En laparoskopi er en kikkertoperation, som foregår gennem et eller flere mindre huller i bugvæggen.
En laparoskopi kan anvendes diagnostisk. Det vil sige, at lægen undersøger organerne og bughulen for at finde en forklaring på personens symptomer. Der kan tages prøver samtidig.
Lægen kan også operere gennem laparoskopet.
Man kan foretage flere gynækologiske indgreb laparoskopisk. Man kan fx fjerne sammenvoksninger, operere for graviditet udenfor livmoderen og operere på æggeledere, æggestokke, cyster eller muskelknuder på livmoderen.
Man kan også kombinere laparoskopi med en anden operation. Livmoderen kan fx nogle gange fjernes ved, at den løsnes med laparoskopi og herefter fjernes gennem skeden. Indgreb på tarme og urinveje kan også udføres laparoskopisk.
Fordelene ved laparoskopisk kirurgi i forhold til åben operation er mindre ar på maven, som regel færre smerter, kortere sygemelding og nedsat risiko for sammenvoksninger.
Ved laparoskopi er patienten i fuld narkose. Urinblæren skal være tømt inden operationen.
Ved længerevarende operationer får patienten et kateter i blæren, så den er tom under hele operationen.
Lægen laver et lille snit (0,5-1 cm) i navlen og bughulen fyldes med kuldioxid. Laparoskopet, som er et tyndt rør eller en slags "kikkert" med video, bliver ført ind gennem snittet i navlen.
Via en TV-skærm kan lægen undersøge bughulen, livmoderen, æggestokkene, æggelederne og de andre organer.
Når lægen skal operere, er der behov for flere hjælpeinstrumenter, og man laver da 2-3 små snit nedadtil i bugvæggen.
Det kan være nødvendigt at udvide et af snittene, hvis man skal fjerne større mængder væv fra bughulen.
Du skal forberede dig til narkosen ved at følge de instruktioner, som personalet giver forud for indgrebet. Derudover vil ophør med rygning og alkohol - gerne 3-4 uger inden indgrebet - mindske risikoen for komplikationer både under og efter operationen.
Der er som udgangspunkt færre komplikationer ved laparoskopi end traditionel åben kirurgi. Af og til kan det være vanskeligt at gennemføre en operation via laparoskop. Det kan være på grund af mange sammenvoksninger i bughulen, eller at operationen bliver sværere end forventet. I disse tilfælde kan man i samme narkose skifte til en åben operation. Hvis det sker, skal du regne med at blive på sygehuset en dag eller to.
En sjælden gang kan der ved laparoskopi komme skader på andre organer som tarm eller blære. Det vigtigste er at opdage skaderne og få dem rettet, og det kan kræve en åben operation.
En til to timer efter operationen kan du drikke og spise - og i de fleste tilfælde komme ud af sengen.
Efter mindre operationer kan du gå hjem efter nogle timer, i andre tilfælde er en overnatning på hospitalet nødvendig.
Før udskrivelsen vil du få besked om, hvad der blev fundet og gjort under operationen.
Du bør ikke være alene den første nat efter en operation i fuld bedøvelse. I de første dage kan du føle dig oppustet i maven og eventuelt have ondt i skuldrene. Dette skyldes irritation af mellemgulvet på grund af luften i bughulen. Du kan bløde lidt fra skeden, og hos nogle tager det et par dage, før tarmen kommer i gang igen.
Hvis du har haft kateter i blæren, kan det svie lidt de første par gange, du skal lade vandet. Ubehag og smerter kan oftest lindres med smertestillende håndkøbsmedicin.
Ved mindre operation som sterilisation er 1-2 sygedage tilstrækkeligt. Der er sjældent brug for sygemelding i mere end 7-10 dage efter en laparoskopisk operation. Du skal ikke ligge i sengen, men være fysisk aktiv. Tag et hvil, hvis du bliver træt.
Sårene på maven kan sys med selvopløselige tråde eller en nylontråd eller clips, som skal fjernes efter en uge. Sårene dækkes med et plaster, som kan fjernes dagen efter operationen. Du kan gå i brusebad næste morgen og vaske såret forsigtigt med vand og sæbe og duppe det tørt.
Hvis der ved indgrebet er sendt materiale til mikroskopisk undersøgelse, er der som regel svar efter 2-4 uger. Du bliver kontaktet direkte fra sygehuset, hvis der er behov for videre undersøgelse eller behandling. Din egen læge får kopi af svaret og brev om indgrebet.
Kontakt vagthavende gynækolog på sygehuset hvis du får:
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
