Nedsynkning og fremfald af de kvindelige kønsdele

Hvad er nedsynkning?

Nedsynkning af underlivet er et slags brok i skeden, hvor blære, livmoder, tarm eller endetarm kan synke ned i, eller ud af skeden. Hvis livmoderen tidligere er fjernet, kan toppen af skeden synke ned i eller ud af skedeåbningen. Det er vigtigt at bemærke, at tilstanden, selv om den kan se voldsom ud, hvis f.eks. livmoderen kommer helt udenfor, typisk ikke er farlig. Nedsynkning af underlivet skyldes, at bindevævsskeder (fascier), væv og sener i bækkenbunden er svækkede og slappe. Typiske årsager er børnefødsler, tungt fysisk arbejde, forstoppelse, arvelige faktorer, overvægt og/ eller kronisk lungesygdom. Præcis som ved brok andre steder på kroppen, er tilstanden ikke betinget af nedsat muskelfunktion, men af defekter i bindevævsskeder. Af denne årsag vil tilstanden typisk ikke bedres ved træning eller andre indsatser af kvinden selv. Positive ændringer af provokerende faktorer som forstoppelse, overvægt, kronisk hoste eller mange tunge løft kan dog bedre symptomerne og undgå at nedsynkningen forværres. 

Det er meget forskelligt fra kvinde til kvinde, hvor mange gener nedsynkning giver, og kvindens symptomer stemmer ikke nødvendigvis særlig godt overens med fund ved lægen. Det er vigtigt at bemærke, at da nedsynkning er ganske ufarlig, skal det kun behandles, hvis det giver generende symptomer. 

Grader af nedsynkning

Svækket eller slappe bindevævsskeder, væv og sener i bækkenet kan medføre, at blære, tarm, endetarm og livmoderen synker ned i skeden. I svære tilfælde kan livmoderen komme helt ud gennem skeden, så man kan se den.

Graden af nedsynkning af blære, tarm, endetarm inddeles fra grad 0 til 3 og tager udgangspunkt i kønskransen, som er placeret lige over skedeindgangen hos kvinden, mens graden af nedsynkning af livmoderen inddeles fra grad 0 til 4.

• Grad 0: Livmoder/ blæren/ tarm/ endetarmen på plads dvs. ingen nedsynkning
• Grad 1: Livmoder/ blæren/ tarm/ endetarmen synker ned til midten af skeden
• Grad 2: Livmoder/ blæren/ tarm/ endetarmen synker ned til kønskransen 
• Grad 3: Livmoder/ blæren/ tarm/ endetarmen stikker udenfor skedeindgangen (mere end 1 cm under kønskransen)
• Grad 4: Hele livmoderen er udenfor skedeindgangen

Varianter af nedsynkning

Cystocele: Urinblæren buler bagud ind i forvæggen af skeden.  

Enterocele: En del af tarmen trænger ned mellem skeden og endetarmen.

Rektocele: Endetarmen buler ind i bagvæggen af skeden.   

Nedsynkning af livmoderen ned i skeden, tit kombineret med forlænget livmoderhals. 

Hvad er symptomerne på nedsynkning?

Symptomerne kan variere meget fra kvinde til kvinde.  

De hyppigste gener er:

• Følelse af fylde eller trykken i underlivet. Nogle beskriver det som en følelse af at sidde på en lille bold
• Følelse af at noget kommer ud af skeden
• Fremmedlegemefølelse fra skeden
• Ubehag ved samleje
• Vanskeligheder med at lade vandet eller have afføring
• Vanskeligheder med at holde på vandet eller på afføringen

Det er almindeligt, at disse symptomer bliver værre, efter man har stået op i lang tid, og at de tiltager i løbet af dagen. Symptomerne aftager, når man lægger sig ned. Derfor er mange mest generede om aftenen og mindst generede om morgenen.

Generne fra den nedsunkne livmoder bliver værre:

• I stående stilling
• Ved hoste
• Ved forstoppelse
• Ved tungt fysisk arbejde
• Kvinder med cystocele kan have problemer med hyppig vandladning, stærk vandladningstrang, problemer med at tømme blæren eller svært ved at holde på vandet
• Kvinder med enterocele kan have problemer med afføringen der kan variere fra diarre til forstoppelse. I stående stilling kan det føles som om, noget trækker og hiver i nederste del af maven.
• Kvinder med rektocele kan have problemer med at tømme tarmen for afføring. I nogle tilfælde må man trykke fra indersiden af skeden for at få tømt tarmen

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Du skal være særligt opmærksom, hvis du får gener, der forringer din livskvalitet væsentligt. f.eks. hvis du har en konstant tyngdefornemmelse, problemer med vandladning og afføring og/eller seksuelle problemer.

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen kan stille diagnosen på grundlag af de gener du har, og ved at foretage en gynækologisk undersøgelse.

Den gynækologiske undersøgelse 

Ved en gynækologisk undersøgelse (underlivsundersøgelse) kan man se, at blære, tarm, endetarm eller livmoderen er nedsunket. Lægen bedømmer graden af nedsynkning.

Lægen beder dig måske også om at stå på gulvet, hoste eller bruge bugpressen, som man bruger, når man skal af med afføringen. Det øger trykket på organerne og provokerer nedsynkningen.

Andre undersøgelser

Hvis du har andre gener, som f.eks. problemer når du tisser, kan det skyldes, at der er kommet knæk på urinrøret på grund af nedsynkningen.

Ultralyd kan i nogle tilfælde afsløre eller udelukke andre problemer i bækkenet. I de fleste tilfælde udføres ultralydsundersøgelsen gennem skeden.

Hvornår bør du søge læge?

Kontakt din læge, hvis du er generet af nogle af de følgende symptomer:

• Du føler en udfyldning ved skedeåbningen, bulefornemmelse eller fremmedlegemefølelse
• Du bliver ved med at have problemer med urininkontinens eller oplever afføringsinkontinens
• Du er generet af en konstant afføringstrang eller har svært ved at komme af med afføringen
• Du har svært ved at lade vandet 
• Livmoderen kommer ud af skeden

Hvorfor får man nedsunken livmoder?

Blære, tarm, endetarm og livmoderen bliver normalt holdt på plads i bækkenet ved hjælp af bindevæv, bindevævsskeder, væv og ledbånd. Hvis disse bliver svækket, kan organerne synke ned i skeden. Det kan ske efter flere fødsler eller efter en specielt vanskelig fødsel. Vævet bliver også svagere med alderen, og denne proces bliver forstærket efter overgangsalderen, når mængden af hormonet østrogen falder. Arbejde, som medfører mange tunge løft, kan også udløse nedsynkning. Kronisk hoste, svær forstoppelse og overvægt kan forværre generne.

Tilstande, som giver svagere væv, og kan medføre, at livmoderen synker ned:

• Mange fødsler
• Langvarige og komplicerede fødsler (brug af sugekop eller fødetang)
• Aldersbetinget svækkelse af vævet i bækkenbunden
• Østrogenmangel efter overgangsalderen
• Tilstande, som øger trykket i bughulen, f.eks. kronisk hoste (f.eks. ved KOL), forstoppelse, og i sjældne tilfælde svulster eller ophobning af væske i bughulen
• Overvægt 
• Tidligere operationer i bækkenet

Er nedsunken livmoder arveligt?

Et eftergiveligt bindevæv kan være arveligt og dermed risikoen for at få nedsynkning, men der er mange andre faktorer, der formentlig har større betydning.

Hvordan behandler man nedsunket livmoder?

Man behandler nedsynkning i underlivet for at bedre kvindens symptomer og evt. afhjælpe problemer med afføring og/ eller vandladning. Hvis kvinden er gået i overgangsalder, anbefales hun typisk lokalt østrogen for at gøre slimhinderne mere modstandsdygtige. Hvis man bestemmer sig for at behandle selve nedsynkningen, gøres dette typisk ved hjælp af nedsynknings-pessar (prolaps-pessar) eller operation.

Hvad kan jeg selv gøre?

Træning af bækkenmuskulaturen (knibeøvelser) er altid en god ting, og særligt hvis kvinden har tendens til inkontinens. Men man skal være opmærksom på, at nedsynkning ikke er betinget af muskeldefekter, men af svaghed i bindevæv, bindevævsskeder og sener, og at disse ikke kan forstærkes ved fysisk træning. 

Det vigtigste, kvinden selv kan gøre, er at undgå faktorer, som kan forværre tilstanden som f.eks. kronisk hoste, svær forstoppelse eller overvægt. 

Hvordan undgår jeg at få eller forværre nedsunket livmoder?

• Hvis du er overvægtig, bør du forsøge at tabe dig
• Undgå forstoppelse ved at spise groft, sørge for at drikke rigeligt og have gode toiletvaner
• Undgå tunge løft

Det er vigtigt at lave knibeøvelser både før og efter en fødsel.

Medicin

Hos kvinder, som har passeret overgangsalderen, kan hormonbehandling med østrogen lokalt i skeden eller som f.eks. tabletter, afhjælpe nogle af symptomerne. Østrogencreme/stikpiller/ hormonring i skeden hjælper med til at genskabe styrke og smidighed i vævet i skeden. I milde tilfælde kan dette være tilstrækkelig behandling.

Nedsynknings-pessar (støtte- pessar)

Hvis du ikke ønsker operation, eller en operation er en stor belastning for dig, kan du vælge at bruge et specielt pessar. Pessaret placeres i skeden og kan forhindre nedsynkning. Du kan bruge pessaret i en kortere periode eller permanent. Nogle kvinder kan selv tage pessaret ud og ind, men typisk kan dette være svært. Pessaret skal kontrolleres ved egen læge eller privatpraktiserende gynækolog ca. hver 3. måned. Her tages pessaret ud og renses, mens skeden kikkes efter, at der ikke er kommet større sår eller andre problemer. 

Mange kan have samleje, selv om de bruger pessar, men ved brug af større pessar, kan det være svært. Støttepessarer findes i forskellige typer og størrelser, og lægen finder det, der passer bedst til dit behov. Pessar kan give ubehag i skeden i form af gnavesår og generende udflåd. Hvis det sker, fjerner man pessaret i et par uger, og sætter det herefter ind igen. Ved behandling med pessar bør man altid supplere med en lokal østrogenbehandling til skeden.  

Hvornår behandler man nedsynkning?

Nedsynkning af blære, tarm, endetarm og/ eller livmoder behandles typisk, hvis det påvirker kvindens livskvalitet i negativ retning eller medfører problemer med afføring eller vandladning.

Unge kvinder, som har fået nedsynkning efter en fødsel, vil man for det meste råde til at afvente operation til mindst et år efter fødslen, da det ofte bliver bedre af sig selv. Herudover anbefales der at afvente operation, til kvinden er færdig med at få børn, idet ny graviditet og fødsel øger risiko for tilbagefald af tilstanden.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Nedsynkning bliver ikke nødvendigvis værre med tiden, men det anbefales at undgå provokerende faktorer som overvægt, kronisk hoste eller svær forstoppelse.

Operation giver en god prognose, men man kan stadig godt få et tilbagefald.

Opfølgning hos lægen

Opfølgningen af nedsynkning er typisk kun nødvendigt, hvis der har været mistanke om forhindret vandladning.

Er nedsynkning farligt?

Nej men det kan give ubehagelige symptomer og reducere livskvaliteten betydeligt.

Hvor hyppig er nedsynkning?

Det er en meget hyppig tilstand og sker hos næsten halvdelen af alle kvinder, der har født, men det er kun 3-6 %, der har symptomer fra nedsynkning. Hyppigheden af nedsynkning stiger med alderen. 

Kan jeg få nedsunken livmoder mere end én gang?

Sværhedsgraden kan tiltage med tiden, og der kan komme tilbagefald efter operation.

Illustrationer

• Kvindelige kønsorganer - sidebillede
• Pessar mod inkontinens
• Nedsunken livmoder, moderat
• Nedsunken livmoder, synlig i skedeåbningen

Vil du vide mere?

• Genital prolaps - for sundhedsfaglig

Animation

• Urininkontinens