Alle levende væsener reproducerer sig, for at arten ikke skal uddø. Reproduktion er en betegnelse for den proces, hvorved organismer, blandt andet mennesket, skaber nye organismer som dem selv. Det er en af de fundamentale egenskaber, som definerer liv.
Befrugtning hos mennesket indebærer, at en sædcelle, spermie, fra manden trænger ind i en ægcelle fra kvinden. I de allerfleste tilfælde opstår befrugtning som et resultat af et samleje mellem manden og kvinden. Det befrugtede æg sætter sig fast i livmoderen og ernæres først af slimhinden i livmoderen.
Kvindens reproduktionsorganer, eller kønsorganer, kan inddeles i de ydre og de indre. De ydre kønsorganer består af klitoris, kønslæber og skedeåbningen.
De indre kønsorganer består af skeden, livmoderhalsen, livmoderen, æggelederne og æggestokkene. Hver måned frigør den ene æggestok et æg. Det vandrer fra æggestokken via æggelederen ned til livmoderen. Hvis ægget ikke befrugtes, går det til grunde i løbet af et par dage.
Mandens synlige kønsorganer består af penis og pungen med testiklerne.
Sædcellerne bliver dannet i testiklerne og kommer derfra over i bitestiklerne, som også befinder sig i pungen. Fra disse går sædlederen ind i bughulen, passerer gennem prostatakirtlen og åbner sig i indre del af urinrøret. Lige ved prostatakirtlen ligger de to sædblærer, der producerer og udskiller meget af den væske, som sæden består af.
Når manden får udløsning, blandes sædcellerne med sædvæsken og pumpes ud gennem urinrøret og ud af penis.
En forudsætning for befrugtning er, at der findes et æg, som lader sig befrugte. Et sådant æg er kun tilgængeligt et par dage om måneden, og det frigøres ca. 14 dage før næste menstruation.
Når ægget bliver løsnet fra æggestokken, opfanges det af æggelederen.
Ægget kan leve i æggelederen i op til 48 timer.
Kvinden kan blive gravid, hvis der er samleje helt op til 4-6 dage før ægløsningen, da nogle sædceller kan overleve i æggelederen i 4-6 dage efter, manden har fået udløsning.
Antallet af spermier, som manden tømmer ud i skeden, er i starten cirka 500 millioner. De har evnen til at bevæge sig, fordi de er udstyret med en lang hale. Fra skeden finder mange af dem vej til livmoderhalsen, hvorfra de svømmer gennem livmoderen og ud i æggelederne.
Det store antal spermier øger chancen for at opnå befrugtning. Ikke alle spermier finder vej op til æggelederne og ikke alle overlever transporten til ægget. Når én af spermierne er trængt ind i ægget (befrugtningen), udløses en kemisk reaktion i æggets omgivende hinde, som spærrer for de andre spermier, så de ikke kan trænge ind i ægget. Disse spermier dør i løbet af kort tid.
Befrugtningen sker normalt inde i den ene æggeleder.
Det befrugtede æg bevæger sig nu frem mod livmoderen og efter 2-7 dage er ægget fremme i livmoderen.
Det borer sig ned i livmoderens slimhinde og fæstner sig. Allerede på dette tidspunkt har det befrugtede æg delt sig flere gange og består nu af flere celler og udgør det, man kalder et embryon.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
