Endometriose betyder, at væv af samme type som slimhinden i livmoderen (endometrium), også sidder uden for livmoderen
Det skønnes, at ca. 10% af kvinder i den fødedygtige alder har endometriose, og heraf har 3-4 % sygdom, som kræver behandling
Usikkerhed om antal af kvinder med endometriose er betinget af, at diagnosen stilles ved kikkertoperation (laparaskopi) med følgende operations- og bedøvelsesrisiko
Kvinder med endometriose er typisk generet af smerter ved menstruation og samleje, og kvinden kan have sværere ved at blive gravid
Smerterne kan mindskes med både medicinsk og kirurgisk behandling
Tilstanden betegnes som kronisk, men bedres ofte, når kvinden går i overgangsalder er bliver gravid
Hvad er endometriose?
Endometriose er en kronisk betændelsestilstand, hvor væv af samme type som slimhinden i livmoderen (endometrium) også sidder uden for livmoderen. Dette væv kan sidde i æggelederne, på æggestokkene, bughinden, tarme eller urinblæren, og i meget sjældne tilfælde kan endometriose også findes andre steder i kroppen.
Endometriose lokalisationer
Endometriose findes typisk på bughinden som millimeter-store, mørke områder. På længere sigt dannes der arvæv, hvor de mørke områder har været, og så ses endometriosen som hvidlige indtrækninger på bughinden.
Endometriose findes også hyppigt på æggestokkene og kan da udvikles til cyster (et hulrum som er fyldt med væske), som kan blive op til flere centimeter store. Disse cyster består af gammelt blod, som er tykt og mørkebrunt. Af denne grund bliver de ofte kaldt "chokoladecyster".
Endometriosevæv bliver påvirket af kvindelige kønshormoner på samme måde som slimhinden i livmoderen. Derfor vil områder med endometriose reagere på samme måde som livmoderslimhinden og bløde, når kvinden har menstruation. Dette er årsagen til det vigtigste symptom ved endometriose, nemlig svære menstruationssmerter, da blødning fra endometriose irriterer bughinden.
I mange tilfælde har kvinder med endometriose ingen symptomer. Man regner med, at ca. 10 % af alle kvinder i den fødedygtige alder har endometriose. Blandt kvinder med problemer med at blive gravide, kan endometriose påvises hos 5- 50 %, mens disse tal er helt oppe på 75 % hos kvinder med kroniske smerter i underlivet.
Hvad er symptomerne på endometriose?
Det hyppigste symptom på endometriose er smerter ved menstruation (dysmenoré). Smerterne ved endometriose kan variere fra milde til stærke og invaliderende smerter. Da mange kvinder har moderat til svære menstruationssmerter uden egentlig sygdom i underlivet, er der et stort krydsfelt mellem kvinder med normale forhold og kvinder med endometriose.
På længere sigt kan kvinder med endometriose udvikle kroniske smerter, som også er til stede, når kvinden ikke har menstruation. Disse smerter kan medføre træthed, søvnforstyrrelser og ændret appetit.
Andre typiske symptomer
Smerter ved samleje - typisk er der smerter ved dybe stød. Smerterne kan vare ved nogen tid efter samlejet
Nedsat frugtbarhed kan være et problem. Man kender ikke årsagen til barnløshed ved endometriose, men en forklaring kan være et "ugunstigt" miljø i bækkenet, hvor befrugtningen af ægget sker. Derudover kan arvæv som resultat af endometriose, medføre sammenvoksninger i eller omkring æggelederne
Endometriose på tarmen kan give smerter og afføringsproblemer og blødning fra endetarmen kan forekomme
Endometriose på blæren kan give smertefulde og/eller hyppige vandladninger
Tyngdefornemmelse i underlivet kan også forekomme
Det er uklart, hvorfor nogle kvinder får smerter og andre ikke. Sammenhængen mellem mængden af endometriose og graden af smerter er heller ikke entydig. Der kan være store endometriosecyster, uden at det giver symptomer. I andre tilfælde kan der være stærke smerter ved helt beskedne forandringer.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Du skal være særlig opmærksom på vedvarende stærke smerter, der hænger sammen med din menstruationscyklus.
Hvordan stilles diagnosen?
Lægen spørger til din sygehistorie og laver en gynækologisk undersøgelse. Undersøgelsen er som regel normal. Der kan i nogle tilfælde blive taget blodprøver for at udelukke andre sygdomme.
Sammenholdt med sygehistorien kan forskellige undersøgelser, f.eks. ultralydsundersøgelse gennem skeden, give mistanke om at du lider af endometriose.
Det er meget almindeligt, at der kan være smerter ved menstruationen hos raske kvinder, der ikke har endometriose. Før lægen mistænker endometriose, kommer du typisk i behandling med p-piller uden pauser eller hormonspiral. Der behandles også typisk med smertestillende midler, f.eks. med ibuprofen og paracetamol. Hvis dette er nok til at dulme smerterne, er yderligere undersøgelser normalt ikke nødvendige.
Kikkertundersøgelse (laparoskopi) af bughulen er den eneste sikre måde at stille diagnosen endometriose. Denne undersøgelse er en operation, som foregår i fuld narkose, hvor man fører en slags kikkert gennem navlen og ind i bughulen. Gynækologen får herved en god oversigt over livmoderen, æggestokke, æggeledere, dele af tarmen og bughinden. En vævsprøve kan herefter af- eller bekræfte diagnosen. Det er vigtigt at forstå, at alle operationer, f.eks. en kikkertundersøgelse, medfører risiko for komplikationer. Man skal derfor overveje, om det man ønsker at opnå ved operationen, opvejer risiko ved proceduren.
Ultralydsundersøgelse gennem skeden, kan evt. give information om endometriose i livmoderen eller på tarm eller urinveje. Ved tarmsymptomer og mistanke om endometriose, kan en MR-skanning komme på tale.
Hvorfor får man endometriose?
Årsagen til endometriose er ukendt. Der er dog flere teorier, hvor den mest anerkendte taler for, at dele af menstruationsblødning føres ud gennem æggelederne, ud i bughulen, i stedet for at løbe ned i skeden. Vævet kan så fæste sig til æggestokke, bughinde eller tarm og vokser så der. Blødning fra livmoder til bughulen forekommer hos de fleste kvinder, men kun hos enkelte tillader kroppens immunsystem, at slimhinden vokser på et forkert sted (implantationsteorien).
Andre teorier overvejer om endometriose kan opstå af sig selv, da bughinden nogle steder bliver omdannet til væv, der ligner vævet fra livmoderslimhinde (metaplasiteorien).
En tredje teori er, at slimhinden fra livmoderen kan transporteres med blod eller lymfekar og på den måde placeres forskellige steder i kroppen og vokse videre (metastaseteorien).
Det kvindelige kønshormon østrogen skal være til stede i kroppen, for at der kan udvikles endometriose. Derfor opstår endometriose kun meget sjældent før puberteten, og svinder typisk efter overgangsalderen.
Er endometriose arveligt?
Arvelige forhold ser ud til at være af betydning for udviklingen af denne sygdom. Hvis ens mor eller søster har endometriose, er risikoen for selv at få det ca. 7 gange større.
Hvordan behandles endometriose?
Målet med behandlingen er at undgå forværring af endometriose og reducere kvindens smerter (generelle nedre mavesmerter, smerter ved menstruation og samleje). Behandling af endometriose sker som regel gennem et samarbejde mellem gynækolog og den praktiserende læge:
Hormonbehandling
Hormonbehandlingen har til hensigt at standse menstruationsblødningerne og dermed også aktiviteten i endometriosen. Den mest skånsomme og effektive måde at opnå dette er brug af normale p-piller. For kvinder med endometriose, kan det være særligt gavnligt at bruge p-piller i lange cykli. Det vil sige, hvor der kun er få pille-pauser.
Hormonspiral er også en behandling, som kan benyttes med henblik på at standse menstruationsblødning og forværring af endometriose. Typisk er denne behandlingen mindre effektiv end p-piller, men har også færre komplikationsrisici, da der ikke er risiko for blodpropper.
Medicin mod smerter
Ved smerter omkring menstruationstidspunktet kan receptfrie smertestillende midler forsøges, typisk anbefales en kombination af paracetamol og ibuprofen.
Avanceret hormonbehandling
Hvis p-piller eller hormonspiral ikke er tilstrækkeligt, kan man evt. anvende GnRH-agonister. Det er medicin, der stopper æggestokkenes produktion af kønshormoner næsten lige så effektivt, som når æggestokkene bliver fjernet. Dermed opstår en kunstig overgangsalder. Hormonforholdene bliver som efter overgangsalderen, og der opstår typisk bivirkninger som hedeture, hovedpine og tørre slimhinder.
Hvis behandlingen varer ved, kommer der også reduktion af knoglemassen i skelettet, noget som kan modvirkes ved at supplere med lave doser østrogen. Denne behandling anvendes typisk kun i kortere perioder og varetages af læger, der er eksperter i endometriose.
Kirurgi
I nogle tilfælde af endometriose kan kirurgi overvejes, f.eks. ved
svære smerter trods relevant medicinsk behandling
mistanke om store endometriosecyster på æggestokken
mistanke om aflukkede æggeledere
Kirurgi kan også blive aktuelt, hvis endometriosen vokser ned i f.eks. tarmvæggen eller urinblæren. I disse tilfælde skal kvinden henvises til en gynækologisk afdeling med ekspertise i endometriose.
Da endometriose kan være medvirkende årsag til barnløshed, anbefales kvinder med endometriose ikke at udskyde forsøg på graviditet for længe
I nogle tilfælde er der behov for hjælp for at opnå graviditet, enten ved hormonstimulation og inseminationer eller ved reagensglasbehandling (in vitro-fertilisering).
Kirurgisk behandling af endometriose - ved f.eks. at løsne sammenvoksning ved æggelederne - kan i nogle tilfælde bedre frugtbarheden.
Hvor god er behandlingen?
Ved behandling med hormoner mindskes smerterne hos 80-90 % af kvinder med symptomer. De fleste oplever betydeligt færre smerter, og enkelte bliver helt fri for smerter. Desværre kommer symptomerne ofte tilbage, efter at behandlingen er afsluttet, men det kan vare flere år.
75 % af opererede patienter har færre smerter bagefter. Smerterne kommer dog oftest tilbage, hvis man ikke forebygger ny endometriose med medicin.
Endometriose bliver betragtet som en kronisk tilstand, men efter overgangsalderen, hvor kvindens produktion af østrogen ophører og menstruationerne standser, bliver de fleste symptomfrie.
Manglende effekt af behandlingen kan skyldes, at endometriosen har medført forandringer, f.eks. sammenvoksninger i bughulen. Det kan dog også skyldes, at smerterne ikke er pga. endometriose. Det skal huskes, at den hyppigste årsag til smerter i underlivet er muskelknuder og muskelspændinger, ikke endometriose. I disse tilfælde standses behandlingen.
Hvad kan jeg selv gøre?
Fysisk aktivitet kan hjælpe. Det er derfor en god ide at bevæge sig regelmæssigt og dyrke motion.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre endometriose?
Man kan intet selv gøre for at undgå at få endometriose. Hvis der er mistanke om denne tilstand, er behandling med p-piller eller hormonspiral tit en god ide. Behandlingen hindrer, at sygdommen udvikler sig og medfører forandringer i bughulen, som på længere sigt kan medføre kroniske smerter
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Hvis du har mange menstruationssmerter, som ikke bedres af almindelige smertestillende piller.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Da vækst af endometriose er afhængig af østrogen, udvikler sygdommen sig i den fertile alder. Ved graviditet og amning udvikles sygdommen ikke, og kvinden har tit færre smerter.
Endometriose holdes nede ved medicinsk behandling, men der er stor risiko for tilbagefald ved ophør af behandlingen. Efter overgangsalderen falder kvindens østrogenniveau, og sygdommen aftager gerne for måske helt at forsvinde.
Sygdommen bliver ofte betegnet som kronisk og tilbagevendende.
Er endometriose farligt?
Endometriose er i sig selv ikke farligt, men kan for de allerværst ramte give meget betydelige smerter og gener. I sjældne tilfælde ses også svære komplikationer i forbindelse med operationer.
Hvor udbredt/hyppig er endometriose?
I mange tilfælde har kvinder med endometriose ingen symptomer. Man regner med, at ca. 10 % af alle kvinder i den fødedygtige alder har endometriose, mens 3-4 % har sygdom, der kræver behandling.
Blandt de kvinder, der har problemer med at blive gravide, kan endometriose påvises hos 5- 50 %, mens disse tal er helt oppe på 75 % hos kvinder med kroniske smerter i underlivet.
Hos kvinder indlagt på hospital grundet nedre mavesmerter er endometriose fundet hos mellem 5- 21%. Viden om endometriose varierer betydelig, da egentlig diagnose afhænger af kirurgiske procedurer som medfører operationsrisiko samt variationer i ulige befolkningsgrupper og forskningstilgang.
Kan jeg få endometriose mere end én gang?
Ja. Endometriose kan forekomme i hele den periode af livet, hvor kvinden har menstruationer. Behandling med medicin eller kirurgi kan afhjælpe, men der er risiko for tilbagefald.
Se animation om endometriose
Specielle problemer ved endometriose
Graviditet og fødsel
Kvinder med endometriose kan opleve problemer med at blive gravide, men efter at kvinden er blevet gravid, forløber graviditeten typisk som hos andre kvinder. Der er ikke øget risiko for graviditetstab eller for graviditet uden for livmoderen
Enkelte vil opleve flere smerter i de første måneder, men hos de fleste forsvinder smerterne helt i løbet af graviditeten.
Svær endometriose kan komplicere en fødsel eller specielt kejsersnit, på grund af sammenvoksninger i bughulen.
Den smertefrie periode fortsætter som regel, til menstruationen kommer tilbage. Ved hyppig amning kan menstruationen udsættes. En del oplever, at det er lettere at blive gravid anden gang.
Efter overgangsalderen
Bliver det aktuelt med hormonbehandling efter naturlig overgangsalder eller efter fjernelse af æggestokkene af anden årsag, kan dette forsøges selvom det typisk vil stimulere endometriosen. Nogle kvinder vil så opleve tilbagefald af endometriose-symptomer, og så er det muligt enten af ophøre med hormontilskud eller skifte til et andet præparat.
Der er flere hormonbehandlinger at vælge mellem, og nogle har mindre tendens til at stimulere endometriose end andre.
