Både kræftsygdommen og behandlingen kan føre til en række spiserelaterede gener.
De mest typiske gener forbundet med kræft er:
Alle disse gener kan påvirke din spisning og din evne til at få spist tilstrækkeligt. Omvendt har din krop netop brug for ekstra mange kalorier og næringsstoffer under sygdoms- og behandlingsforløbet. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvad, hvor hyppigt og hvor meget du spiser.
Det er en god idé at gøre dig bevidst, hvilke gener du døjer med, om de varierer i løbet af dagen/ugen, og om der eventuelt kan gøres noget ved dem.
Hvis du fx oplever meget kvalme om aftenen, er det en god idé at have spist flere gange i løbet af morgenen og eftermiddagen, så din krop er mindre afhængig af at spise en stor portion mad til aftensmad. På den måde kan du sikre kroppen de nødvendige kalorier tidligere på dagen, så du med god samvittighed kan nøjes med en lille portion aftensmad eller springe direkte over til en frisk smoothie eller syrlig dessert.
Du kan hente inspiration til opskrifter på energirige måltider, desserter og drikke på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside. De har kategoriseret deres opskrifter efter forskellige behov og gener.
Mange oplever nedsat eller manglende appetit og/eller vægttab i forbindelse med kræftsygdom og behandling.
Appetitten kan påvirkes i sådan en grad, at kroppen har svært ved at få de næringsstoffer, den skal have. Det kan føre til vægttab.
Vægttab kan også opstå, selvom appetitten er normal, og du spiser, som du plejer. Kroppen har brug for ekstra mange kalorier under sygdoms- og behandlingsforløbet. Når kroppens næringsbehov stiger, uden at du spiser mere, vil du tabe dig i vægt.
Benytter du opskrifter fra Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, anbefales du at vælge opskrifter med markeret som "energirige opskrifter" eller "opskrifter hvor energiindholdet kan øges". Disse er opskrifter er velegnede når appetitten er lille, eller du oplever vægttab.
Kvalme og madlede kan gøre det svært at spise og drikke tilstrækkeligt. Der findes medicin mod kvalme. Du kan snakke med din læge, om det kan være noget for dig.
Der kan være stor forskel på, hvilke tips der virker for dig, og hvilke der virker for andre. Bliv derfor ikke skuffet, hvis enkelte tip og tricks ikke hjælper for dig, men få inspiration til at finde frem til de teknikker, der lindrer din kvalme og madlede.
En tom mave kan i sig selv føre til kvalme og ubehag. Spis derfor hellere lidt og tit end slet ikke at spise:
Ønsker du mere inspiration til flere gode råd ved kvalme, kan du læse mere her.
Benytter du opskrifter fra Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, anbefales du at vælge opskrifter markeret med "god ved kvalme" eller "let at synke".
Smagsforandringer kan optræde i forskellige grader - svagt eller kraftigt. Visse smage eller fødevarer kan opleves markant anderledes eller meget fremtrædende.
Du skal ikke miste modet, så prøv dig frem med forskellige og andre smagsoplevelser for at finde de smage, du har det bedst med under sygdom.
Er der en eller flere af smagene, som tiltaler dig mere end andre?
Når du kender dine smagsændringer, kan du nemmere planlægge din mad således, at det er tilpasset dine smagsændringer.
Det kan også være, at du ikke kan klare så kraftige smage samt krydret eller røget mad i en periode. Så må du holde dig til de mere neutrale mad- og drikkevarer som fx naturelyoghurt, æggeretter, hvid fisk, blid suppe, mælk eller brød med smør
Modsat kan det være, at du oplever, at maden ikke smager af noget, og derfor gerne skal øge smagsoplevelsen med fremtrædende krydderier som karry, chili osv.
Benytter du opskrifter fra Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, anbefales du at vælge opskrifter markeret med "god ved smagsforandringer".
Mundtørhed er vigtigt at tage alvorligt, fordi det blandt andet kan give problemer med at:
Hvis du oplever tør mund og tørre slimhinder (eller måske øm mundhule), kan det være en god idé at overveje madens konsistens.
Det kan være fordelagtigt at vælge mad, der er saftig, let kan synkes og ikke kræver for meget spyt eller skal tygges for meget.
Vælg fødevarer som:
Flydende kalorier kan bidrage med ekstra kalorier. Drikke såsom:
Undgå derimod hårde og tørre fødevarer som knækbrød, tørt kød og rå grøntsager.
Benytter du opskrifter fra Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, anbefales du at vælge opskrifter markeret med "let at synke" eller "mild og blød".
Forstoppelse og diarré kan opstå som følge af sygdomme, selve behandlingen eller ved lavt kostindtag, hvor du spiser færre kostfibre end tidligere.
Både forstoppelse og diarré kan have stor indflydelse på appetitten. Det giver en fornemmelse af at være fyldt samt have ondt i maven.
Nogle undgår måske at spise, fordi de er bange for at gøre situationen værre. Det er vigtigt at huske på, at problemet ikke bare forsvinder, fordi man undgår det.
Hvis du holder op med at spise, kan det hele gå i stå. Du vil også risikere at tabe dig og måske opleve endnu flere gener som fx kvalme og kraftløshed.
Hyppige måltider og let motion kan være med til at fremme mavefunktionen. En fiberrig kost (fx rugbrød, havregryn, bønner og grøntsager) sammen med rigelig væske kan afhjælpe både diarré og forstoppelse.
Hvis du taber dig eller har svært ved at spise, er fiberrig kost ikke den rigtig vej at gå. Kostfibre fylder, mætter for godt og har et lavt indhold af de vigtige kalorier.
Eksempler på fødevarer som både har mange kalorier og kostfibre er:
Hvis du køber apotekets energi- og proteindrikke, kan du vælge en variant tilsat kostfibre. I flere tilfælde er motion og kost ikke nok til at få maven i gang.
Kontakt din læge eller hospitalet, så du kan få medicin, som kan hjælpe på maven.
Læs mere om diarré i forbindelse med kemo- eller strålebehandlinger.
At have periodevise eller konstante smerter kan virke udmattende og tære på energien og appetitten. Tal med din læge eller hospitalet mhp. at få justeret din smertebehandling.
Det er vigtigt at være ordentlig smertedækket, så du kan få mere overskud til at spise.
Benytter du opskrifter fra Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, anbefales du at vælge opskrifter markeret som "energirige opskrifter" eller "opskrifter hvor energiindholdet kan øges", når appetitten er lille, eller du oplever vægttab.
Træthed, tristhed og nedtrykthed kan opstå på baggrund af sygdommen, behandlingen og alle de ovenstående gener. Trætheden fører ofte til, at du sover meget i løbet af dagen, og derved let kommer til at springe måltider over.
Det er vigtigt at sørge for at få tilstrækkeligt med næring, når du er vågen. Hvis du ikke kan spise store måltider, så prøv med så mange små måltider, som muligt. Sæt struktur på din dag med klokkeslæt på dagens måltider og afsæt tid med pauser til hvile. Brug uret til at sætte struktur på din dag.
Det er også vigtigt at være åben overfor personale og lægerne på kræftafdelingen og din egen læge om, hvordan du har det psykisk - der er hjælp at hente med at få det psykisk bedre.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
