Celleforandringer i livmoderhalsen
Videotekst
Livmoderen, uterus, er det centrale organ i kvindens forplantningssystem. Dette hule, muskulære rum huser og beskytter fostret under graviditeten. Indgangen til livmoderen kaldes livmoderhalsen, cervix, og er en smal muskulær kanal, som befinder sig øverst i skeden.
Den ydre del af livmoderhalsen befinder sig i skeden og er beklædt med et fladt lag af celler, pladeepitelceller, mens den indre del af livmoderhalsen er beklædt med cylinderceller. I overgangen mellem de to celletyper kan der opstå unormal cellevækst, såkaldt cervikal dysplasi.
Ved mild dysplasi eller CIN I er der kun nogle få unormale celler. Hvis der er dysplasi i halvdelen af tykkelsen af det overfladiske cellelag, kaldes det moderat dysplasi eller CIN II. Dysplasien defineres som alvorlig, eller som CIN III, hvis man finder unormale celler i hele tykkelsen af livmoderhalsen. Denne tilstand betegnes carcinoma-in-situ, altså lokaliseret kræft, som kan udvikle sig til livmoderhalskræft, hvis den ikke behandles.
Når der er taget en celleprøve for at se efter dysplasi i livmoderhalsen, skrabes et tyndt lag celler af fra overfladen af livmoderhalsen. Hvis der påvises unormale celler ved en mikroskopi af cellerne, anbefales det at få lavet en kolposkopi.
Ved en kolposkopi undersøges livmoderhalsen med forstørrelsesglas, og små stykker væv skæres ud – såkaldte biopsier – og undersøges nærmere.
Der findes flere måder at behandle dysplasi i livmoderhalsen på, alt afhængig af sværhedsgraden. Da tidlig påvisning er nøglen til at forhindre livmoderhalskræft, bør kvinder mellem 23-64 år (bemærk fejl i animationen, der siges 23-39 år) få taget en celleprøve hvert 3.-5. år, eller hyppigere såfremt lægen på baggrund af kvindens alder, sygehistorie eller tidligere undersøgelsesresultater anbefaler dette.
Vil du vide mere?
Indhold leveret af