Mor eller far har kræft

Det betyder som regel store forandringer i et barns liv, hvis mor eller far bliver alvorligt syge. Selv om børn leger og er glade ind imellem, skal omgivelserne ikke tro, at alt det alvorlige ikke er opfattet eller er glemt; sygdomsperioden er en tid med megen ængstelse og bekymring for børn - hvad enten de er store eller små.

Det er let at undervurdere børns evne til at observere. Ofte opfatter de meget mere, end vi tror, og de lytter til samtaler mellem den syge og andre og danner deres egen opfattelse af situationen. Det er derfor, at det er så vigtigt at tale med børnene om mors eller fars sygdom; at forklare hvad der sker, og hvad dette vil betyde for barnet. Ellers kan fantasien begynde at arbejde på egen hånd og skabe forestillinger, som kan være mere skræmmende at leve med end virkeligheden.

Men hvad skal man fortælle, hvordan skal man lægge sine ord, og hvornår er det bedste tidspunkt?

Der findes desværre ingen almengyldige svar. Denne information fortæller lidt om, hvordan børnene oplever situationen og giver råd om, hvordan voksne kan være til støtte. Vi håber, dette vil være til nytte både for forældre, pårørende, lærere, sundhedspersonale og andre, som kommer i kontakt med børnene.

Hvornår skal man fortælle barnet om den alvorlige sygdom?

Forældre er ofte meget i tvivl, om de bør fortælle, at far eller mor har kræft, da de selvfølgelig nødigt vil gøre børnene bange og urolige for fremtiden. Det er imidlertid vigtigt, at familien får snakket om den nye situation. Det er vanskeligt at skjule for børn, at der er noget galt. De mærker, at far og mor er bekymrede, og hvis børnene ikke får at vide hvorfor, har fantasien frit spillerum. Fantasien er ofte værre end virkeligheden, og resultatet er utryghed og en følelse af isolation hos børnene.

En anden vigtig grund til at snakke åbent med børnene er, at det ofte er vanskeligt for dem at vurdere det, de ser. Det er ikke så let at forstå, at en far, som tilsyneladende er rask, i virkeligheden er alvorligt syg, eller at en mor, der er indlagt til en større operation, vil komme sig og snart være hjemme igen. Ved at svare åbent på spørgsmål kan voksne hjælpe børnene til at forstå situationen bedre, og dermed spare dem for megen unødig ængstelse.

Der er ikke noget klart svar på, hvornår og hvordan man skal fortælle et barn, at far eller mor har en alvorlig sygdom. Ofte udsætter forældrene det. Venter de for længe, risikerer de imidlertid, at børnene hører det fra andre, eller at børnene selv mærker, at noget er galt og går alene med deres bekymringer. Børn har ofte en overraskende god iagttagelsesevne.

Hvor meget skal barnet vide?

De fleste voksne er usikre på, hvordan de skal få fortalt om sygdommen. Før forældrene taler med barnet, er det vigtigt at de er enige om, hvad de vil fortælle og hvordan de vil fortælle det. På den måde får barnet den samme forklaring fra begge forældre.

Som voksen skal man også tage hensyn til, at børn ikke magter at fordøje al information om sygdom, behandling og konsekvenser for familien på én gang; det bedste er derfor, at børnene får information i små portioner.

Børn har en overraskende god evne til at tackle selv meget dramatiske og sørgelige nyheder. Det afgørende er, at de er sammen med omsorgsfulde og kærlige voksne; nogen som tager sig den nødvendige tid til at snakke, og ikke mindst - til at lytte, således at barnet får mulighed for at give udtryk for deres usikkerhed og bekymring.

Når barnet har erfaret, hvordan sygdommen påvirker hverdagen, vil det gerne snakke om det; om hvorfor mor er træt, hvorfor hun mister håret, eller hvorfor far er så alvorlig. Børn accepterer, at de ikke altid kan få svar på alle deres spørgsmål. Det vigtigste for dem er et åbent og tillidsfuldt forhold til de voksne, således at de kan spørge om alt og vise deres følelser - både når de er glade, og når de er kede af det.

I de tilfælde, hvor det drejer sig om livstruende sygdom, er det bedst at fortælle barnet, at det ikke er sikkert, at far eller mor vil få det bedre, selv om lægerne gør alt hvad de kan for at hjælpe. Man bør ikke give barnet falske forhåbninger, selv om det i øjeblikket kan være fristende at gøre bekymringerne mindre.

Vil du vide mere?

• Ved behov for yderligere råd eller vejledning, kontakt Kræftens Bekæmpelse