Livmoderkræft

Videotekst 

Livmoderen er et hult, pæreformet organ og en del af kvindens forplantningsorganer. Under en graviditet ligger fosteret beskyttet i livmoderen, hvor det vokser, indtil fødslen indtræder. I livmoderen kan der opstå kræft to steder, i selve livmoderen og i livmoderhalsen.

Kræft i selve livmoderen starter oftest i slimhinden, hvorfra den vokser og kan sprede sig. Det mest almindelige symptom er uregelmæssige blødninger. For at stille diagnosen tager man en vævsprøve fra livmoderhulen ved en gynækologisk undersøgelse.

En anden type livmoderkræft – sarkom – starter i bindevævet eller muskelcellerne i livmoderen.

Livmoderhalsen sidder i åbningen af livmoderen i bunden af skeden. Kræft her er en seksuelt overført sygdom, idet virusset, Human Papilloma Virus, eller HPV, er ansvarlig for sygdommen. De fleste patienter med livmoderhalskræft har ingen symptomer, før tilstanden er fremskreden. En celleprøve, en SMEAR test, kan påvise celleforandringer, også kaldet dysplasi, og tidlige stadier af livmoderhalskræft, inden den har spredt sig.

Piger mellem 12 og 15 år tilbydes vaccination mod HPV-virus.

Symptomer på livmoderhalskræft er vaginalblødninger, særligt efter samleje, bækkensmerter og udflåd. Det anbefales, at kvinder hvert tredje år får lavet en celleprøve fra livmoderhalsen.

Vil du vide mere?

 

 

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen