Brystets funktion

Videotekst

Det ydre bryst består af brystvorte og areola. Spidsen af brystvorten indeholder adskillige åbninger, som gør det muligt for mælken at flyde under amning. Areola er det brunpigmenterede område rundt om brystvorten. Det er dækket med såkaldte Montgomery kirtler, som udskiller et olieholdigt sekret, som smører og beskytter brystvorten og areola.

Det kvindelige brysts hovedopgave er at producere mælk for at kunne ernære et spædbarn, en proces som kaldes laktation. Brysterne, som hovedsageligt består af fedtvæv, indeholder også mælkeproducerende kirtler, som kaldes lobuli. Lobuli er forbundet med brystvorten via et netværk af rør, som kaldes mælkegange. Brysterne producerer mælk fra vand og næringsstoffer, som fjernes fra blodstrømmen. Mælken opbevares i lobuli, indtil hormonet oxytocin giver besked til de bittesmå muskler i lobuli om at trække sig sammen og presse mælken gennem mælkegangene. Denne proces kaldes for nedløbsrefleksen. Når spædbarnet sutter, trækkes mælk ud af brystvorten.

Brystets størrelse afhænger mere af mængden af fedtvæv end mængden af mælkekirtler, så brystets størrelse har kun lille betydning for evnen til at producere tilstrækkelig mængde mælk.

Alle aspekter af brystets udvikling og funktion er påvirket af hormoner. Før puberteten er der kun lidt forskel mellem det mandlige og det kvindelige bryst. Når en pige går i puberteten, får hormonerne østrogen og progesteron brystet til at undergå væsentlige forandringer, som til sidst fører til udvikling af fuldstændigt udviklede kvindelige bryster.

Vil du vide mere?

• Brysterne