Der er flere måder at foretage omskæring af kvinder på. Hvordan det bliver gjort, kommer an på, hvor i verden det sker, og hvilket folkeslag man tilhører. Det er også forskelligt, hvilken alder pigen eller kvinden har, når hun bliver omskåret. De fleste piger bliver omskåret, inden de er fyldt fem år.
Verdenssundhedsorganisationen WHO inddeler omskæring i fire kategorier, men man kan også inddele omskæring i to typer: En type hvor der fjernes væv, og en anden type hvor der også sys noget sammen.
Det er indgreb, hvor dele af kvindens ydre kønsorganer (vulva) fjernes. Ofte fjernes de små kønslæber, evt. hele eller en del af klitoris og eventuelt også forhuden over klitoris. Hvor meget der bliver fjernet, og hvordan indgrebet foretages, varierer. Disse indgreb svarer til WHO’s kategori I og II. Sådanne indgreb kaldes bl.a. for: klitoridektomi, excision, sunna, tahara og tahoor.
Ved disse indgreb fjernes de små kønslæber og den indre del af de store kønslæber. Herefter sys de ydre kønslæber sammen. På denne måde dannes der et segl af hud, som dækker for store dele af kønsorganet - inklusive skeden. Dette omfattes af WHO’s kategori III. Disse indgreb kaldes bl.a. infibulation, faraonisk eller sudanesisk omskæring.
Ca. 80-85 % af al omskæring, der finder sted i verden, er af den type, hvor der kun fjernes væv, uden at man syr sammen igen. I de fleste tilfælde fjernes både dele af klitoris og de små kønslæber. Kun omkring 5 % af verdens omskæring inddrager kun klitoris.
Hos 15-20 % af de kvinder, der bliver omskåret, bliver vævet syet sammen igen - det vi kalder infibulation. Det varierer, hvor meget der fjernes af klitoris og de indre kønslæber, før vulva sys sammen igen. Denne type omskæring praktiseres blandt andet i Somalia. Da der har været en del immigration fra Somalia til Danmark, er det ofte denne type omskæring, der ses i det danske sundhedsvæsen.
Nogle steder sys kun de indre kønslæber sammen. I andre tilfælde sys både de indre og ydre kønslæber sammen eller gror sammen spontant. Det er forskelligt, hvor tykt arvævet, som udgør infibulationen, er. Nogle gange har infibulerede kvinder en hel intakt og uskadt klitoris og små kønslæber under hudseglet.
Indgrebene er meget forskellige, og det er betegnelserne for dem også.
Nogle er blevet fortalt, at det indgreb, som mange kalder ”sunna”, ”tahoor” eller ”tahara”, ikke skader noget. Sådan er det dog ikke. En omskæring vil i næsten alle tilfælde betyde, at hele eller dele af klitoris og de indre kønslæber fjernes.
Alle typer indgreb og operationer medfører skader og farer, både på kort og lang sigt. Det kan du læse mere om under Følger af omskæring.
De forskellige dele af kvindens kønsorgan har navn. Alle dele af kønsorganet har en funktion. Hvis man fjerner eller skader dele af dette, kan de naturlige funktioner forstyrres.
Kvinders ydre kønsorganer kaldes samlet vulva og består af:
I forbindelse med omskæringen, der ofte foregår med urene instrumenter og uden bedøvelse, er der risiko for:
Senere vil mange kvinder få:
I Danmark ser man omskæring af piger og kvinder som et overgreb. Det er forbudt og kan give fængselsstraf i op til 6 år, hvis man udfører det eller medvirker til det. I alvorlige tilfælde kan straffen være op til 10 år. Det gælder også, hvis forældre har fået deres datter omskåret i udlandet.
Kvindelig omskæring strider mod flere af de menneskerettigheder, Danmark har underskrevet at ville arbejde for. Det gælder for eksempel FN's konventioner om børns rettigheder og om kvinders rettigheder.
Hvis en læge, jordemoder eller anden sundhedsperson bliver opmærksom på, at en pige under 18 år er omskåret, skal der foretages en indberetning til kommunen.
Hvis du er omskåret og har gener, som du tror kan skyldes dette, kan du kontakte din læge. Der vil ofte være muligheder for at lindre generne. Hvis du er gravid, bør du tale med din jordemor om, hvad omskæringen kan betyde ved fødslen. Hvis du er syet sammen, vil din jordemor oftest anbefale dig at blive åbnet før fødslen, men det kan også ske, når du føder.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
