Punkterne 1 til 3 er specielt udarbejdet med tanke på mænd, og punkterne fra 4 til 11 gælder for begge køn.
Normalt: De fleste mænd får forstørret blærehalskirtel (prostata) med årene. Det fører til, at de skal lade vandet oftere end før, og at de ofte skal op om natten.
Hvis du har meget besvær og forstyrret nattesøvn, bør du søge læge. Ofte vil lægen både tage en såkaldt PSA-test i blodet og undersøge selve blærehalskirtlen. Koncentrationen af PSA (prostataspecifikt antigen) i blodet stiger af mange årsager. Det kan være på grund af kræft, men hvis prostatakirtlen er irriteret som for eksempel ved infektion eller anden påvirkning, vil PSA også være forhøjet.
Hvis du har forhøjet PSA, bliver du henvist til undersøgelse på en specialafdeling.
Normalt: Når man har spist rødbeder, får man en frisk rød farve i urinen.
Hvis du har blod i sædvæsken eller i urinen, skal det altid undersøges. Det er oftest et tegn på infektion, men kan være tegn på kræft.
Normalt: Det er naturligt at føle på testiklerne med jævne mellemrum, så man ved hvordan de normalt føles
Hvis dine testikler forandrer sig; er ømme, hæver op, bliver mindre eller føles hårdere, bør du gå til lægen. Risikoen for testikelkræft er øget hos mænd, der har svært ved at få børn, og hos mænd, der ikke havde begge testikler i pungen ved fødslen. Testikelkræft giver normalt ikke smerter i selve testiklen og opstår som hovedregel kun i en testikel.
Knuder i brysterne hos mænd skal altid undersøges. Knuder i brysterne hos kvinder kan skyldes hormonsvingninger, men hvis de ikke forsvinder i løbet af en menstruationscyklus, bør du søge læge. Knuder i brysterne hos kvinder efter overgangsalderen skal altid undersøges nærmere.
Uden for puberteten er det ikke normalt for mænd at føle hævelse i brystvorterne.
Knuder i brystet hos kvinder efter overgangsalderen eller hos mænd skal altid undersøges. Knuder i brystet hos kvinder før overgangsalderen skal undersøges, hvis de ikke forsvinder i løbet af en menstruationscyklus.
Hvis brystvorter hos mænd bliver ømme og hævede, bør du søge læge. Dette er tegn på hormonforstyrrelser, som kan skyldes kræft eller andre sygdomme.
Normalt: Dine lymfeknuder hæver, hvis du får en betændelse. En hævet lymfeknude føles som en glat knude under huden.
Hvis en af dine lymfeknuder har været hævet i mere end fire uger, uden at der er en åbenbar årsag (betændelse) til det, bør du søge læge. Hvis en kræftsvulst udsender kræftceller, kan lymfeknuder, som tager imod kræftcellerne, hæve op. Lymfeknuder hæver også op ved kræft, som er opstået i lymfeknuderne – lymfekræft. Vær opmærksom på lymfeknuder på halsen, i armhulerne og lysken.
Normalt: Tarmfunktionen kan ændre sig, hvis du ændrer kostvaner og ved stress. Et eksempel på dette er lange udenlandsrejser. Tarmfunktionen kan også ændre sig med ændrede motionsvaner. Stillesiddende arbejde øger tendensen til forstoppelse, og jævnlig fysisk aktivitet stimulerer tarmbevægelserne. Visse medikamenter kan give forstoppelse eller løs mave. Smertestillende medikamenter er en hyppig årsag til forstoppelse.
Hvis din tarmfunktion ændrer sig over tid og uden nogen speciel årsag, bør du søge læge. Det samme gælder, hvis der er blod i din afføring. Tarmkræft udvikler sig oftest langsomt. Ved en kikkertundersøgelse af tarmen kan lægen se, om du har små polypper på tarmvæggen. Disse kan være forstadier til kræft og bør fjernes, hvilket kan gøres på en enkel måde.
Normalt: De fleste af os kan blive forkølet med hoste og hæshed. Nogle har også let ved at få bronkitis med hoste og slim.
Hvis du har flere infektioner i løbet af et år eller i løbet af en kort periode, kan det tyde på, at noget er galt. Det kræver en nærmere undersøgelse. Hvis du får irritationshoste eller hæshed, som ikke er knyttet til infektioner, og som ikke bedres efter en måneds tid, bør du også søge læge. Du bør være særligt opmærksom, hvis du er ryger eller eks-ryger.
Normalt: Det er normalt at have modermærker, og de vil ændre sig med alderen. Nogle har få, andre har mange.
Hvis dine modermærker ændrer form, farve eller bløder, bør du søge læge. Bed din ægtefælle eller sambo om at holde øje med modermærker på ryggen. Personer, der let bliver solskoldet, er udsatte for modermærkekræft og andre former for hudkræft. Vær opmærksom på, at modermærkekræft også kan opstå i huden udenfor selve modermærkerne.
Normalt: Mange får ondt i ryggen en gang i mellem. Det kan være en overbelastet muskel, en muskelforstrækning eller en diskusprolaps. Ældre får ofte rygsmerter på grund af knogleskørhed og sammenpressede skiver (disci) i ryggen.
Hvis du får en ny type rygsmerter, som du ikke har haft før, og som bliver gradvis værre bør du søge til læge. Også lette rygsmerter, der varer længere end fire uger, bør du søge læge for. Hvis du har haft kræft tidligere, det kan for eksempel være prostatakræft, brystkræft, lungekræft, nyrekræft og lymfekræft, vil lægen undersøge om smerterne kan skyldes spredning af kræft.
Normalt: Med alderen er det almindeligt at få ledsmerter. Mange slås med muskelsmerter. Hovedpine er også almindelig.
Hvis du har pinefulde smerter, er det altid fornuftigt at søge læge. Smerter er lettest at lindre, før de "har sat sig fast". Hvis du får en ny smerte, som bliver værre over 4 uger, bør du rådføre dig med din læge.
Der findes omkring 100 forskellige kræftsygdomme, som kan give forskellige symptomer. Du bør søge læge, hvis du har fået et nyt symptom, som ikke giver sig efter fire uger, og/eller som føles alvorligt. Du skal selvfølgelig også søge læge, hvis du får akutte smerter.
Andre symptomer kan være:
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
