må jeg køre bil, når jeg tager morfin?
Brug af morfin kan påvirke evnen til at køre bil, da lægemidlerne kan medføre svækket opmærksomhed og langsom reaktionsevne. Ved ordination af morfin skal lægen vurdere, om patienten kan føre motorkøretøj på forsvarlig vis.
Der er kørselsforbud ved:
- Altid ved brug af hurtigvirkende morfin
- Ved øgning af morfin
- Ved skift fra hurtigvirkende til depot morfin, indtil virkningen er stabil
- Høje doser af depotmorfin
- Erhvervsmæssig persontransport
Aftrapning af morfin og abstinenser
Der er stor individuel forskel på, hvor svært det er at trappe ud af morfin. Hvis behandlingen har varet i kort tid, vil udtrapning ofte kunne klares på 1-2 uger.
Abstinenssymptomer kan være; hjertebanken, svedeture, næseflod, indre uro og influenza symptomer. Abstinenser kan føles ubehagelige, men er ikke farlige og varer typisk kun 1-2 dage for hver gang dosis sættes ned.
Vil du vide mere?
