Fakta
- I denne artikel beskrives de kvindelige kønsorganer
- Det kvindelige reproduktionssystem gør en kvinde i stand til at:
- producere æg
- have samleje
- beskytte og ernære et befrugtet æg indtil det er fuldt udviklet
- føde børn
Alle levende organismer reproducerer sig selv, ellers uddør arten.
Reproduktion er en betegnelse for den proces, hvorved organismer, blandt andet mennesket, danner nye organismer som dem selv.
Dette er en af de fundamentale egenskaber, som adskiller levende fra ikke levende ting.
I den menneskelige reproduktion indgår to typer kønsceller:
Disse celler mødes i kvindens reproduktionssystem, smelter sammen og danner et nyt individ.
Både det mandlige og kvindelige reproduktionssystem er afgørende for reproduktionen.
Kvindens æg befrugtes af sædceller fra en mand. Det er kvinden, som i livmoderen bærer fostret gennem svangerskabet, frem til fødslen.
Mennesker vil, som andre organismer, overføre visse karakteristika fra sig selv til næste generation gennem sine gener - bærerne af arvestoffet.
Generne, som forældrene overfører til deres børn, gør, at søskende ligner hinanden. Enæggede tvillinger får de samme gener fra forældrene, men andre søskende får forskellige gener. Det gør hvert barn unikt.
Generne kommer fra mandens spermier og kvindens æg, som dannes i henholdsvis mandens og kvindens reproduktionssystem (kønsorganer).
Kvindens reproduktionssystem befinder sig i bækkenet.
De ydre dele af kvindens reproduktionssystem kaldes kønslæber (vulva) og klitoris, kønsåbningen.
Vulva dækker åbningen til skeden (vagina). Området lige ovenfor toppen af skedeåbningen kaldes venusbjerget (mons pubis).
To par hudlapper, som kaldes kønslæberne (labiae) befinder sig rundt om åbningen til skeden. Det er de store (labiae majora) og de små (labiae minora) kønslæber.
De små kønslæber befinder sig på indersiden af de store kønslæber.
Fortil, hvor kønslæberne mødes, sidder klitoris, der er et føleorgan, som befinder sig i øvre del af vulva.
Mellem kønslæberne, lige nedenfor klitoris, findes åbningen til urinrøret.
Lige nedenfor urinrørsåbningen er åbningen til skeden.
I åbningen af skeden sidder en slimhindefold. Slimhindefolden (hymen), der også kaldes for kønskransen, jomfruhinden eller mødommen.
Når piger bliver seksuelt modne, vil de ydre kønslæber og venusbjerget være dækket med kønshår. Hymen vil blive mere elastisk og eftergivelig.
De ydre kønslæber og hymen har forskellig form og størrelse fra kvinde til kvinde.
En del kvinder oplever, at hymen revner i forbindelse med deres første samleje, hvor det evt. bløder lidt. Nogle kan føle en let smerte eller lidt ubehag, der som regel går hurtigt over.
Hymen kan fx også revne ved sport eller brug af tampon. At der ikke opstår blødning i forbindelse med det første samleje er ikke tegn på, at pigen ikke var jomfru.


Skeden er et muskulært hult rør, som strækker sig fra skedeåbningen op til livmoderen.
Skeden er 8 til 12 cm dyb hos en voksen kvinde.
Skeden har muskler i væggen og kan udvide sig og trække sig sammen. Denne egenskab gør det muligt for skeden at tilpasse sig.
Skeden kan trække sig sammen og holde en tampon på plads og kan udvide sig, så et barn kan fødes.
Muskelvæggene i skeden er beklædt af en slimhinde, som beskytter skeden og holder den fugtig.
Skeden er:
Skeden er forbundet med livmoderen. Den nederste del af livmoderen, livmoderhalsen (cervix) stikker ned i den øverste del af skeden.
Den del af livmoderhalsen, som stikker ud i skeden, kaldes livmodermunden, portio. Livmoderhalsen har stærke, tykke vægge. Åbningen til livmoderhalsen er lille, ikke bredere end en strikkepind. Derfor bliver en tampon i skeden og kan ikke forsvinde helt ind i kroppen.
Under en graviditet sikrer den kraftige muskulatur i livmoderhalsen, at barnet bliver inde i livmoderen. Når fødslen starter, udvides livmoderhalsen og åbner sig, så barnet kan passere ud af livmoderen.
Livmoderen er formet som en pære, som står på hovedet. Indvendig i livmoderhulen findes en slimhinde, som varierer i tykkelse under menstruationscyklus.
Væggen i livmoderen består af stærk muskulatur. Faktisk indeholder livmoderen nogle af de stærkeste muskler i kvindens krop.
Disse muskler er i stand til at udvide sig, så der er plads til et voksende foster. Når fødslen starter, trækker musklerne sig sammen (veer) og sørger for, at barnet gradvist skubbes ud af livmoderen. Når kvinden ikke er gravid, er livmoderen hos en voksen kvinde 7-8 cm lang og 5 cm bred.

Ved livmoderens øverste hjørner forbinder en æggeleder på hver side livmoderen med de to æggestokke.
Æggestokkene er to ovale organer, som ligger ude til højre og venstre for livmoderen. De producerer, oplagrer og frigør æg, som opfanges af æggelederne i forbindelse ægløsningen (ovulationen). Hos en voksen kvinde måler hver æggestok 4-5 cm i det længste plan.
Der er som sagt to æggeledere, en på hver side af livmoderen.
De er hver ca. 10 cm lange og omtrent så brede som et spaghettirør. Inde i hver æggeleder er der en tynd passage, som ikke er bredere end en synål. I enden af æggelederen ud mod æggestokken er æggelederen trompetformet med en flosset kant, som ligner fangarme.
Disse fangarme ligger tæt op ad æggestokken, men sidder ikke fast på den. Når et æg frigøres fra æggestokken, opfanges det af æggelederen.
Når ægget er kommet ind i æggelederen, sørger små fimrehår i slimhinden for, at ægget transporteres gennem den smalle æggeleder ned mod livmoderen.
Æggestokkene er også en del af kroppens hormonsystem og producerer de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron. Æggestokkenes funktion reguleres fra hjernen.
Det kvindelige reproduktionssystem gør en kvinde i stand til at:
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af