Fakta
- I den sidste fase af livet skal spisning være en glæde og ikke et pres
- Lad den syge selv bestemme, hvad og hvor meget han eller hun vil spise
- Maden skal ikke leve op til nogen ernæringsmæssige krav
Læge eller anden fagpersonale kan hjælpe både pårørende og den syge til at vurdere, hvornår den sidste tid er kommet, og behandlingen bliver lindrende. Målet er ikke længere at sikre den bedste ernæring for kroppen, men at gøre det bedste ud af den sidste tid.
Pleje i den sidste tid (lindredende/palliativ pleje) handler om at optimere livskvaliteten og gøre den sidste tid så god som mulig. Målet er ikke længere at spise korrekt og sundt, men at spise og drikke det, den syge ønsker og formår. Det der giver livskvalitet.
Lysten til mad og drikke aftager naturligt i livets sidste fase. Sygdom, behandling og medicin kan nedsætte appetitten. Træthed præger den sidste tid, hvorfor det er vigtigt, at den syge forvalter sin energi og overskud på bedste vis. Det kan fx betyde, at den syge ikke skal anstrenge sig for at glæde pårørende ved at spise.
Fokus i den sidste tid skal være at reducere bekymringer og angst samt øge livskvaliteten. Fordelene ved at spise og drikke skal være en glæde, en kilde til energi, men ikke et pres.
Rigtig mad og drikke i den sidste tid er ikke det samme som sund kost for raske mennesker. Det er den syge selv, som kan afgøre, hvilken og hvor meget mad og drikke som øger hans/hendes livskvalitet.
Nogle døende ønsker blot lidt at drikke, mens andre ønsker at spise en dessert. Den rigtige mad og drikke er den mad og drikke, den syge selv ønsker at indtage.

Mad og drikke kan hjælpe mod træthed og svækkelse, opretholde funktionsniveauet, forstærke modstandskraften mod infektioner og hjælpe sårheling. Men fordelene ved at spise og drikke skal ikke overtrumfe belastningen af at spise.
Svækkelse træthed og lavt energiniveau er en følge af sygdom. Nedsat appetit, madlede samt kvalme eller mundtørhed kan også være til gene. Lad derfor den syge selv bestemme, og respekter deres ønske.
Det kan være svært for pårørende at se, at deres nærmeste ikke spiser nok. Mange erfarer dog, at den syge oplever det som en lettelse, når der ikke længere presses på med mad.
Den syge kan døje med en række problemer, som du kan forsøge at imødekomme. Der kan være forskel på, hvilke udfordringer den enkelte har. Generelt kan det være en god ide at servere små portioner mad.
Prøv ad med forskellig konsistens af maden. Forskellige smage (surt, sød, salt, bittert), madens temperatur (kold / varm) samt mad i flotte farver.
Nedenunder er en række forslag:
. Vælg gerne mad og drikke, som er let at tygge og synke. Eksempelvis:
Helt tyndtflydende drikke som vand og saftevand kan være svært at synke uden at få det galt i halsen. Forsøg at gøre disse drikke tykkere ved hjælp af fortykningsmiddel (købes på apoteket).
Sørg for et godt spisemiljø ved fx at:
Syrlige smage kan stimulere appetitten:

Mundtørhed kan gøre det svært at synke mad, give dårlig smag i munden eller påvirke smagssansen.
Tilbyd gerne kolde og/eller syrlige alternativer som kold yoghurt, A-38 eller koldskål, flødeis eller frosne bær til at sutte på.
Brug gerne sugerør til at lede væske forbi ømme mundpartier. Undgå meget syrlige smage, som eksempelvis juice, hvis der er sår i munden.
Det findes kvalmestillende medicin. Hør lægen, om det kan være relevant.
Vælg derfor gerne de syrnede mejeriprodukter som A-38, koldskål, yoghurt, eller fromage, gele eller frugt med frugtcreme.
Følgende kan hjælpe med at modvirke kvalme og forebygge opkastning:
En god spisestilling er en forudsætning for at kunne få mad i sig. Hvis den syge er sengeliggende, er det praktisk med 2 store puder bag ryggen og en mindre pude i nakken, når han/hun skal spise.
Hvis den syge låner en seng fra hjælpemiddelcentralen, kan hovedgærdet ofte løftes enten elektronisk eller manuelt.
Hvis den syge ikke kan sidde op, kan han/hun lægges om på siden. Lad den syge langsomt få lidt at spise eller drikke med en ske eller sugerør.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af