En vigtig grund til, at alvorlig syge og døende ønsker at være hjemme så længe som muligt, er, at det føles trygt at have de daglige og kendte ting omkring sig. Det er fx godt at bruge sit eget bad.
Så længe den syge klarer sig selv og er oppegående det meste af tiden, fungerer dette fint.
Efterhånden som behovet for mere hjælp melder sig, findes der praktiske hjælpemidler, som gør hverdagen enklere - både for den syge og for dem, der hjælper.
Nogle kvier sig for at tage ekstra hjælpemidler i brug. Det kan virke som en bekræftelse på, at sygdommen er blevet værre. Mange har imidlertid erfaret, at når hjemmet er bedst muligt praktisk indrettet, får både den syge og de pårørende større overskud til at koncentrere sig om det, som er vigtigt for dem. Derfor er det et godt råd at tage imod hjælpemidler, så snart behovet melder sig.
Mange er bange for, at stuen eller soveværelset skal se ud som et sygeværelse, når hjælpemidlerne er kommet på plads. Dette kan afkræftes. Hjælpemidlerne er lavet specielt med tanke på, at de skal passe i et hjem. Sengen har for eksempel træramme. Hvilestolen er betrukket med et farvet stof osv.
Alle kommuner har en hjælpemiddelcentral med hjælpemidler på lager. Hjælpemiddelcentralen har skriftlig information, som viser udvalget.
Ergoterapeut, fysioterapeut eller hjemmesygeplejerske hjælper til med at udvælge hensigtsmæssige hjælpemidler.
Rekvisition på hjælpemidler skrives ud af sygehus eller af primærsektoren (borgerkonsulenten). Hjælpemidlerne kan bringes eller hentes fra hjælpemiddelcentralen. Alle hjælpemidler lånes ud gratis.
Regulerbar seng, madras, "søsterhjælp", badestol, håndtag, gå-ramme, regulerbart bord til seng og stol, regulerbar hvilestol, arbejdsstol og rullebord.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
