Hudkræft, basalcelle- og pladecellekræft

Mette Mogensen

speciallæge

Fakta

  • Hudkræft af typen basalcelle- eller pladecellekræft opstår oftest med alderen hos lyshudede personer i hudområder, der er udsat for sol
  • Basalcellekræft er den hyppigste kræftform i Danmark
  • Pladecellekræft kan opstå i kroniske sår uanset hudfarve
  • Kræften kan se ud på flere måder; En lyserød eller brungrålig knude eller et sår, der ikke vil hele
  • Behandles med operation, lokal kemoterapi eller medicinsk creme, samt strålebehandling

Hudkræft udgår fra hudens øverste hudlag. Det er meget almindeligt med alderen, især hos personer med lys hud. I alt lever ca. 160.000 personer i Danmark med diagnosen hudkræft, dvs. personer som enten er i behandling for hudkræft, går til kontrol, eller betragtes som raske efter tidligere behandling for hudkræft.

Man inddeler hudkræft i de typer, der udgår fra hudens lyse celler, de såkaldte keratinocytter (basalceller og pladeceller) og den type hudkræft, der udgår fra hudens mørke, pigmentdannende celler, melanocytterne (modermærkekræft). Alle mennesker har lige mange af begge disse typer celler. Hudfarven bestemmes udelukkende af hvor meget farvestof (melanin) melanocytterne producerer.

Basalcelle hudkræft og pladecelle hudkræft er de mest almindelige former for hudkræft. Modermærkekræft, malignt melanom, er sjældnere men forekommer også hos unge mennesker.

Basalcellekræft

  • Basalcellekræft opstår i overhudens dybeste cellelag (basalcellelaget)
  • Det er den hyppigste kræftform i Danmark med over 35.000 tilfælde årligt
  • Den spreder sig næsten aldrig og vokser meget langsomt
  • Når den er fjernet, er man som regel fuldstændig helbredt.
  • Jo lysere hud man har og jo ældre man bliver, desto større er risikoen for basalcellekræft
  • Basalcellekræft kan se ud på flere måder
  • Det kan både være en lille lyserød til brun-grålig glat knude i huden, eller den kan være mere flad og skællende
  • Hvis man har haft basalcellekræft een gang har man 40% risiko for at få det et nyt sted senere i livet
  • Hvis man har fået organtransplantation, er man i øget risiko

Basalcelle hudkræft i form af lyserød, velafgrænset forandring bag øret. Foto venligst udlånt af Danderm

Pladecellekræft

  • Pladecellekræft opstår også i overhuden, men er mere alvorlig end basalcellekræft.
  • Den kaldes også spinocellulær- eller planocellulær kræft.
  • Omkring 2500 tilfælde af denne hudkræftform diagnosticeres årligt i Danmark. Den kan sprede sig til lymfeknuder og andre steder i kroppen. 
  • Ofte ligner pladecellekræft et uregelmæssigt knudret sår
  • Der findes forstadier til pladecellekræft, de hedder aktinisk keratose, og opstår på lys, solskadet hud
  • Pladecellekæft kan opstå i kroniske sår eller i gamle brandsår hos alle mennesker og opdages ofte sent i mørk hud. 
  • Denne type hudkræft kan også opstå i slimhinder og på kønsorganer

Eksempel på pladecellekræft på kinden
Foto venligst udlånt af DermNet 

Årsag og behandling

  • Pladecellekræft og basalcellekræft skyldes i de fleste tilfælde den skadelige ultraviolette stråling fra solen, men kan også udløses af andre årsager. Hudkræften opstår ofte på steder, som bliver eksponeret for sol og 80 % af alle tilfælde af basalcellekræft opstår i øvre del af ansigtet. Pladecellekræft kan også opstå i andre organer end huden, men så skyldes den ikke soludsættelse. 
  • Pladecelle hudkræft kan også opstå i slimhinder og på kønsorganer, her skyldes den ofte en tidligere virusinfektion med human papilloma virus, HPV
  • Disse kræftformer kan behandles ved at fjerne hudkræften kirurgisk (ved en mindre operation). Hvis kræften sidder i ansigtet, og patienten ikke ønsker operation eller ikke kan opereres, anvendes ofte røntgenstrålebehandling. Den valgte metode afhænger af, hvor stor hudkræften er, og hvor den befinder sig på kroppen.
  • Den overfladiske basalcellekræft kan behandles enten med medicinske cremer, f.eks. imiquimod creme, eller med en særlig type medicinsk lysbehandling, der hedder fotodynamisk behandling
  • Behandling af pladecelle hudkræft med spredning foretages i samarbejde med kræftlæger (onkologer) og plastikkirurger

Se animation om hudkræft 

Vil du vide mere?

 

Kilder

Fagmedarbejdere

Mette Mogensen

overlæge, klinisk lektor, ph.d., Dermato-Venerologisk afd. D, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Lisa Sengeløv

overlæge, dr, med., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital

Annika Norsk Jensen

speciallæge i almen medicin, ph.d.,

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen