Kondom

Benny Kirschner

Speciallæge

Fakta

  • Kondomet er et gummihylster, som trækkes over penis før samleje

  • Når manden får udløsning, opsamles sæden i kondomet

  • Kondom er enkelt at bruge og er en sikker metode til at undgå graviditet, hvis det benyttes korrekt 

  • Kondom er det eneste præventionsmiddel, der beskytter mod seksuelt smitsomme sygdomme

Sådan virker et kondom

  • Kondomet er et gummihylster, som trækkes over penis før samleje

  • Opsamler sæden og forhindrer således, at sædcellerne når ind i livmoderen og æggelederen. På denne måde hindres befrugtning af ægget  

  • Virker som en barriere mod flere kønssygdomme

  • Kondom bør benyttes sammen med sæddræbende creme for at øge sikkerheden mod uønsket graviditet

Fordele ved at bruge kondom

  • Beskytter mod flere seksuelt overførte infektioner

  • Har høj sikkerhed mod uønsket graviditet ved rigtig brug

  • Giver ingen alvorlige bivirkninger

Ulemper ved at bruge kondom

  • Der er risiko for, at kondomet ikke giver ordentlig beskyttelse:

    • Hvis kondomet bliver revet af negle eller lignende, mens man sætter det på

    • Kondomet kan glide af efter samleje, når erektionen falder

  • Nogle mænd føler, at de bliver mindre følsomme på penis. Dette kan dog være en fordel for mænd, der er generet af tidlig sædafgang

  • Både mænd og kvinder kan opleve kløe, svie eller irritation på grund af kondomet, men det er sjældent og kan afhænge af, hvilken type kondom man bruger

  • I perioden, hvor kvinden ammer, kan hendes slimhinder i skeden være mere tørre. Der kan et kondom føles lidt ubehageligt, men dette kan modvirkes ved brug af glidecreme

Generelt om kondom

  • Brug altid kondom, når du skifter partner eller har tilfældig sex, også selvom du allerede benytter anden prævention.

  • Det er den bedste måde at beskytte dig selv og andre mod at blive smittet med seksuelt smitsomme sygdomme

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Benny Kirschner

Overlæge, Amager og Hvidovre Hospital, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling

Annika Norsk Jensen

Speciallæge i almen medicin, ph.d.,

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Patienthåndbogen