Der er ikke en særlig diæt, kur eller specielle kosttilskud kan ikke helbrede kræft.
Alvorlig sygdom stiller andre krav til kostens sammensætning, end når du er rask. Under alvorlig sygdom skal de sunde kostråd vendes på hovedet. Du har nemlig brug for ekstra energi fra fedtstofferne samt flere proteiner. Omvendt skal du skære lidt ned på indtaget af frugt, grøntsager og fuldkorn, som normalt anbefales når du er rask.
Når kroppen er syg og skal bekæmpe sygdom, har kroppen øget behov for energi og protein.
Kostråd ved kræft er derfor at styrke kroppen til at klare sig bedst muligt gennem kræftbehandlingen. Det gør du ved at øge indtaget af fedt og protein.
For at dække kroppens øgede behov skal du enten spise:
Det er normalt, at sult og appetit er påvirket under alvorlig sygdom.
Sultfølelsen kan være svækket i en sådan grad, at du slet ikke har lyst til mad i sygdomsperioden. Vær derfor særlig opmærksom på at få spist, også selv om du ikke føler dig sulten eller har lyst til mad.
Mange oplever også smagsforstyrrelser i forbindelse med behandling, enten at maden smager anderledes og/eller, at den smager af mindre end tidligere.
Forsøg at finde de mad- og drikkevarer du har nemmest ved at spise/drikke.
Når appetitten er lille, eller du oplever vægttab under sygdomsforløbet, vil det være en fordel at følge "kostråd ved nedsat appetit". Rådene er baseret på flere, men små og energitætte måltider med fokus på flere kalorier og mere proteiner.
Suppler gerne kosten med flydende kalorier som fx. smoothie, juice, drikkeyoghurt, mælk, koldskål eller kakao. Det er ofte nemmere at drikke lidt ekstra end at spise en større portion, når appetitten er lille.
Ingen mad eller drikke er forbudt under kræftsygdom. Det handler om at spise kalorier og proteiner nok til at holde kropsvægten.
Vægttab under sygdom betyder mere tab af muskelmasse.
Kostråd i forbindelse med kræftbehandling har til formål ruste kroppen bedst muligt til at stå imod under sygdomsforløbet. Stabil kropsvægt og god ernæringsstatus er derfor i fokus ved kost til kræftpatienter.
Mange oplever utilsigtet vægttab i forbindelse med en kræftsygdom. Vægttab kan skyldes, at kroppen har et større behov for næringsstoffer end normalt, eller at du har sværere ved at spise.
Måske oplever du madlede, appetitløshed, synkeproblemer eller smagsændringer, som gør det svært at spise.
Under sygdom sker et større tab af muskelmasse - også fra hjerte- og lungevæv. Du bør derfor søge lægehjælp, hvis du ikke formår at bremse vægttabet på egen hånd. Vægttab under sygdom er derfor ikke sundt for kroppen.
Ved vægttab under sygdom følger ofte:
Hos syge mennesker med vægttab ses desuden flere bivirkninger til kræftbehandling, og det kan være nødvendigt med flere behandlingspauser og dosisreduktioner.
Du holder bedst øje med vægten ved at veje dig jævnligt, gerne 2 gange om ugen.
Hvis appetitten er god, og du har nemt ved at holde vægten (eller måske har taget på i vægt), er det bedste råd, at du spiser efter De officielle Kostråd. Når appetitten er upåvirket, og du holder vægten, kan du nemlig følge kostrådene til raske. Det betyder en kost baseret på fuldkorn, frugt, grønt, fisk, kylling, bælgfrugter samt nødder og mandler.
Målet er at holde vægten under kræftbehandling, også selvom du er overvægtig. Det er ikke godt med vægttab under sygdom, da det kan være forbundet med en række negative konsekvenser for sygdommen og behandlingsforløbet.
Tager du på i vægt, spiser du for meget. En lille vægtstigning skader ikke, men en stor vægtstigning er ikke ønskeligt.
Vægttab kan ikke anbefales under sygdom og sygdomsbehandling. Hos raske vil et vægttab som regel resultere i tab af fedtmasse.
Vægttab under sygdom derimod, resulterer som regel i højere grad i tab af muskelmasse og svækkelse af immunforsvaret.
Vægttab under sygdom kan derfor gøre det sværere for kroppen at bekæmpe sygdomme og udnytte behandlingen på en positiv måde. Vent derfor med at tabe dig i vægt, til du har overstået din behandling og er erklæret rask.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
