Kroppen har 2 kredsløb: blodkredsløbet og lymfesystemet.
Hjertet er pumpen i det almindelige kredsløb, hvor ilt og næringsstoffer transporteres ud i kroppen gennem pulsårer (arterier), og det iltfattige blod løber tilbage til hjertet gennem blodkar (vener). Blodet passerer herefter lungerne, hvor det iltes og på ny sendes ud i blodkredsløbet med ilt til vævet.
Det andet kredsløb, lymfesystemet, er adskilt fra blodkredsløbet og løber kun den ene vej, tilbage til hjertet. Lymfe er latin og betyder "klart vand".
Lymfen indeholder væske og hvide blodceller, som "er sivet ud" af blodårerne og ud i kropsvævet. Den overskydende væske i vævet uden for blodårerne suges ind i lymfekarrene, der fungerer som en slags drænagesystem. Små lymfekar samler sig gradvist til større lymfekar centralt i kroppen og ender med at løbe ud i blodkredsløbet.
Lymfen transporteres ind mod de større lymfekar centralt i kroppen, når vi bevæger os, ved at musklerne presser på lymfekarrene og presser lymfen indad.
Lymfekarrene har et klapsystem, som gør, at lymfen kun kan bevæge sig én vej - mod centrum. Ud over lymfekar består lymfesystemet af lymfeknuder. Lymfeknuderne er relæstationer, hvor lymfen renses og urenheder, virus og bakterier bekæmpes. Det er årsagen til, at man bl.a kan føle hævede lymfeknuder på halsen, når man har halsbetændelse. Det er også årsagen til, at kræftceller kan fanges i lymfeknuderne og dermed lave metastaser i lymfeknuderne.
Lymfesystemet findes overalt i kroppen og har tre vigtige arbejdsopgaver:
På mange måder kan lymfesystemet betragtes som et transportsystem for de vigtige, hvide blodlegemer. De når ud til alle dele af kroppen og angriber fremmede elementer, som måtte angribe kroppen. De hvide blodlegemer har den unikke egenskab, at de kan genkende infektioner, som tidligere har angrebet kroppen.
Som led i kræftbehandling bliver lymfeknuder og lymfekar ofte fjernet for at fjerne eventuel spredning af sygdommen til lymfesystemet og for at stadieinddele sygdommen. Spredning til lymfesystemet kan have betydning for prognosen af sygdommen, og er der spredning, kan det være udslagsgivende for, om man skal have kemo- eller strålebehandling efterfølgende.
Når man fjerner lymfeknuderne, bliver transportvejen for lymfen imidlertid blokeret. Ved fjernelse af lymfevæv, fx i lysken eller i det lille bækken, vil lymfe hobe sig op i benene. Dette gælder især for personer, der er opereret for kræft i underlivet eller i de nedre urinveje.
Langt fra alle, der gennemgår sådanne operationer, får gener, men omkring 20 % vil få lymfødem, hvis der er fjernet lymfeknuder som led i behandlingen for kræft i underlivet. Ofte rammer lymfødemet kun det ene ben.
Når lymfen hober sig op, kan der opstå hævelse af ben og ankler, og både underben og lår kan blive tykkere.
De hyppigste symptomer er en ubehagelig og udefinerbar følelse af forandring, spænding, tyngdefornemmelse og både synlige eller følelige forandringer i huden eller underhuden.
Graden af lymfødem varierer meget. Nogle oplever ingen gener. Andre kan mærke, at benet eller benene hæver op efter en lang dag. Endelig er andre konstant generet af spændte og fortykkede ben.
Tilstanden kan ikke helbredes, men mange gener kan lindres ved fysioterapi eller egenbehandling. Nogle fysioterapeuter har en speciel uddannelse i behandling med lymfedrænage. Der anvendes en speciel form for massage, som efterfølges af bandagering, og en individuel tilpasning af elastiske støttestrømper. Der kan opnås tilskud til denne form for behandling. God hudpleje med fugtighedscreme er også vigtig for at undgå sårdannelse og infektion i områder med lymfødem.
Du kan blive henvist til en specialiseret fysioterapeut fra den afdeling, der har foretaget behandlingen eller fra din egen læge.
I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at lave 'mikroanastomoser'. Det er en operation hvor de små lymfekar sættes på venerne, der bruger blodet tilbage til hjertet. Ved denne metode kan lymfen løbe af en alternativ vej, og dermed dræneres hævelsen.
Du kan spørge din læge, om det er en behandling, der er en mulighed for dig.
Når huden er opsvulmet, vil den lettere sprække, og det kan danne indgangsport for bakterier og betændelse i huden. Det er derfor vigtigt med god hygiejne og brug af fugtighedscremer og lignende, specielt hvis der opstår sår eller rifter.
Hvis lymfeansamlingen tydeligt hænger sammen med menstruationscyklus, og med en generel tendens til hævelse i kroppen, kan det være aktuelt at bruge vanddrivende medicin i korte perioder.
I meget sjældne tilfælde kan operation være aktuel.
Lymfødem er en varig tilstand. Personer bliver angrebet i forskellig grad, og generne vil derfor også variere betydeligt fra person til person. Som regel kommer du langt, hvis du følger rådene ovenfor.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
