At pleje en døende

Trygge omgivelser

Alvorligt syge, som ikke længere kan vaske og ordne sig selv, er sårbare. Det er ikke let at være afhængig af andres hjælp. For mange er det alligevel en positiv oplevelse at blive passet hjemme. Den syge er i trygge omgivelser og kan selv bestemme, hvordan han eller hun ønsker at blive behandlet.

At være den, som bliver vist tillid ved at passe den syge, kan også være en god oplevelse. Gennem omsorgsfuld pleje får pårørende anledning til at vise den syge omtanke og kærlighed.

Hvem gør hvad?

At en døende plejes hjemme betyder ikke, at al pasning er overladt til de pårørende. Pleje af et døende menneske kan være både tungt og vanskeligt. Hjemmesygeplejen kan tage ansvar for pasningen alene, hjemmesygeplejen kan ordne det sammen med pårørende, eller de kan fordele opgaverne imellem sig.

Det er ikke usædvanligt, at både den syge og de pårørende har svært ved at tage imod hjælp til personlig pleje. Personlig hygiejne er for de fleste et privat anliggende. At bede om eller modtage hjælp til kropsvask eller andet kan opleves som et nederlag. For sundhedspersonale er dette imidlertid kendte situationer. Nogle synes det er godt, at netop den mest intime hygiejne bliver varetaget af "neutrale" fagpersoner.

Forbered plejen

Personlig pleje kræver som regel meget energi af den syge og pårørende. For at kunne give bedst mulig hjælp, er det nødvendigt at planlægge godt.

Der er behov for: Vaskefad, håndklæde, vaskeklud, sæbe (gerne flydende), et plaststykke til at sætte vaskefadet på i sengen, så man undgår at spilde.

Det er praktisk at have et let bord på hjul (kan lånes på hjælpemiddelcentralen) med flere skuffer i. Et sådant bord er let at flytte på, og man har alt, hvad man behøver lige for hånden. Bordet giver dig også et god overblik over det udstyr, du skal bruge, og det kan hurtigt fjernes efter brug.

Hvis det er nødvendigt at skifte sengetøj, er det fornuftigt at gøre det i forbindelse med, at den syge ordnes. Læg lagen, dynebetræk og pudebetræk parat. Det er praktisk at hænge en plastpose (bærepose) ved sengekanten til at lægge snavsetøj i. Tag salver og cremer til at smøre med frem. Vælg efter ønske fra den syge. Find også de ting frem, som indeholder udstyr til mundhygiejne.

Vask

Start med vask af ansigtet, så følger nakke og ører. Tør godt efter vask. Pas på at den syge ikke fryser. Hænderne kan vaskes ved at de lægges op i vaskefadet. Vrid kluden således, at vandet løber hen over hænderne. Dette giver en god følelse for den, som ikke længere kan føle rindende vand på sin krop. Efterfølgende vaskes arme og brystkasse.

Hvis du er alene om at ordne, eller den du ordner, ikke kan sidde op i sengen, kan det være fornuftigt at vaske forsiden færdig først. Skift derefter vand, vaskeklud og håndklæde før du begynder på rygsiden.

Hvis man er flere om at ordne, eller den syge kan sidde, kan du vaske forsiden af overkroppen først, derefter ryggen og så lår, og ben til slut. Ved fodvask, sæt vaskefadet i sengen og læg den ene fod op i. Samme princip som ved håndvask. Til slut vaskes den syge forneden, først foran, så bagtil.

Sørg for, at den syge altid har noget tøj over sig under vaskeprocessen. Når du vasker foroven, lægger du en dyne eller et lagen på forneden. Når du vasker forneden, lægger du dynen eller lagenet på foroven. Så undgår du, at den syge fryser eller bliver liggende nøgen i sengen. Når du vasker på denne måde, har du kun behov for én vaskeklud og et håndklæde til hver vaskeomgang. Det giver mindre tøjvask og er derfor arbejdsbesparende. Det er som regel mest hygiejnisk at vaske fødderne, før du vasker underlivet.

Smøre og gnide

Efter at kroppen er vasket, smøres og masseres bagsiden. Ører, skulderblad, albuer, rygsøjlen, hofterne og hælene er specielt udsat for at få tryksår. Disse steder skal smøres ofte (4-6 gange i døgnet). Albuer og hæle bør smøres med salve, som indeholder meget fedt.

Af og til er tryksår ikke til at undgå, fordi den syge har for dårlig væske­balance og blodcirkulation. Det er meget vigtigt at smøre og gnide for at forebygge tryksår.

Lagenskift

Lagen skiftes under den syge, mens den syge ligger på siden.

Det kan være praktisk at udføre lagenskift i forbindelse med at den syge ordnes/vaskes. Samtidig som patienten rulles over på den ene side, rulles det gamle lagen og stiklagen med patienten. Det rene lagen fæstnes under madrassen på samme side, som du løsnede det gamle lagen.

Patienten rulles over på den anden side til det rene lagen. Det gamle fjernes helt, og det nye lagen trækkes ned og rundt om madrassen.

Læs evt. mere om flytning af sengeliggende person.

Mundhygiejne

Alvorligt syge og døende oplever ofte, at der dannes mindre spyt i munden. Dette fører blandt andet til mundtørhed. Spyttet har en række funktioner, som vi måske ikke tænker over til daglig. Spyttet er vigtigt, når vi skal spise og snakke, og det beskytter vævet i mundhulen. Der kan være mange årsager til, at den syge bliver tør i munden, fx medicin, infektioner, tidligere strålebehandling, angst, høj alder, reduceret evne til at tygge, vejrtrækning gennem åben mund.

Tørre slimhinder, skorper eller sår i munden fører ofte til, at den syge mister lyst til mad og drikke. Mundtørhed kan også føre til, at den syge slet og ret får problemer med at snakke.

Se evt. også artikel om mundpleje

Forebyggelse via mundpleje

Mundhygiejne er, i lighed med andet personlig hygiejne, privat for de fleste af os. Det er derfor ikke noget, vi er vant til at bede om hjælp til. Vi ved imidlertid, at mundhygiejnen har stor betydning for det fysiske og psykiske velvære hos den syge. Tørhed i munden er meget ubehageligt, og sår i munden giver store smerter. Det er derfor vigtigt at forebygge disse symptomer.

Når den syge ikke længere er i stand til at varetage dette selv, er det nødvendigt at vedkommende bliver tilbudt hjælp. Dette er en opgave, som hjemmesygeplejen kan tage sig af sammen med pårørende og den syge selv, eller pårørende kan hjælpe den syge med mundhygiejne efter at have fået nogle råd fra sundhedspersonalet. Vi forebygger mundtørhed på samme måde, som vi behandler mundtørhed.

• Mundpleje gøres altid før et måltid
• Mundpleje gentages med jævne mellemrum
• Mundtørhed kan lindres ved fx at tage små isklumper, ananas, ascorbinsyrepastiller eller citron i munden
• Mundpleje lindrer fornemmelsen af tørst

Forslag til, hvordan mundplejen kan udføres

• Start med at finde det nødvendige udstyr frem, fx kompresser/gazestykke, pincet, vand, glycerol og hvid vaseline, desuden tandbørste, tandpasta og tandstikker
• Tænderne børstes med en lille blød tandbørste og tandpasta
• Derefter rengøres mundhulen med vand på en kompresser/gazestykke og pensles med glycerol, der findes specielle pinde med skumgummi til mundpleje
• Tungen børstes med tandbørste og pensles med glycerol (modvirker dårlig ånde)
• Til slut rengøres læberne, og de smøres med hvid vaseline

Når du kun har lidt eller ingen kontakt med den syge, eller den syge af andre årsager ikke samarbejder, er det fornuftigt at bruge en speciel type pincet, som hedder arteriepincet til at holde kompresserne med. Arteriepincetten holder kompresset fast, selv om du skulle løsne grebet om pincetten, og du risikerer ikke, at kompresset eller bomulden bliver hængende i den syges mund.

Det er bedre at vaske flere gange end at have for meget væske på kompresserne. Hvis du ikke får kontakt med den syge, skal mængden af væske afpasses efter dette, således at den syge ikke får væske i halsen. Snak med hjemmesygeplejersken om sådanne forhold.

God mundpleje er vigtig og forebygger blandt andet mundtørhed, som kan give den syge gener.

Jura

Tal gerne med den døende, om der er særlige ønsker efter døden, og tag stilling til juridiske aspekter, mens tid er.

Vil du vide mere?

• Mundpleje