Børns reaktioner på alvorlig sygdom hos forældre og nærmeste

Børns reaktioner på kræft hos forældre og nærmeste

Smitter kræft? Kan far dø, mens jeg er på skolen? Hvad gør kræften med mor? Bliver far mere syg, hvis jeg laver vrøvl? Bliver jeg drillet i skolen, fordi mor har mistet håret?

Når barnet får at vide, at far eller mor har kræft, dukker der efterhånden mange spørgsmål op. Barnet har derfor jævnligt behov for at snakke med en voksen.

Ofte vil barnet være bange for, at andre i familien også bliver ramt af katastrofe eller dødelige sygdomme. Derfor er det vigtigt at fortælle, at de fleste sygdomme ikke er alvorlige.

Det er beroligende for barnet at vide, at forkølelse og influenza ikke er farlige på samme måde, som kræft kan være det. Understreg gerne, at der ikke er andre i familien, som er alvorligt syge eller ved at dø - eller snak om det, hvis det er tilfældet.

Husk at:

• Børn har generelt ikke behov for lange samtaler
• Børn snakker og græder i små portioner
• Børn lever i nuet
• Børn spørger, får svar og løber så ud igen for at lege videre. Senere dukker nye spørgsmål op

Kropskontakt giver tryghed

Når der skal snakkes om vanskelige emner, er det ofte en hjælp, hvis man holder godt om barnet, tager det i hånden eller har kropskontakt på anden måde. Fysisk nærhed fortæller tydeligere end noget andet, at "du og jeg er sammen her og nu, og jeg er glad for dig". Ofte føler barnet sig også tryggere, hvis den voksne befinder sig i øjenhøjde.

Når barnet ikke spørger

Det er ikke altid, at børn spørger så meget. Det kan selvfølgelig være fordi, de har fået svar på det, de spekulerer på; tavsheden kan imidlertid også være et tegn på, at barnet er skræmt over de voldsomme og ukendte følelser, som fars eller mors sygdom har fremkaldt. Eller det kan måske være et tegn på, at barnet ikke tør dele sine følelser med forældrene eller andre voksne.

Som regel vil børn ikke snakke om, hvad de føler, hvis de bliver presset. De voksne kan imidlertid hjælpe samtalen på gled ved fx at sige, at "mange børn bliver vrede på deres far, når han er syg" eller "mange børn, spekulerer på, om det er deres skyld, når mor skal på sygehuset". På den måde viser de voksne, at det er i orden at snakke om vanskelige følelser. Det giver i mange tilfælde barnet mod til at åbne sig. Undviger de voksne ved at fortælle barnet, at "det går nok godt alt sammen", holder barnet op med at spørge.

At føle sig elsket

Det allervigtigste for et barn er at føle sig elsket af forældrene. Det kan imidlertid være vanskeligt at forstå, at far og mor er lige så glade for sine børn, selv om de ikke har så meget overskud til at være sammen med dem som før. Måske er de også vrede, trætte og irritable.

Da er det vigtigt, at forældrene er omhyggelige med at bekræfte deres kærlighed, i ord eller ved at tage barnet godt indtil sig. Ofte er det også fornuftigt at forklare barnet, hvorfor man er irritabel; selv ganske små børn magter at forstå, at voksne reagerer sådan, når de har det vanskeligt.

Nysgerrige spørgsmål

Det sker, at børn med syge forældre udsættes for taktløse spørgsmål fra voksne, som spørger mere af nysgerrighed end af omsorg. Ofte mangler barnet den viden og indsigt, der skal til for at svare, og bliver skræmt og forvirret over spørgsmålene.

Det bedste forældrene kan gøre er - sammen med barnet - at finde et konkret svar, som kan bruges i sådanne situationer. Fx: "Min far har kræft og får en stærk medicin, som gør at han mister håret og ser træt ud. Lægerne gør alt hvad de kan for at hjælpe ham."

Også hvis barnet bliver drillet af andre børn, kan der være en god hjælp i at snakke åbent om sygdommen og behandlingen, og de voksne kan støtte barnet i at finde egnede ord og udtryksmåder.

Leg hjælper barnet

Det er vigtigt, at børn får muligheder for at udfolde sig kreativt under forældres sygdom. Gennem leg viser barnet sine følelser og giver dermed de voksne anledning til at forstå, hvad det er optaget af.

Mange små børn leger fx sygehus med dukker og børn skiftevis som læge og patient. I legen kan barnet få udtryk for de tanker, det er vanskeligt at sætte ord på. At lege med bandager og plaster og måske et "doktorsæt" kan være til stor hjælp for et barn, som skal bearbejde vanskelige følelser.

Ofte tegner børn også motiver, som har forbindelse med familiens nye situation. Sådanne tegninger kan være et godt udgangspunkt for en samtale med barnet.

Lad hverdagen fortsætte

Børn føler sig mest trygge, hvis den hverdag, de kender, kan fortsætte så uforandret som muligt under sygdomsperioden. Vær opmærksom på, at selv korte adskillelser fra den syge kan skabe angst. Fx er det ikke usædvanligt at børn er bange for, at den syge skal være borte, når de kommer hjem fra skolen.

Hvis fars eller mors sygdom er livstruende, kan det være klogt at lade barnet være hjemme så meget som mulig. For barnet kan tiden her være mere værdifuld end fx et lejrskoleophold. Send ikke barnet bort, hvis det kan undgås; har de voksne behov for aflastning, er det bedst at få nogle til at passe barnet i hjemmet.

Når mor eller far er døende

Når forældre er i færd med at dø, er det vigtigt at barnet kan være sammen med den syge i den sidste tid.

Også små børn vil gerne give udtryk for deres kærlighed og omsorg. Det kan de fx gøre ved at give tegninger eller blomster, dette giver en plads i familiefællesskabet omkring den døende. Større børn vil ofte gerne hjælpe de voksne med at pleje den syge.

Gode minder kan dæmpe smerten ved at miste far eller mor. Det kan være godt for barnet, hvis den syge skriver et brev, indtaler noget på lydbånd (fx eventyr), eller får lavet en videooptagelse.

For et barn er det vigtigt at tage afsked med en døende far eller mor, det har stor betydning for hvordan barnet senere vil bearbejde sorgen. Derfor skal man ikke sende barnet bort de sidste dage eller timer, men give det mulighed for at være til stede.

Bedst er det, hvis afskeden kan begynde, mens den syge er i stand til at være med til at sige nogle ord eller kærtegne sit barn. Det vigtigste for barnet er at opleve afskeden som noget vigtigt og endeligt. Så bliver døden mere virkelig for barnet, og senere er det lidt lettere at forholde sig til, at mor eller far er borte.

Når barnet er hos den døende, har det brug for at have en voksen hos sig, som det føler tillid til. Én som kan være til støtte i en vanskelig stund. Her har både sundhedspersonale og andre voksne en vigtig opgave.

Sker dødsfaldet uventet, kan sorgen få et langt vanskeligere forløb, end hvis barnet har haft tid til at indstille sig på det, som skal ske. Derfor kan det være klogt at forberede barnet på det værste, selv om der endnu er håb om, at alt skal gå godt. Så må børn og voksne hellere glæde sig sammen, hvis den syge bliver rask igen.

Vil du vide mere?

• Børns reaktion på sygdom
• Mor eller far har kræft
• Hjælp gennem sorgen
• Ved behov for yderligere råd eller vejledning, kontakt Kræftens Bekæmpelse