Fakta
- Her får du en kort oversigt over de mest anvendte ord i forbindelse med hudkræft
Hudkræft, ordforklaringer
- Basalcelle karcinom: Form for hudkræft, som opstår i det dybeste cellelag i overhuden. Som regel ufarlig, fordi disse kræftceller meget sjældent spreder sig
- Benign: Godartet, anvendes som betegnelse for en svulst, der ikke er kræft
- Biopsi/Hudbiopsi: Kirurgisk prøvetagning for at undersøge om en svulst er ondartet eller godartet. Prøven tages ud ved en lille operation og undersøges i mikroskop
- Cancer: Den medicinske betegnelse for kræft
- Cytologisk undersøgelse (celleprøve): Prøvetagning for at undersøge om en svulst er ondartet eller godartet. En tynd nål stikkes ind i svulsten, og der suges celler ud, som undersøges i mikroskop
- Cytostatika: (Kemoterapi), cellegift. Bruges i kræftbehandling for at ødelægge celler eller stoppe celledelingen af de ondartede celler. Se kemoterapi
- Atypisk nævus: Specielt form for modermærke, som ser specielt ud pga farve, form eller størrelse. Har man rigtigt mange giver det let øget risiko for modermærkekræft. Er til en vis grad arvelig
- Epidermis: Overhuden
- Invasionsdybde: Mål på, hvor dybt en kræftsvulst går ned i huden. Har stor betydning for risikoen for spredning af især modermærkekræft
- Carcinogen: Stof, kemikalie eller fysisk påvirkning, der kan fremkalde kræft
- Carcinomer/karcinomer: Betegnelse på kræfttype, som er udgået fra øverste cellelag (epithel) i hud eller slimhinde, kan også staves karcinom
- Hudtype/Hudfarve: Hudens farve kan graderes på den såkaldte Fitzpatrick Hudfarve skala, opfundet for at påvise sammenhængen mellem hudfarve og risiko for hudkræft. Jo lysere hud og jo længere soludsættelse - des større risiko for hudkræft generelt. Dette gælder især for basalcelle karcinomer. Huden inddeles i 6 hudtyper, fra helt lys rødhåret/albinoagtig (Fitzpatrick hudtype 1) til helt mørk, brunsort hud (Fitzpatrick hudtype 6). Personer med mørk hud får sjældent pladecelle hudkræft, men det kan forekomme i kroniske sår hos alle hudtyper. Modermærkekræft er også sjældent hos personer med meget mørk hud, men det kan forekomme, hyppigere på fingre og tæer
- Kemoterapi: (cytostatika) Cellegift. Bruges i kræftbehandling for at ødelægge celler eller stoppe celledelingen i kræftceller
- Lymfeknudefjernelse: Kirurgisk indgreb, som udføres, hvis kræftcellerne har spredt sig til lymfekirtlerne. Alle lymfekirtlerne i regionen (f.eks. i armhulen) fjernes, sammen med alt fedtholdigt bindevæv
- Malign: Ondartet, anvendes som betegnelse for at en svulst er ondartet. Ondartet betyder i den sammenhæng kræft
- Malignt melanom: Medicinsk betegnelse på modemærkekræft. Malign = ondartet
- Melanin: Det brune farvestof i hudens pigmentceller
- Melanocytter: Medicinsk betegnelse for hudens pigmentceller, som ligger dybt mellem pladeepitelcellerne i overhuden
- Metastase (spredningssvulst): Svulst på et andet sted i kroppen end der, hvor den oprindelige svulst befinder sig. Metastasen opstår ved spredning af kræftceller gennem blod, lymfe eller på anden måde
- Onkologi: Læren om kræft og dens behandling. Onkologisk afdeling er en kræftafdeling på hospitalet
- Pladeepitelceller: De celler, som overhuden er bygget af (epithel)
- Pladecelle karcinom: Form for hudkræft, som opstår dybt i overhuden. Kan også opstå i slimhinder eller på overgangen mellem slimhinder og hud. Kaldes også planocellulært eller spinocellulært karcinom
- Resektion: Kirurgisk fjernelse af del af et organ (f.eks. huden) eller kropsdel. Den mest almindelige form for behandling ved modermærkekræft og andre former for hudkræft
- Sarkomer: Betegnelse på kræfttype, som udgår fra celler i støttevæv som bindevæv, knoglevæv, brusk osv.
- Screening: Forebyggende undersøgelse af befolkningsgrupper med henblik på at opdage sygdomme, som ikke har givet symptomer (endnu). F.eks. celleprøve fra livmoderhalsen for at opdage livmoderhalskræft eller mammografi for at opdage brystkræft
- Strålebehandling (radioterapi): Behandling af kræft med stråling fra røntgen apparat eller fra radioaktive stoffer. Ved at give strålebehandling i en række mindre doser over en periode, kan man i egnede tilfælde ødelægge alle kræftcellerne. Sundt væv, som rammes af strålingen, får mulighed for at reparere sig selv i pauserne
- Tumor: Den medicinske betegnelse for svulst. Unormal cellevækst, som kan være godartet (benign) eller ondartet (malign)
- Ultraviolet stråling (UV-stråling): En del af den elektromagnetiske stråling fra solen. Deles ind i tre typer, UVA, UVB og UVC, efter bølgelængden på strålerne. UVA har længst bølgelængde, UVC har kortest. Jo kortere bølgelængde, jo større energi. UVA- og UVB-stråling når jorden, mens den meget skadelige UVC-strålingen stoppes af ozonlaget i atmosfæren. Hudens brune farve (solbrændthed) opstår ved, at energien i UV-strålerne påvirker pigmentcellerne i huden. For meget UV-stråling kan forårsage kræft både i pigmentcellerne og i pladeepitelcellerne i overhuden især hos personer med lys hud
Kilder
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
