En gynækologisk fistel er en unaturlig forbindelse mellem skeden og blæren foran eller mellem skeden og tarmen bagved
Fistler er et stort problem for kvinder i udviklingslande, hvor adgang til ordentlig fødselshjælp kan være mangelfuld
I Danmark skyldes fistler hovedsagelig inflammatorisk tarmsygdom, stråleskader, kræft eller komplikationer efter operation
Symptomerne er typisk afgang af urin eller afføring via skeden
Tilstanden kan have store psykiske og sociale konsekvenser
Behandlingen er typisk operation
Hvad er gynækologiske fistler?
Gynækologiske fistler er dannelse af en kanal, som normalt ikke er til stede, mellem de indre kønsorganer og urinveje eller tarmsystemet.
Urogenitale fistler løber fra urinvejene, dvs. fra blære, urinrør eller urinleder til de indre kønsorganer dvs. skeden, livmoderen eller æggelederne.
Enterogenitale fistler løber mellem tarmkanalen, dvs. tyndtarm, tyktarm, endetarm eller endetarmsåbningen og de indre kønsorganer.
Tegning af et underliv med gynækologiske fistler
Gynækologske fistler kan resultere i, at der kan løbe urin eller afføring ud af skeden. Tilstanden er relativt sjælden i Danmark, men er et stort helbredsproblem i den tredje verden, hvor den skyldes at ordentlig fødselshjælp kan være mangelfuld. I industrialiserede lande ses tilstanden typisk som komplikation til svær inflammatorisk tarmsygdom, strålebehandling, ved kræftsygdom i det lille bækken og som komplikation til kirurgi i området.
Hvad er symptomerne på gynækologiske fistler?
Urogenitale fistler. Urinlækage er det mest fremtrædende symptom. Det vil sige, at der kommer urin ud via skeden. Lækagen kan være konstant eller kan komme i perioder. Man kan også have symptomer som:
Underlivssmerter
Svien, når man tisser
Abnorm blødning
Hyppige urinvejsinfektioner
Enterovaginale fistler. Lækage af afføring og ildelugtende udflåd via skeden er de hyppigste symptomer. Man kan også have symptomer som:
Smerter
Svie i skeden
Kløe i skeden
Smerter ved samleje
Prutter fra skeden
Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?
Hvis du har undergået større operation i tarm eller indre kønsorganer, har haft kræft i kønsorganer, blære eller tarm, har modtaget strålebehandling eller har svær inflammatorisk tarmsygdom, skal du være opmærksom, hvis der kommer urin eller afføring ud fra skeden.
Hvordan stilles diagnosen?
Når du fortæller lægen om dine symptomer, vil det give mistanke om diagnosen.
Lægen laver en gynækologisk undersøgelse for at se, om en fistelåbning, urin eller afføring kan ses i skeden. Tit er der behov for særlige undersøgelser for at afgøre, om der en fistel eller ej, og i så tilfælde hvor denne løber.
I nogle få tilfælde kan fistlen lukke sig af sig selv i løbet af nogle uger, mens man holder blæren tom for urin vha. et kateter.
I mange tilfælde er det nødvendigt at operere, og dette gøres typisk i et samarbejde mellem gynækologer og kirurger specialiseret i urinvejene (urologer).
Enterogenitale fistler
Kolostomi, eller i daglig tale stomi, kan føles voldsomt, men kan nogle gange være nødvendigt ved store fistler, hvor der kommer meget afføring gennem skeden. En stomi kan også være nødvendig ved fistler, som kommer igen efter en operation. Eller hvis der opstår fistler pga. kroniske betændelsestilstande i tarmen. Stomi kan helbrede mange fistler, uden at man behøver at operere selve fistlen.
I nogle tilfælde kan det være vanskeligt at afgøre, om en mindre fistel kan lukkes uden stomi, eller om en stomi forbedrer muligheden for et godt resultat.
I mange tilfælde kan man fjerne stomien og genetablere den normale tarmfunktion efter 3-4 måneder.
Specielle forhold ved kræft
Hvis en kræftsvulst vokser ind i blære- eller tarmvæggen, kan man udvikle en fistel. Ved fistler fra urinvejene, kan man ofte behandle med kateter. Det kan dog også blive nødvendigt at lægge et kateter i urinlederen, hvis passagen videre ned i urinvejene er dårlig. Ved fistler fra tarmen kan det være nødvendigt at lave stomi, men behandlingen afhænger af flere faktorer, f.eks. generelt helbred og personens ønsker
Hvad kan jeg selv gøre?
Der er ingen ting, du selv kan gøre i denne forbindelse.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre gynækologiske fistler?
Man har endnu ikke fundet nogen måde at forebygge fistler på.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Du skal søge hjælp, hvis du ikke har kontrol over afgang af urin eller afføring, og du har risikofaktorer for gynækologiske fistler (nævnt ovenfor). Vedvarende svært ildelugtende udflåd kan også være relevant at få undersøgt nærmere. Hyppige urinvejsinfektioner kan i sjældne tilfælde være relateret til fistler.
Hvornår behandler man gynækologiske fistler?
Hvis der er tale om en nyopstået passage med fistel fra urinveje til kønsorganerne, vil man forsøge at aflaste med blærekateter. Det gør, at blæren er tom, og at fistelpassagen får en mulighed for at hele. Det kan blive nødvendigt med en operation. Ved fistler til tarmen er der typisk behov for operation, og en stomi kan være relevant.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Chancerne for at slippe af med gynækologiske fistler afhænger meget af årsagen til, at en fistel er opstået i området. Hvis fistelen er en komplikation til operation i bækkenet, f.eks. fjernelse af livmoderen eller som del af en fødselsskade, er der god chance for at blive helt helbredt, og 80-95 % af disse kvinder bliver helbredt i første forsøg, hvis det drejer som om urogenitale fistler.
Fistler til tarmen kan kræve flere operationer og risiko for tilbagefald er større, hvor op til 20 % gendannes i de tilfælde, hvor tidlig korrektion er prøvet. Kræftsygdom og anden alvorlig årsag til udvikling af gynækologisk fistel, forværrer chancerne for helbredelse betragtelig.
Er gynækologiske fistler farligt?
Gynækologiske fistler er meget generende men typisk ikke farlige.
Hvor hyppige er gynækologiske fistler?
I vores del af verden er gynækologiske fistler en sjælden tilstand. Norske tal siger, at 85-90 % af tilfældene skyldes et kirurgisk indgreb i underlivet. I Danmark opstår der fistler hos 0,13 % af de kvinder, der får fjernet livmoderen.
I meget sjældne tilfælde kan der opstå en fistel i forbindelse med en fødselsskade, mens strålebehandling for f.eks. livmoderhalskræft kan medføre urogenitale fistler hos op til 5 %.
Man antager, at mellem en og to millioner kvinder på verdensplan lider af fistler. Fistler mellem urinveje og indre kønsorganerer næsten dobbelt så hyppige som fistler mellemtarm og indre kønsorganer.
Kan jeg få gynækologiske fistler mere end én gang?
