Et pessar er en mekanisk (fysisk) barriere, der dækker livmoderhalsen og forhindrer sædceller i at nå frem til livmoderen
Denne kontraceptionsform er ikke så effektiv til at undgå uønsket graviditet som f.eks spiral eller hormonprævention
Et pessar har ingen bivirkninger eller komplikationer
Det kræver planlægning, da et pessar skal sættes ind før samleje, og først må fjernes efter 6 timer
Sådan virker et pessar
Pessaret er en ring af plast/gummi, som er dækket af en plastkuppel
Pessaret ligger foran åbningen til livmoderhalsen og hindrer således sædcellerne i at passere ind til livmoderen. På denne måde hindres befrugtning af ægget
Foto af pessar med tilhørende sæddræbende creme.
Fordele ved pessar
Helt uden bivirkninger eller komplikationer
Uden hormoner
Der er intet specielt ubehag ved at bruge pessar
Kan også bruges under amning
Ulemper ved pessar
Ikke lige så effektiv beskyttelse mod uønsket graviditet som hormonprævention eller spiral
Det er vigtigt, at pessaret sættes rigtigt på plads
Kræver planlægning, da et pessar skal sættes ind før samleje, og først må fjernes efter 6 timer efter samlejet
Pessaret kræver vask og rengøring
Man anbefaler, at kvinden samtidig benytter sæddræbende creme for at øge sikkerheden. Den sæddræbende creme kan virke lidt klæbrig, men kan også fungere som glidecreme
kvinden skal bruge en ny dosis sæddræbende creme for hvert nyt samleje for maksimal beskyttelse