Nedsat befrugtningsevne (infertilitet)
Videotekst
Testiklerne hos en voksen mand producerer omtrent en halv milliard sædceller pr. dag. I kontrast til det producerer kvinden normalt et æg pr. måned.
For at der skal kunne ske en befrugtning, skal en sædcelle smelte sammen med kvindens ene æg uden for æggestokken eller inde i æggelederen.
Der kan være mange årsager til, at befrugtningsevnen er nedsat. Nedsat befrugtningsevne kaldes også infertilitet. Hos mænd kan det være et lavt antal sædceller eller ikke fungerende sædceller.
Hos kvinder kan det være manglende ægløsning eller blokerede æggeledere. Alvorlig endometriose, hvor dele af livmoderslimhinden befinder sig udenfor livmoderen, er også en almindelig årsag til infertilitet blandt kvinder. I mange tilfælde finder man ikke årsagen til, at det ikke lykkes for et par at få børn.
Udredning og behandling hos læge eller på fertilitetsklinikker kan være vellykket.
Nogle tilfælde af infertilitet kan behandles med medicin eller operation. Det kan også være aktuelt at vurdere alternativer til naturlig befrugtning, såsom befrugtning af et udtaget æg med sædceller udenfor kvindens krop, hvor et befrugtet æg senere sættes op i livmoderen. Andre alternativer er donorsæd, donoræg og adoption.
Vil du vide mere?
Indhold leveret af