Om denne information
En kvinde, som for nyligt har fået diagnosen livmoderhalskræft, livmoderkræft eller æggestokkræft, har mange spørgsmål:
- Hvordan vil det gå med mig?
- Hvad består behandlingen af?
- Vil behandlingen blive vellykket?
- Vil jeg fortsat føle mig som "kvinde"?
Tiden efter diagnosen og behandlingen vil for de fleste opleves som en krise i tilværelsen. Usikkerhed og ængstelse er en naturlig reaktion. At få diagnosen kræft kan opleves forskelligt fra person til person. Her får du informationer om de forskellige former for underlivskræft. Du kan få flere oplysninger ved at læse om de enkelte kræftformer.
Generelt om underlivskræft hos kvinder
At blive ramt af en kræftsygdom opleves som et chok for de fleste. For en kvinde, som får diagnosen underlivskræft, kan det af flere grunde føles hårdt og vanskeligt.
- Sygdommen kan medføre fysiske og følelsesmæssige ændringer. Det kan blandt andet være yngre kvinder, som måske skal forholde sig til, at de aldrig vil kunne blive gravide
- Andre kvinder oplever, at de mister noget af deres kvindelighed efter operation og behandling
- Endelig er de fleste kræftsygdomme forbundet med en risiko for, at sygdommen kan komme igen, og denne tanke huserer naturligt i baghovedet hos mange.
Der er mange steder at søge information og støtte - nedenfor er angivet links til nogle væsentlige.
Flere typer underlivskræft
Underlivskræft er ikke én kræftform men inddeles i flere typer. I de næste afsnit bliver både de hyppigste typer af underlivskræft og forstadier til livmoderhalskræft omtalt, selvom den sidste tilstand ikke bliver regnet for kræft.
Underlivet er de ydre og indre kønsorganer og omfatter venusbjerget med klitoris, kønslæber, skeden, livmoderhalsen, livmoderens slimhinde og muskelvæv, æggelederne og æggestokkene.
Celleforandringer
- Over 15.000 danske kvinder får hvert år konstateret unormale celler i livmoderhalsen. Celleforandringer er ikke kræft og stort set alle, der får konstateret forstadier til livmorhalskræft, bliver fuldstændig helbredte
-
Hvert år får ca. 400 danske kvinder kræft i livmoderhalsen. Sygdommen er den niende hyppigste kræftform hos kvinder. Hos mange bliver sygdommen konstateret tidligt, og muligheden for helbredelse er derfor god. Behandlingen kan bestå i fjernelse af livmoderhalsen eller livmoderen eller kemo- og strålebehandling
- Hvert år får ca. 700 danske kvinder kræft i livmoderens slimhinde. Sygdommen er den femte hyppigste kræftform hos kvinder. Kvinder under 45 år rammes sjældent af sygdommen. Hos mange kvinder opdages sygdommen tidligt, da et symptom er blødning efter overgangsalderen. Muligheden for helbredelse er derfor god. Behandlingen er en operation med fjernelse af livmoderen. Nogle tilfælde skal efterbehandles med stråle- eller kemoterapi
- Hvert år får ca. 600 danske kvinder konstateret kræft i æggestokkene. Sygdommen er den sjette hyppigste kræftform hos kvinder. De fleste kvinder med æggestokkræft er 60-80 år ved diagnosetidspunktet, men yngre kvinder kan også blive ramt. Kræft i æggestokkene er en alvorlig sygdom, da den ofte bliver opdaget sent. Behandlingen er i de fleste tilfælde operation efterfulgt af kemoterapi
Mere sjældne former for underlivskræft
Kræft i de ydre kønsdele (cancer vulva)
- Dette er en relativt sjælden kræftform, som oftest rammer ældre kvinder. Der er 80-100 nye tilfælde hvert år i Danmark. Symptomerne er oftest synlige forandringer, og sår som ikke vil hele, f.eks. et vortelignende, hårdt parti, som kan give kløe, svie eller irritation. Diagnosen stilles ved, at der tages en biopsi (vævsprøve) fra området. Operation er den hyppigste behandlingsform, men hos enkelte kan kemoterapi eller strålebehandling blive aktuelt
Kræft i skeden (cancer vaginae)
- Denne kræftform rammer også hyppigst ældre kvinder, men den er meget sjælden. Kun 10-20 nye tilfælde opdages årligt i Danmark. Udflåd eller unormal blødning kan give mistanke, men diagnosen stilles ved gynækologisk undersøgelse og biopsi. Behandling kan være operation, strålebehandling eller kemoterapi
Hvad er kræft?
Normale celler deler sig kun i det omfang, der er nødvendigt for, at kroppen skal forny sig. Men cellerne kan få skader og udvikle sig til ondartede celler - såkaldte kræftceller. De vokser uhæmmet og ødelægger de sunde og normale celler, der omgiver dem. Kroppens immunsystem har flere slags forsvarsmekanismer overfor unormale celler. I mange tilfælde bliver kræftceller tilintetgjort, før de når at udvikle sig til kræft.
Hvad er en svulst?
En svulst er en samling celler. På latin hedder det tumor, som betyder en afgrænset hævelse. Svulster kan være godartede (benigne) eller ondartede (maligne). Det er kun de ondartede, som bliver kaldt kræft. Kræftceller deler sig mange tusinde gange, før de bliver til en svulst på størrelse med en ært. Nogle svulster vokser hurtigt andre langsomt. Derfor kan kræft i f.eks. livmoderhalsen udvikle sig forskelligt hos forskellige personer.
Kræften kan sprede sig
En kræftsvulst kan vokse ind i blodårer eller lymfekar. Derved kan løsrevne kræftceller blive ført med blodet eller lymfen til andre steder i kroppen. Der kan de slå sig ned og danne nye svulster - også kaldt metastaser. Metastaser kan også opstå i naboorganer, hvor cellerne vokser over på det andet organ.
Vil du vide mere?
Illustrationer
