Overgangsalderen er betegnelsen for tiden før og efter, at æggestokkene ophører med at producere æg
Æggestokkene stopper også gradvist med at udskille de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron
Den nedsatte mængde af hormoner kan give symptomer i form af:
Blødningsforstyrrelser
Svedeture
Psykiske påvirkninger
Søvnforstyrrelser
Knogleskørhed
Tørre slimhinder
Men det er meget forskelligt, hvordan man reagerer på, at hormonerne ændrer sig
Man kan give hormonbehandling på to forskellige måder:
Lokalt virkende til underlivet: Dette er cremer og stikpiller eller en østrogenholdig ring, som man bruger lokalt på slimhinderne i underlivet
Generelt virkende (systemisk): Dette er medicin, som virker i underlivet, men også i resten af kroppen. Det modvirker hedeture, forandringer i knoglerne og muligvis andre symptomer. Medicinen findes som tabletter, gel, spray eller hormonplastre
På nuværende tidspunkt anbefaler man hormonbehandling i overgangsalderen ved moderate til svære hede-/svedeture og lokalt virkende hormoner mod gener i slimhinderne
Hvad er overgangsalderen?
Overgangsalderen (klimakteriet, perimenopausen) er betegnelsen for tiden før og efter, at æggestokkene holder op med at producere æg, og menstruationerne stopper. Æggestokkene holder gradvist op med at udskille de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron, og mængden af disse hormoner i kroppen falder.
Det er i første række svingninger i blodets indhold af østrogen, der kan give symptomer i overgangsalderen. Mangel på progesteron medfører uregelmæssige blødninger.
Efter menopausen er det det konstant lave niveau af østrogen i blodet, der giver symptomer.
Hvilke symptomer giver overgangsalderen?
Man regner med, at ca. 20 % af alle kvinder har minimale gener af overgangsalderen og ikke mærker andet, end at menstruationen holder op.
De øvrige 80 % har gener i forskellig grad. De almindeligste symptomer er hedeture og tørre irriterede slimhinder i skeden. Der kan også være generende svedeture, dårlig søvn, led- og muskelsmerter samt såkaldt hjernetåge. Nogle oplever også, at de er mere psykisk ustabile.
Efter overgangsalderen stiger risikoen for knogleskørhed, fordi man som følge af lavt østrogen lettere mister kalk fra skelettet. Risikoen for åreforkalkning stiger også efter overgangsalderen.
Hvis du er så plaget af overgangsaldergener, at det går ud over livskvaliteten, kan hormonbehandling være en mulighed.
Hvordan bruger du hormoner mod overgangsaldergener?
Det kommer an på, hvilke symptomer du har. Der findes to slags medicin mod gener i overgangsalderen:
Lokalt virkende mod gener i underlivet: Dette er hormoner i form af creme eller stikpiller, som du fører ind i skeden. Der findes også en østrogenholdig ring, der kan ligge i skeden, uden at den kan mærkes. Den kan ligge i tre måneder, og du kan selv lære at lægge den ind og skifte den. Creme og stikpiller bruges nogle gange om ugen. Lokalbehandlingen virker kun lokalt i underlivet og kan bruges af alle uden nogen risiko eller tidsbegrænsning.
Generelt virkende til hele kroppen (systemisk): Dette er hormontilskud, som virker på gener som fx hedeture. Præparaterne findes som tabletter, gel, spray eller hormonplaster
Medicinen inddeles efter, hvilke hormoner eller kombinationer af hormoner de indeholder.
Se animation om hormonbehandling
Lokalbehandling
Til lokalbehandling bruges enten østrogen eller prasteron. Alle, undtaget kvinder i aktiv behandling for brystkræft, kan bruge lokalbehandling, og du kan uden risiko bruge behandlingen, så længe det skal være.
Behandlingen påvirker ikke slimhinden i livmoderen, så du skal ikke have gestagen samtidig. Stopper du med behandlingen, kommer generne i slimhinderne tilbage.
Generel behandling, systemisk
Østrogen
Systemisk behandling består i det bioidentiske østrogen østradiol, enten alene eller i kombination med syntetisk eller naturligt gestagen. "Bioidentisk" betyder, at det er samme slags hormon, som æggestokkene danner.
Østradiol findes som tabletter, gel, spray eller plaster. Hvis du har fået fjernet livmoderen, kan du bruge ren østrogenbehandling, ellers skal du også have gestagen.
Østradiol får slimhinden i livmoderen til at vokse, så hvis du kun tager østrogen, får du blødningsproblemer. Efter flere års østrogenbehandling uden gestagen kan du få celleforandringer i livmoderslimhinden.
Det gælder også, hvis du tidligere har fået fjernet livmoderslimhinde som behandling mod kraftige blødninger. Grunden er, at der ofte vil være lidt slimhinde tilbage i livmoderen efter indgrebet.
Gestagen
Gestagener er en fællesbetegnelse for hormoner med progesteroneffekt.
Progesteron er det eneste bioidentiske gestagen. Herudover findes der en række syntetiske gestagener, der indgår i bl.a. p-piller, overgangsalderbehandling og hormonspiraler. Gestagener stabiliserer livmoderslimhinden, så blødningerne bliver regelmæssige. Overgangsalderen begynder ofte med uregelmæssige blødninger. Det skyldes, at æggestokkene bliver dårligere til at danne østrogen og progesteron. Hvis det sker for dig, kan du bruge gestagenpræparater for at styre blødningerne. Du kan også tage gestagenpræparater hver dag for at stoppe menstruationen helt. Den nemmeste måde at gøre dette på er med en hormonspiral.
Gestagenpræparater findes som tablet og som hormonspiral, og det indgår også i en del plastre mod overgangsaldergener. Ved brug af hormonspiral er man samtidig beskyttet mod uønsket graviditet.
Nogle kvinder køber progesteroncreme over nettet og bruger dette i stedet for lægeordinerede præparater. Progesteron optages dog dårligt gennem huden, så det er ikke sikkert, at cremen beskytter livmoderslimhinden godt nok.
Bioidentiske hormoner
De bioidentiske former af østrogen og gestagen hedder henholdsvis østradiol og progesteron. Det er fuldstændigt de samme stoffer, som det æggestokkene danner.
I Danmark bruges kun østradiol mod overgangsaldergener, og progesteron bliver efterhånden også brugt i mange sammenhænge.
Hvad med p-piller?
P-piller har et meget højere indhold af hormoner, end der er brug for mod gener i overgangsalderen. De bør ikke bruges i overgangsalderen pga. en øget risiko for blodprop, der i forvejen stiger med alderen.
Samme mængde hormoner hver dag
Hvis du får samme mængde østrogen og gestagen hver dag, kaldes det kontinuerlig kombinationsbehandling. Behandlingen medfører, at du ikke har blødninger. Dog kan der være pletblødninger de første måneder. Herefter bliver slimhinden i livmoderen så tynd, at blødningerne stopper.
Behandlingen findes i forskellige former: som tabletter, som plaster og som kombinationen plaster/gel/spray + hormonspiral. T
abletter og plaster bør man tidligst starte med et år efter den sidste menstruation, da man ellers kan få blødningsproblemer. Hormonspiral + plaster/gel/spray kan man starte med tidligere.
Udover pletblødninger kan denne behandling give brystspænding og øget væske i kroppen. Bivirkningerne kan som regel mindskes ved at gå ned i dosis.
Skiftende hormondosis
Man kan også bruge sekvensbehandling. Sekvenspræparater indeholder både østrogen og gestagen i et indhold, som varierer gennem måneden. Det betyder, at du stadig vil have blødninger.
Hvis du har behov får det, kan du begynde på denne behandling, når de første symptomer på overgangsalder melder sig, dvs. inden menstruationerne stopper.
Sekvenspræparater tages på samme måde som p-piller, men forebygger ikke graviditet.
Sekvenspræparater findes som tabletter og plaster og har samme bivirkninger som kontinuerlig kombinationsbehandling.
Hvad hjælper hormonbehandling på?
Hormonbehandling er den mest effektive behandling af hede- og svedeture i overgangsalderen. Lokal hormonbehandling i skeden er det, det virker bedst mod gener i underlivet.
Hvis du ikke vil eller bør tage østrogen, kan gestagen, fx. progesteron, muligvis hjælpe mod på hedeture.
Hvis du har søvnproblemer, kan du også prøve med enten østrogen - gestagen behandling eller progesteron.
Mod led- og muskelsmerter, hjernetåge og andre symptomer, som måske - måske ikke - skyldes hormonforandringer, kan du i samråd med din læge prøve med østrogen i tre måneder. Det er ikke nødvendigt at tage gestagen, når behandlingen er så kortvarig. Hvis behandlingen ikke hjælper, skal du stoppe igen. Hjælper den, kan du diskutere med din læge om behandlingen skal fortsætte, og i så fald på hvilken måde.
Risiko ved hormonbehandling
Systemisk behandling
Tidligere anbefalede man, at kvinder tog hormoner efter overgangsalderen for at forebygge knogleskørhed og hjerte- og karsygdomme. Forskning har imidlertid vist, at lang tids brug af østrogen + progesteron kan øge risikoen for brystkræft. Derfor bruger man ikke forebyggende hormonbehandling længere. Den eneste begrundelse for hormonbehandling i overgangsalderen nu er moderate til svære hede/svedeture. Man anbefaler behandling i mindst mulige dosis i kortest mulige tid.
De fleste kvinder er særligt bekymrede for risikoen for brystkræft, som i forvejen rammer ca. hver 10. kvinde. Risikoen for at få brystkræft som følge af hormonbehandling er dog lille. Faktisk mindre, end hvis man i gennemsnit drikker to genstande alkohol om dagen.
Raske kvinder i 50'erne kan tage kombineret hormonbehandling i 5 år og ren østrogenbehandling (hvis livmoderen er fjernet) i 7 år, uden at deres risiko for sygdom stiger væsentligt.
Der vil være en stigning i risikoen for brystkræft, men den er som nævnt lille. Der er ingen sikker viden om, hvordan længere tids behandling påvirker risikoen for sygdom.
Hvis man vil bruge systemisk behandling, bør man begynde senest 10 år efter menopausen, ellers stiger risikoen for bivirkninger.
Mange andre forhold spiller ind på risikoen for bivirkninger, f.eks. livsstil, vægt, almindelig sundhedstilstand og arvelige forhold.
Lokalbehandling
Lokalbehandling med hormoner i skeden er uden risiko, og man kan starte når som helst, uanset alder. Man kan bruge det, så længe man ønsker.
Hvad kan jeg gøre, hvis jeg ikke vil bruge hormoner?
I overgangsalderen sker der store og ret pludselige forandringer med din krop. De hormoner, der til dels har beskyttet dig mod hjerte-karsygdomme og knogleskørhed, forsvinder. Din muskelmasse aftager, og mange tager på i vægt i løbet af denne periode.
Derfor er det et godt tidspunkt at tage et livsstils-tjek på. En god og sund livsstil hjælper på flere af de plagsomme gener, overgangsalderen kan medføre. Samtidigt øger det dine muligheder for at have det godt i de omkring 40 år, der er tilbage af dit liv.
Vær fysisk aktiv, forsøg at lade være med at tage på i vægt ved at spise en sund kost, og gør hvad du kan for at få nok søvn.
Alternativ behandling
Der findes en stor mængde naturpræparater og alternative behandlinger, der sælges til brug mod gener i overgangsalderen.
Præparater, der indeholder såkaldte isoflavoner, er bedst undersøgt og kan også have effekt på overgangsaldergener. Det gælder f.eks. soja og rødkløver. Eventuelle bivirkninger ved lang tids brug kendes ikke.
Akupunktur, afslapning, mindfulness og fysisk træning kan prøves.
Anbefalinger ved behandling med hormoner
Man bør kun tage hormoner i overgangsalderen, hvis man har generede symptomer
Risikoen for bivirkninger stiger med behandlingens varighed. Derfor bør behandlingstiden være så kort som mulig
I den første tid af overgangsalderen, hvor hovedproblemet er uregelmæssige blødninger, kan man bruge gestagentabletter for at få en regelmæssig cyklus, eller man kan få en hormonspiral
Hvis man får generende hedeture, mens man stadig har menstruationer, bør man bruge et sekvenspræparat (læs mere ovenfor)
1-2 år efter menopausen, dvs. sidste menstruation, kan man bruge et kombinationspræparat (læs mere ovenfor)
Kvinder, der har fået livmoderen fjernet, skal bruge ren østrogenbehandling
Hvis gener i underlivet er det eneste symptom, bør man bruge lokalbehandling
Ophør med behandling
Der er ingen fast regel for, hvor lang tid man bør behandles. Men som skrevet ovenfor, er der ikke sikker viden om, hvordan langtidsbehandling påvirker kroppen. Det er ikke muligt at sige på forhånd, hvor længe generne kommer til at vare.
Hvis du bruger hormoner mod gener i overgangsalderen, kan du selv bestemme, hvornår du vil stoppe. Det bør dog være et velinformeret valg.
Når du vil stoppe, kan du prøve at trappe langsomt ned eller stoppe brat. Hvis generne kommer tilbage, kan du tale med din læge om at begynde behandlingen igen.
Prævention
Først efter menopausen, det vil sige, når man ikke har haft menstruation i 12 måneder, kan man være helt sikker på, at man ikke kan blive gravid. I
overgangsalderen er det dog sådan, at selv om man skulle blive gravid, er muligheden for at graviditeten udvikler sig meget lille. Spiral, kondom, pessar og sterilisation er bedst egnet som prævention i overgangsalderen.
Man bør ikke bruge p-piller, selv om man synes, man altid har haft det godt med det. Årsagen er, at det store hormonindhold i p-piller øger risikoen for blodprop mere, jo ældre man bliver.
