Hvis den syge bor alene med barnet, er det vigtigt, at der findes støttepersoner, som kan tage sig af både den syge voksne og barnet/børnene.
Børn i sådanne situationer bekymrer sig ofte om, hvordan det skal gå med dem, hvis far eller mor dør, og søskende kan være bange for, at de skal blive skilt fra hinanden.
Er der fare for, at sygdommen kan få en dødelig udgang, er det derfor vigtigt at snakke med børnene om, hvilke muligheder, de har, f.eks. at bo hos den anden forælder, hos slægtninge, pårørende, venner eller hos en plejefamilie.
Et kontor for familierådgivning kan bidrage med råd og vejledning.
Besked til børnehave og skole
Lærere og børnehavepersonale bør få ordentlig information om sygdommen og behandlingen, således at de på bedst mulig vis kan støtte barnet. Blandt andet bør de få besked, når den syge bliver indlagt.
De kan også have behov for at vide, hvad de skal svare på konkrete spørgsmål fra barnet - fx at fars eller mors hår vokser ud igen efter kemoterapi eller at kræft ikke smitter. Forældrene kan normalt selv give de nødvendige oplysninger til skole eller børnehave, men de kan også bede sygehuspersonalet eller Kræftens Bekæmpelses rådgivningscenter om at informere.
Det er vigtigt at blive enige om, hvordan og hvor meget man skal snakke om sygdommen, således at barnet ikke bliver forvirret og usikkert på grund af oplysninger, som ikke er i overensstemmelse med hinanden.
Desuden bør man diskutere, hvad man skal sige til barnets venner om den nye situation, og hvordan dette i så fald skal ske. Større børn bør være med til at bestemme, hvordan klassekammeraterne skal orienteres; i mange tilfælde ønsker de selv at fortælle om sygdommen.
Det kan også være en fordel, at læreren, eller en fra børnehaven, kan komme på besøg i hjemmet, således at man kan få snakket de spørgsmål, som opstår, grundigt igennem.
En lille huskeliste
- Tag dig tid til hyggestunder og fysisk nærhed
- Fortæl lidt af gangen, kom ikke med lange forklaringer
- Fortæl igen og igen, at barnet er elsket, og at ingen kan gøre for sygdommen
- Fortæl, at sygdommen kan gøre både far og mor mere irritable og opfarende end ellers
- Giv barnet lov og rum til vise sine følelser - både glæde og vrede
- Lad barnet vise omsorg og hjælpe til, men lad det ikke få en voksens rolle
- Lad barnet få tid til at lege med sine kammerater. Hjælp det med at fortælle, at far eller mor er syg
- Husk, at et barn ikke kun kræver omsorg. De har også meget at give en familie, som er præget af alvorlig sygdom
Vil du vide mere?