Gynækologiske fistler

Benny Kirschner

Speciallæge

Fakta

  • En gynækologisk fistel er en unaturlig kanal mellem skeden og blæren eller mellem skeden og tarmen

  • Fistler er et stort problem for kvinder i udviklingslande, hvor adgang til ordentlig fødselshjælp kan være mangelfuld

  • I Danmark skyldes fistler hovedsagelig inflammatorisk tarmsygdom, stråleskader, kræft eller komplikationer efter operation 

  • Symptomerne er typisk afgang af urin eller afføring via skeden

  • Tilstanden kan have store psykiske og sociale konsekvenser

  • Behandlingen er typisk operation

Hvad er gynækologiske fistler?

Ved gynækologiske fistler dannes der en kanal, som normalt ikke er til stede, mellem de indre kønsorganer og urinveje eller tarmsystemet. Der er to typer fistler:

  • Urogenitale fistler løber fra urinvejene, dvs. fra blære, urinrør eller urinleder til de indre kønsorganer dvs. skeden, livmoderen eller æggelederne

  • Enterogenitale fistler løber mellem tarmkanalen, dvs. tyndtarm, tyktarm, endetarm eller endetarmsåbningen og de indre kønsorganer

På tegningen ses et underliv med gynækologiske fistler, hvor der er dannet en kanal mellem skeden og blæren og en kanal mellem skeden og endetarmen

Gynækologske fistler kan resultere i, at der kan løbe urin eller afføring ud af skeden.

Tilstanden er relativt sjælden i Danmark, men er et stort helbredsproblem i den tredje verden, hvor den skyldes, at ordentlig fødselshjælp kan være mangelfuld.

I industrialiserede lande ses tilstanden typisk som komplikation til svær inflammatorisk tarmsygdom, strålebehandling, ved kræftsygdom i det lille bækken og som komplikation til kirurgi i området. 

Hvad er symptomerne på gynækologiske fistler?

Urogenitale fistler

Urinlækage er det mest fremtrædende symptom. Det vil sige, at der kommer urin ud via skeden. Lækagen kan være konstant eller kan komme i perioder. Man kan også have symptomer som:

  • Smerter i underlivet

  • Svien, når man tisser

  • Abnorm blødning

  • Hyppige infektioner i urinvejene

Enterovaginale fistler

Lækage af afføring og ildelugtende udflåd via skeden er de hyppigste symptomer. Man kan også have symptomer som:

  • Smerter

  • Svie i skeden

  • Kløe i skeden

  • Smerter ved samleje

  • Prutter fra skeden

Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?

Du skal være opmærksom, hvis der kommer urin eller afføring ud fra skeden, hvis du har

  • undergået en større operation i tarm eller indre kønsorganer

  • haft kræft i kønsorganer, blære eller tarm

  • modtaget strålebehandling

  • svær inflammatorisk tarmsygdom

Hvordan stilles diagnosen?

Når du fortæller lægen om dine symptomer, vil det give mistanke om diagnosen.  

Lægen laver en gynækologisk undersøgelse for at se, om en fistelåbning, urin eller afføring kan ses i skeden. Tit er der behov for særlige undersøgelser for at afgøre, om der en fistel eller ej, og i så tilfælde hvor denne løber.

Følgende undersøgelser kan være relevante:

  • Cystoskopi (kikkertundersøgelse af blæren)

  • CT- skanning af urinvejene

  • MR-skanning (magnetisk resonans skanning) 

  • Ultralyd

  • Fistulografi af tarmsystemet

  • Rektoskopi (kikkerundersøgelse af endetarm)

  • Koloskopi (kikkertundersøgelse af ende- og tyktarm)

Hvorfor opstår gynækologiske fistler?

 Der kan være flere årsager til, at gynækologiske fistler opstår:

  • Skader under en fødsel, f.eks. hvis fødslen er langvarig, kompliceret, eller der er brugt instrumenter for at få barnet ud

  • Større gynækologiske operationer 

  • Større kirurgiske operationer, f.eks. operation på endetarm eller tyktarm 

  • Ved spredning af kræft i det lille bækken, f.eks. livmoderhalskræft eller endetarmskræft 

  • Stråleskade efter kræftbehandling

  • Infektioner som divertikulitis eller aktinomykose

  • Kroniske betændelsessygdomme i tarmen som f.eks. Crohns sygdom eller ulcerøs kolitis

  • Ulykker

Er gynækologiske fistler arveligt?

Gynækologiske fistler er ikke arveligt.

Hvordan behandler man gynækologiske fistler?

Urogenitale fistler

I nogle få tilfælde kan fistlen lukke sig af sig selv i løbet af nogle uger, mens man holder blæren tom for urin ved hjælp af et kateter.

I mange tilfælde er det nødvendigt at operere. Dette gøres typisk i et samarbejde mellem gynækologer og kirurger specialiseret i urinvejene (urologer).

Enterogenitale fistler 

Kolostomi, eller i daglig tale stomi, kan føles voldsomt, men kan nogle gange være nødvendigt ved store fistler, hvor der kommer meget afføring gennem skeden. En stomi kan også være nødvendig ved fistler, som kommer igen efter en operation. Eller hvis der opstår fistler på grund af kroniske betændelsestilstande i tarmen. Stomi kan helbrede mange fistler, uden at man behøver at operere selve fistlen.

I nogle tilfælde kan det være vanskeligt at afgøre, om en mindre fistel kan lukkes uden stomi, eller om en stomi forbedrer muligheden for et godt resultat.

I mange tilfælde kan man fjerne stomien og genetablere den normale tarmfunktion efter 3-4 måneder.

Specielle forhold ved kræft

Hvis en kræftsvulst vokser ind i blære- eller tarmvæggen, kan man udvikle en fistel. Ved fistler fra urinvejene kan man ofte behandle med kateter. Det kan dog også blive nødvendigt at lægge et kateter i urinlederen, hvis passagen videre ned i urinvejene er dårlig.

Ved fistler fra tarmen kan det være nødvendigt at lave stomi, men behandlingen afhænger af flere faktorer, f.eks. kvindens generelle helbred og ønsker

Hvad kan jeg selv gøre?

Der er ingenting, du selv kan gøre i denne forbindelse.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre gynækologiske fistler?

Man har endnu ikke fundet nogen måde at forebygge fistler på.

Hvornår skal jeg søge hjælp?

Du skal søge hjælp, hvis du ikke har kontrol over afgang af urin eller afføring, og du har øget risiko for gynækologiske fistler (nævnt ovenfor).

Vedvarende svært ildelugtende udflåd kan også være relevant at få undersøgt nærmere.

Hyppige infektioner i urinvejene kan i sjældne tilfælde være relateret til fistler.

Hvornår behandler man gynækologiske fistler?

Hvis der er tale om en nyopstået passage med fistel fra urinveje til kønsorganerne, vil man forsøge at aflaste med blærekateter. Det gør, at blæren er tom, og at fistelpassagen får en mulighed for at hele.

Det kan blive nødvendigt med en operation. Ved fistler til tarmen er der typisk behov for operation, og en stomi kan være relevant.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Chancerne for at slippe af med gynækologiske fistler afhænger meget af årsagen til, at en fistel er opstået i området.

Hvis fistelen er en komplikation til operation i bækkenet, f.eks. fjernelse af livmoderen eller som del af en fødselsskade, er der god chance for at blive helbredt. 80-95 % af disse kvinder bliver helbredt i første forsøg, hvis det drejer som om urogenitale fistler.

Fistler til tarmen kan kræve flere operationer. Risiko for tilbagefald er større, hvor op til 20 % gendannes i de tilfælde, hvor tidlig korrektion er prøvet.

Kræftsygdom og anden alvorlig årsag til udvikling af gynækologisk fistel forværrer chancerne for helbredelse betragteligt.

Er gynækologiske fistler farligt?

Gynækologiske fistler er meget generende, men typisk ikke farlige.

Hvor hyppige er gynækologiske fistler?

I vores del af verden er gynækologiske fistler en sjælden tilstand. Norske tal siger, at 85-90 % af tilfældene skyldes et kirurgisk indgreb i underlivet. I Danmark opstår der fistler hos 0,13 % af de kvinder, der får fjernet livmoderen.

I meget sjældne tilfælde kan der opstå en fistel i forbindelse med en fødselsskade, Strålebehandling for f.eks. livmoderhalskræft kan medføre urogenitale fistler hos op til 5 %.

Man antager, at mellem en og to millioner kvinder på verdensplan lider af fistler. Fistler mellem urinveje og indre kønsorganer er næsten dobbelt så hyppige som fistler mellem tarm og indre kønsorganer. 

Kan jeg få gynækologiske fistler mere end én gang?

En eksisterende fistel kan godt gendannes.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Benny Kirschner

Overlæge, Amager og Hvidovre Hospital, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling

Annika Norsk Jensen

Speciallæge i almen medicin, ph.d.,

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Patienthåndbogen