Efter operation for modermærkekræft kan man have problemer fra arret i huden
Hvis der er rødme, hævelse eller væsken kontakt lægen
Hvis der er fjernet lymfeknuder, kan der senere komme hævelse af fx arm eller ben. Her er kompressionsstrømper ofte en vigtig behandling
De fleste har i efterforløbet mange tanker, der kan påvirke psykisk. Søg hjælp fra dine behandlere, familie, venner - og også i patientorganisationer
Selvundersøgelse
Det er vigtigt at holde øje med arret, og at der ikke kommer nye hudforandringer
Vær opmærksom på nye ændringer evt. i andre modermærker
Du bør undersøges af læge ved nye, uregelmæssige rødlige til brunsorte hudforandringer
Herunder nogle praktiske oplysninger, til dig der er behandlet for modermærkekræft. Det er den 4. hyppigste kræftform hos både kvinder og mænd. Ifølge Dansk Melanom Gruppes (DMG) årsrapport blev der i 2022 registreret 3.256 nye tilfælde i Danmark. I Danmark er prognosen for melanom generelt god.
Fysiske og psykiske eftervirkninger
Hvis du udelukkende er opereret for modermærkekræft er de fysiske konsekvenser sjældent alvorlige
Modermærkekræft bliver fjernet med et forholdsvis lille indgreb, og du behøver sjældent at blive indlagt på sygehus
I nogle tilfælde skal der fjernes en del hud, og så kan det være nødvendigt med hudtransplantat
Lige efter operationen kan der, ligesom ved andre operationer, gå betændelse i såret - så hvis der er rødme, varme eller væsken, så skal du søge læge
Hvis lymfeknuderne i armhule eller lyske skal fjernes, betyder det, at du skal indlægges i nogle dage, og der kan komme hævelse af arm og/eller ben bagefter. Kompressionsstrømper og fysioterapi kan afhjælpe denne hævelse
For mange patienter er de psykiske eftervirkninger alvorlige
Selvom kræften er blevet behandlet med et umiddelbart godt resultat, er der risiko for senere spredning. Denne uvished er meget vanskelig
Efter at det første chok over diagnosen kræft, vil angst og usikkerhed være en helt normal reaktion. Du bliver ekstra opmærksom på din egen krop, når det gælder symptomer og ændringer
Især tiden før du skal ind til kontrol kan blive en ekstra belastning
Det er vigtigt, at du benytter din læge og eventuelle andre kontakter i sundhedsvæsenet, ikke kun til kontroller, men også som samtalepartner
Det er fornuftigt at tænke alle spørgsmål igennem og gerne skrive dem ned, før du går til næste konsultation
Familie og venner kan også være en god støtte, og det er muligt at søge støtte i patientorganisationer
Eksempel på modermærkekræft, der er kommet igen i arretFoto venligst udlånt af DermNet
Medicinsk behandling for spredning af modermærkekræft
Den medicinske kræftbehandling af modermærkekræft er centraliseret og varetages på de fire onkologiske centre i henholdsvis Herlev, Århus, Odense og Aalborg
Den overordnede medicinske behandling af modermærkekræft med spredning er tæt koordineret på nationalt niveau i Danmark, så alle patienter tilbydes en effektiv behandling
For den enkelte patient laves der altid en individuel behandlingsplan
Behandlingsmulighederne omfatter immunterapi med PD-1 antistoffer og særlig målrettet biologisk behandling
Strålebehandling
Opfølgning og kontrol
Risikoen for at få modermærkekræft igen er højere hos personer, som tidligere har haft modermærkekræft end hos andre
Man skal derfor både kontrolleres for lokal vækst (recidiv) af sygdommen og for eventuelle nye forandringer
Normalt følges man i sundhedsvæsenet i 5-10 år efter, at kræften blev konstateret
Kontroller sker regelmæssigt i hele perioden, men hyppigst de første år, hvor risikoen for tilbagefald er størst
Hvor ofte du tilbydes kontrol vil afhænge af, hvor stor og hvor udbredt din modermærkekræft var
Ved kontrollerne bliver du spurgt om der er nye symptomer, og lægen undersøger arret og huden omkring det
Lymfeknuderne i området bliver også undersøgt
Lægen gennemser samtidig huden på hele kroppen
Selvundersøgelse
Selv om der foretages kontrol i sundhedsvæsenet, er det afgørende, at du selv er opmærksom på eventuelle nye modermærkeforandringer
Du bør se nøje på arret og området omkring det, og specielt se efter om der sker forandringer
Se også jævnligt på resten af kroppen. Et stort spejl er en god hjælp. Mange tager også fotos af deres krop med en mobiltelefon
Hvis du er svagsynet, er det vanskeligt, især hvis du ikke har en partner eller ven, der kan hjælpe med at se på din hud
Kontakt lægen ved nye uregelmæssige rødlige til gråsorte forandringer i huden, eller ved udbulinger/hævelser i hud eller lymfeknuder
Forebyggelse
Vær fornuftig i solen, brug solcreme, dæk dig med tøj og søg skygge midt på dagen
Vær opmærksom på andre solskader i huden, især hvis du er oppe i årene og har lys hud, så vær opmærksom på fx aktinisk keratose, der ikke er forstadier til modermærkekræft men også er et tegn på solskade af huden og kan udvikle sig til pladecellekræft
