Laparotomi, gynækologi

Ditte Trolle

speciallæge

Fakta

  • Laparotomi er en operation, der udføres gennem åbning af bugvæggen
  • De hyppigste gynækologiske operationer, der udføres ved åben operation, er fjernelse af livmoderen på grund af store muskelknuder på livmoderen eller på grund af kræft i underlivet
  • Ved laparotomi er man indlagt i 1-5 dage og sygemeldt i 1-4 uger, alt efter hvad der er udført

Hvad er en laparotomi? 

Laparotomi er en operation, der udføres gennem åbning af bugvæggen. Efterhånden sker de fleste underlivsoperationer med laparoskopi, altså kikkertkirurgi.

De hyppigste gynækologiske operationer, der udføres ved åben operation, er fjernelse af livmoderen. Det kan være på grund af store muskelknuder på livmoderen, eller fordi der er kræft i underlivet. 

Af og til ved man ikke med sikkerhed på forhånd, om en svulst eller cyste på æggestokken er godartet eller ikke. I disse tilfælde tager man en prøve af svulsten under operationen. Prøven kan undersøges, medens patienten stadig er i narkose. Når der kommer svar på prøven, kan man tilrettelægge operationen efter det.

Før operationen vil lægen diskutere, hvad der er bedst at gøre i dit tilfælde, og orientere om, hvad man planlægger at gøre eller fjerne. Hvis der dukker uventede fund op under operationen, kan det være nødvendigt at udvide indgrebet.

I de senere år er laparoskopi blevet mere almindeligt end laparotomi, også til store operationer.

Operationen

Operationen foregår i narkose. Snittet lægges oftest på tværs nederst i maven ("bikinisnit"). I enkelte tilfælde vælges et snit på langs i midtlinjen fra navlen og ned mod kønsbenet. Hvor lægen lægger snittet, afhænger af hvilken operation der skal udføres, livmoderens eller cystens/svulstens størrelse, tidligere operationer, kendte sammenvoksninger, overvægt etc.. I forbindelse med operationen lægges ofte et kateter i blæren, så den ikke fylder sig op under indgrebet.

Ved godartede cyster og svulster i æggestokkene er det ofte nok kun at fjerne en del af den ene æggestok. Selv om en hel æggestok fjernes, sker der ingen forandringer i hormonerne eller menstruationerne, hvis den anden æggestok er normal. Den tilbageblevne æggestok vil overtage styringen, og der vil forsat være normal ægløsning og menstruation.

Ved operation for kræft afhænger indgrebet af, hvor kræften sidder, og hvor udbredt den er.

Ved udbredt kræft, der medinddrager tarmene, kan det være nødvendigt at lægge tarmen frem gennem en stomi.

Hvordan forbereder jeg mig?

Du skal følge de anvisninger om faste og evt. tarmtømning, som personalet udleverer ved forundersøgelsen. Din almene helbredstilstand betyder meget for, hvor nemt du kommer igennem indgrebet og tiden efter. Du bør derfor lade være med at ryge, ikke drikke mere alkohol end svarende til Sundhedsstyrelsens anbefalinger og være i så god fysisk form som muligt.

Hvad kan laparotomi vise?

Som udgangspunkt foretages der laparotomi, når man kender problemstillingen. Det vil sige, at man fjerner en stor livmoder, der generer på grund af muskelknuder, eller fjerner livmoder, æggestokke, æggeledere og eventuelt andet væv på grund af kræft. 

Hvor farlig er laparotomi?

Mindre komplikationer forekommer hos omtrent 10 % efter fjernelse af livmoderen. Det drejer sig oftest om blodansamlinger eller betændelse i såret. Større blødning under eller efter operationen sker hos 1-2 %. Det kan kræve blodtransfusion eller ny operation.

I sjældne tilfælde kan der opstå skader på urinleder, urinblære eller tarm. Risikoen er størst, hvis der er sammenvoksninger.

Blodprop kan også opstå, selv om der gives forebyggende medicin.

Enhver narkose medfører også en vis risiko. Risikoen for komplikationer er øget ved rygning, overvægt og en del kroniske sygdomme.

For at mindske risikoen for betændelse i såret, vil du evt. få forebyggende antibiotika. I de fleste tilfælde anvendes også støttestrømper og blodfortyndende medicin. For at forebygge blodpropper er det også vigtigt at komme ud af sengen så hurtigt som muligt.

Efter indgrebet

Der er brug for fast smertestillende behandling den første uge og evt. medicin mod kvalme de første dage. I de fleste tilfælde er almindelig håndkøbsmedicin tilstrækkeligt, men der kan være brug for morfinpræparater i de første døgn. Den smertestillende medicin skal tages på faste tidspunkter for at forebygge smerter. En god smertebehandling gør det lettere at bevæge sig rundt. Bevægelse er vigtigt for at forebygge blodprop og for at få maven i gang. Der skal mere medicin til, hvis den først gives, når smerterne allerede er opstået.

Efter laparotomi går tarmfunktionen midlertidigt i stå, og maven kan føles oppustet og udspilet. Du kan bruge afføringsmidler, indtil tarmfunktionen er i gang. Drik rigeligt og bevæg dig så meget som du orker. Det mindsker besværet og gør, at maven kommer i gang hurtigere.

Sygehusopholdet varer som regel 1-3 dage og sygemelding 1-4 uger afhængigt af alder og typen af operation.

Hvis du efter udskrivelsen får større blødning fra såret eller skeden, feber eller stærke smerter, kan du kontakte vagthavende læge ved afdelingen. Med hensyn til samleje bør du følge de anvisninger, du har fået ved udskrivelsen. Generelt kan man genoptage samlivet og anden aktivitet, når man føler sig klar til det.

Ved tegn på blærebetændelse kan du kontakte egen læge.

Alt væv, der fjernes, bliver mikroskopisk undersøgt. Hvis yderligere behandling er nødvendig, bliver du kontaktet.

Kilder

Fagmedarbejdere

Ditte Trolle

læge, specialist i kvindesygdomme og fødsler,

Annika Norsk Jensen

speciallæge i almen medicin, ph.d.,

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen