Præventionsvejledning

Hvilke præventionsmetoder findes der? 

  • P-piller
  • Minipiller
  • Vaginalring (P-ring)
  • P-sprøjte
  • P-stav
  • P-plaster
  • Spiral
  • Hormonspiral
  • Kondom
  • Pessar
  • Sikre perioder
  • Nødprævention ("fortrydelsespillen")

P- piller

 

  • Indeholder syntetisk kvindeligt kønshormon østrogen og gestagen. Østrogen og gestagen findes normalt i kvindens krop og er afgørende for ægløsning og graviditet
  • Kommer i pakker til 3 ugers forbrug og tages da med pauser på 1 uge, ellers i pakker til 4 ugers forbrug, hvor de sidste piller er virkningsløse, men mindsker risiko for, at tabletterne glemmes 
  • Virkningsmekanisme:
    • Hindrer ægløsning
    • Slimhinden i livmoderen ændres, så det befrugtede æg ikke sætter sig fast
    • Slimen i livmoderhalsen bliver uigennemtrængelig for sædcellerne
  • Høj sikkerhed mod uønsket graviditet
  • Kvindens normale fertilitet vender hurtigt tilbage efter endt behandling
  • Anvendes også til behandling af nogle gynækologiske tilstande som f.eks blødningsforstyrrelser, PCOS, endometriose eller menstruations-smerter, og skal i så tilfælde ikke nødvendigvis forstås som prævention. 
  • Fordele
    • Sikkert præventionsmiddel
    • Nedsætter typisk blødningsmængden
    • Medfører typisk regelmæssige blødninger 
    • Reducerer typisk menstruationssmerter
    • Blødningerne kan udsættes eller næsten undgås, hvis p-pillerne tages i lang cyklus (tal med din egen læge om, hvordan dette planlægges). Læs: P-piller uden pause/lang cyklus
  • Ulemper
    • Opkast og diarre kan nedsætte effekten af p-pillerne 
    • Beskytter ikke mod kønssygdomme 
    • Grundet risiko for blodpropper, bør p-piller fravælges, hvis kvinden er svært overvægtig eller over 35 år gammel og ryger 
    • Piller kan glemmes
  • Bivirkninger og komplikationsrisiko
    • Kan medføre akne og kvalme (hos nogle p-pillebrugere ses dog bedring af allerede eksisterende akne)
    • Kan medføre humørsvingninger og nedsat sexlyst hos nogle
    • Kan medføre gennembrudsblødninger, specielt de første 3 måneder
    • Blodpropper er alvorlige, men sjældne bivirkninger. Denne risiko afhænger af type p-piller (p-pille "generation") 

Minipiller

  • Indeholder syntetisk kønshormon gestagen
  • Virkningsmekanisme
    • Slimhinden i livmoderen ændres, så det befrugtede æg ikke kan sætte sig fast
    • Slimen i livmoderhalsen bliver uigennemtrængelig for sædcellerne
    • Kan i nogle tilfælde hindre ægløsning
  • Minipiller deles i traditionelle og moderne (højdosis) minipiller
  • Fordele
    • Øger ikke risiko for blodpropper 
    • Kan bruges ved amning
  • Ulemper
    • Skal tages på det samme tidspunkt hver dag for at virke
    • Er ikke sikkert de første 14 dage
    • Kan give blødningsforstyrrelser
    • Beskytter ikke mod kønssygdomme
    • Kan give brystspænding 

Vaginalring (P-ring)

 
  • Tynd latex-ring som oplægges i toppen af skeden af kvinden selv og bæres kontinuerligt i 3 uger. Efter 1 uges pause, hvor der typisk tilkommer en blødning, opsættes en ny ring (også selv om blødningen udebliver)
  • Afgiver syntetisk kvindeligt kønshormon østrogen og gestagen. 
  • Virkningsmekanisme
    • Hindrer ægløsning
    • Slimhinden i livmoderen ændres, så det befrugtede æg ikke sætter sig fast
    • Slimen i livmoderhalsen bliver uigennemtrængelig for sædcellerne
  • Er ringen faldet ud, bør den skylles og oplægges igen så hurtigt som muligt
  • Har ringen været udenfor skeden i mere end 3 timer, bør mekanisk tillægsprævention som pessar eller kondom benyttes i de syv følgende dage for at undgå uønsket graviditet
  • Fordele
    • Ringen er aktiv, uanset hvor den bliver placeret i skeden
    • Der kræves ingen specielle færdigheder for at indsætte eller fjerne ringen
    • Der skal ikke huskes en daglig pille
    • Ingen nedsat effekt, hvis kvinden har diarré eller opkastninger
  • Ulemper
    • Blodproprisikoen er den næsthøjeste for hormonprævention
    • Grundet risiko for blodpropper, bør p-ring ikke vælges som prævention, hvis kvinden er svært overvægtig eller over 35 år gammel og ryger
    • Beskytter ikke mod kønssygdomme
  • Bivirkninger og komplikationsrisiko
    • Kan medføre akne og kvalme (hos nogle brugere ses bedring af allerede eksisterende akne)
    • Kan medføre humørsvingninger og nedsat sexlyst hos nogle
    • Kan medføre gennembrudsblødninger, specielt de første 3 måneder
    • Blodpropper er en alvorlig, men sjælden bivirkning

P-Plaster

  • Præventionsplaster (p-plaster) afgiver syntetisk kvindeligt kønshormon østrogen og gestagen 
  • Forskellen fra p-piller er, at medicinen optages i kroppen direkte gennem huden i stedet for vha. piller, der skal sluges og optages gennem tarmen og leveren
  • Virkningsmekanisme
    • Hindrer ægløsning
    • Slimhinden i livmoderen ændres, så det befrugtede æg ikke sætter sig fast
    • Slimhinden i livmoderhalsen bliver uigennemtrængeligt for sædcellerne

Foto af p-plaster

  • Anvendelse 
    • Det første plaster sættes på ren, tør, hårløs og rask hud den 1. dag i menstruationscyklus
    • Plasteret skal placeres på baller, mave, ydre overarm eller øverst på ryggen på et sted, hvor det ikke generer
    • Plasteret må ikke sættes på brysterne
    • Plasteret skal sidde i 7 dage for herefter at skiftes med et nyt
    • Efter 3 uger med plaster følger 7 plasterfrie dage (dag 22-28 i cyklus). I løbet af disse dage vil der komme en menstruationslignende blødning
    • En ny omgang med plaster startes efter 7 plasterfrie dage
  • Fordele
    • Høj sikkerhed for ikke at blive uønsket gravid 
    • Giver samme fordele som ved p-piller dvs. typisk mindre, regelmæssige og mindre smertefulde blødninger 
    • Skal kun skiftes hver 7. dag 
     
  • Ulemper
    • Plasteret må ikke sættes på brysterne
    • Dyrere end p-piller
    • Højere risiko for blodpropper (Risikoen er fordoblet i forhold til dem, der bruger almindelige p-piller og er forøget 6 gange i forhold til kvinder, der ikke bruger hormonprævention
    • Ved større kirurgiske indgreb skal man holde pause med p-plaster i 4 uger inden operationen og anden prævention skal benyttes
    • Beskytter ikke mod kønssygdomme
  • Bivirkninger og komplikationsrisiko
    • Kan medføre akne og kvalme (hos nogle p-pillebrugere ses dog bedring af allerede eksisterende akne)
    • Kan medføre humørsvingninger og nedsat sexlyst hos nogle
    • Kan medføre gennembrudsblødninger, specielt de første 3 måneder
    • På grund af faren for blodprop anbefaler man ikke p-plaster til kvinder, som ryger og er over 35 år, hvis de kan anvende anden prævention

P-sprøjte

  • Indsprøjtning med syntetisk kvindelig kønshormon gestagen hver tredje måned
  • Virkningsmekanisme
    • Reducerer eller hindrer helt ægløsning
    • Slimhinden i livmoderen ændres, så det befrugtede æg ikke sætter sig fast
    • Slimen i livmoderhalsen bliver uigennemtrængelig for sædcellerne
  • Fordele
    • Er en meget sikker præventionsform
    • Virker i 3 måneder
  • Ulemper
    • Giver ofte blødningsforstyrrelser
    • Kan give langvarigt bortfald af blødninger
    • Beskytter ikke mod kønssygdomme
    • Effekten kan vedvare noget tid, efter man ophører med behandlingen
    • Kan medføre udtynding af knoglerne efter lang tids brug
  • Bivirkninger
    • Mavesmerter, hovedpine, blødningsforstyrrelser
    • Kvalme, oppustethed 
    • Sjælden, men øget risiko for blodpropper

P-stav

  • Lille implantat som i lokalbedøvelse lægges ind under huden på overarmen. Læs mere om P-stav her
  • Afgiver syntetisk kvindelig kønshormon, gestagen
  • Virkningsmekanisme
    • Hindrer ægløsning
    • Slimhinden i livmoderen ændres, så det befrugtede æg ikke sætter sig fast
    • Slimen i livmoderhalsen bliver uigennemtrængelig for sædcellerne
  • Fordele
    • Giver sikker prævention i 3 år
    • Effekten ophører kort tid efter fjernelse af implantatet
    • Øger ikke risiko for blodpropper
  • Ulemper
    • Må implanteres og fjernes ved et lille kirurgisk indgreb
    • Kan i nogle tilfælde, hvis den anlægges for dybt, være svær at fjerne
  • Bivirkninger
    • Kan medføre blødningsforstyrrelser, specielt de første 3 måneder efter anlæggelse
    • Vægtændring, hovedpine, nedsat sexlyst

Spiral (kobber)

  • Spiralen anlægges hos egen læge eller hos en gynækolog
  • Virkningsmekanisme
    • Påvirker livmoderslimhinden således, at det befrugtede æg ikke kan sætte sig fast
    • Kobberet nedsætter både sædcellernes evne til at bevæge sig og til at befrugte ægget
  • Fordele
    • Skiftes kun hvert 5.-8. år
    • Har kun lokal virkning og således ingen alvorlige bivirkninger
    • Kan bruges som nødprævention op til 5 dage efter ubeskyttet samleje, men kvinden skal i så tilfælde kontrolleres med en graviditets-test 3 uger efter samlejet for at udelukke metodesvigt
  • Ulemper 
    • Giver typisk kraftigere menstruationsblødninger
    • Øger menstruationssmerter hos nogle kvinder 
    • Beskytter ikke mod infektioner
    • Nogle kvinder får ubehag ved brug af spiral, men dette forsvinder igen når spiralen fjernes
    • Kan udstødes under menstruation 

Hormonspiral

  • Spiralen anlægges hos egen læge eller hos en gynækolog 
  • Spiralen afgiver syntetisk kvindeligt kønshormon, gestagen
  • Virkningsmekanismer
    • Selve spiralen og en lokal hormoneffekt gør livmoderslimhinden mindre modtagelig for et befrugtet æg 
    • Ændringer i slimet i livmoderhalsen forhindrer passage af sædceller
    • Hos en af fem kvinder med hormonspiral, hindres helt ægløsning
  • Fordele
    • Den sikreste præventionsmetode
    • Medfører typisk mindre eller ingen blødning
    • Virker lokalt i livmoderen og medfører således typisk ikke samme bivirkninger som p-piller eller mini- piller
    • Hormonspiraler med større indhold af hormon kan ligge i 6 år, dem med mindre kan ligge i 3 år 
  • Ulemper 
    • Nogle kvinder får ubehag ved brug af spiral, men dette forsvinder, når spiralen fjernes
    • Kan medføre blødningsforstyrrelser, specielt de første 3-6 måneder
    • Beskytter ikke mod infektioner
  • Bivirkninger
    • Mavesmerter, hovedpine, cyster på æggestokkene, akne
    • Depression, vægtøgning

Kondom

  • Virkningsmekanisme
    • Opsamler sæden og forhindrer således, at disse når ind i livmoderen og æggelederen. På denne måde hindres befrugtning af ægget  
  • Fordele
    • Beskytter mod sygdomme, der kan overføres seksuelt
    • Har høj sikkerhed ved rigtig brug
    • Giver ingen alvorlige bivirkninger
  • Ulemper
    • Kløe, svie og irritation kan forekomme
    • Mindsker følsomheden noget, kan være en fordel for mænd med tidlig udløsning
    • Kan være problematisk at påføre korrekt
  • Sikkerhed
    • Kan sprække (rift efter negle, overskredet udløbsdato)
    • Kan glide af efter sædafgang 

Pessar

  • Virkningsmekanisme
    • Pessaret ligger foran åbningen til livmoderhalsen og hindrer således sædcellerne i at passere ind til livmoderen. På denne måde hindres befrugtning af ægget  
    • Pessaret bør påsmøres sæddræbende creme for bedre effekt
  • Fordele
    • Giver ingen alvorlige bivirkninger
    • Ingen risiko forbundet med brug af hormoner
  • Ulemper
    • Er en forholdsvis usikker metode
    • Er upraktisk, fordi det skal indsættes før samlejet og sidde i 6 timer efter samlejet

    Sikre perioder

    • Princip
      • Undgå samleje de dage befrugtning er mulig
      • Forudsætter helt regelmæssig menstruationscyklus
      • Befrugtning er mest sandsynlig ved samleje de sidste 5 dage før ægløsningen
      • Ægløsning finder sted 12-14 dage før næste menstruation
      • Tidspunkt for ægløsning kan også vurderes ved måling af kropstemperatur eller brug af kommercielle tests
        • Kropstemperaturen stiger 0,5 grader ved ægløsning
    • Fordele
      • Gratis prævention
      • Ingen bivirkninger
    • Ulemper
      • Er en meget usikker metode
      • Bør kun bruges i forhold, hvor en evt. graviditet kan accepteres

    Nødprævention ("fortrydelsespille")

    • Prævention som kan benyttes efter ubeskyttet samleje eller svigt af præventionsmetode for at undgå uønsket graviditet
    • Indeholder syntetisk kvindeligt kønshormon, gestagen
    • Metoder
      • Fortrydelsespillen
        • bør tages inden 3-5 dage efter samlejet
        • jo tidligere efter samlejet, jo bedre- sikrest hvis det tages indenfor 24 timer efter samlejet
        • hæmmer befrugtningen og forhindrer, at ægget kan sætte sig fast i livmoderen
        • bivirkninger er typisk kvalme og opkastninger
        • man regner med, at denne metode mere end halverer risiko for graviditet, hvis den benyttes indenfor 72 timer
        • bør følges op med graviditets-test

    Indhold leveret af

    Patienthåndbogen

    Patienthåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerPatienthåndbogen