Molasygdom

Hvad er mola?

De celler, der bliver dannet i livmoderen ved en graviditet og danner moderkagen, kaldes trofoblastceller. Cellerne vil normalt dele sig, vokse og udvikle sig til moderkagen. Ved en molagraviditet vokser disse trofoblastceller abnormt og ukontrollabelt.

Molagraviditeter skyldes en fejl i antallet af arveanlæg (kromosomer), som opstår i forbindelse med befrugtningen og den efterfølgende udvikling af cellerne i det befrugtede æg.

Ved en Molagraviditet er der et ekstra sæt af kromosomer fra faderen.

Molagraviditeter inddeles i partielle og komplette molagraviditeter.

Ved partiel mola findes 3 sæt kromosomer, et fra moderen og 2 fra faderen. Ved denne tilstand er kun dele af moderkagen omdannet til mola, og der kan være et foster til stede. Ved komplet mola findes udelukkende kromosomer fra faderen. Ved komplet mola findes der intet fostervæv, men udelukkende abnorme trofoblastceller.

Hvad er symptomerne på mola?

Ved en molagraviditet findes ofte høje niveauer af graviditetshormonet hCG (humant Chorio Gonadotropin). Dette hormon produceres også under en normal graviditet, men ved mola er mængden af hormon i blodet højere og stiger hurtigere end i en normal graviditet.

Som en følge af de høje hCG niveauer vil kvinden typisk tidligt være plaget af graviditetsgener som kvalme, opkastninger og ømme bryster.  Æggestokkene kan være forstørrede, hvilket kan give smerter og tyngdefornemmelse i bækkenet. Da en molagraviditet vokser hurtigere end en normal graviditet, kan livmoderen være større end forventet ift. graviditetslængde og give smerter.

Blødning tidligt i graviditeten er det hyppigste symptom. Mange tilfælde af mola opdages ved en ultralydsundersøgelse, som bliver lavet ved mistanke om graviditetstab. 

I nogle tilfælde opdages mola først ved nakkefoldsskanning, altså før der er opstået symptomer.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Du skal ikke være opmærksom på nogle særlige symptomer, ud over dem der tyder på graviditetstab.

Nu om dage opdager man stort set alle tilfælde af mola inden eller ved nakkefoldsskanningen. Derfor er symptomerne mere diskrete end tidligere, hvor det først blev opdaget senere i graviditeten.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen mistænkes først og fremmest ved unormal blødning i graviditeten. Ved en ultralydsundersøgelse vil man i ca. halvdelen af tilfældene kunne se nogle forandringer i det væv, som danner moderkagen. En blodprøve med bestemmelse af graviditetshormonet (hCG) vil ofte forstærke mistanken om diagnosen.

En sikker diagnose fås først efter en udskrabning, hvor vævet sendes til undersøgelse.

Hvorfor får man mola?

En molagraviditet opstår pga. fejl i antallet af kromosomer (arveanlæg) enten fordi det befrugtede æg ikke indeholdt det korrekte antal kromosomer, eller fordi cellerne deler sig forkert, så antallet af kromosomer bliver forkert.

Molagraviditet ses hos 1 ud af 1000 graviditeter.

Har man tidligere haft an molagraviditet, stiger risikoen til for en fornyet molagraviditet til 1-2 ud af 100 graviditeter. Af denne årsag, anbefales kvinder, som tidligere har haft molagraviditet, en ultralydsskanning i næste graviditet omkring uge 7-8, hvor man kigger på det væv, som danner moderkagen.

Smitter mola?

Nej, sygdommen opstår på grund af fejl i forbindelse med befrugtningen eller delingen af det befrugtede æg.

Er mola arveligt?

Nej.

Hvordan behandler man mola?

Ved en molagraviditet foretager man altid primært kirurgisk behandling.

Ved indgrebet fjernes molagraviditeten ved en udskrabning. Det vil sige, at gynækologen tømmer livmoderen med et sug, som det sker ved en provokeret kirurgisk abort. Hvis der findes et foster, bliver det også fjernet, da det ikke vil kunne udvikle sig normalt.

Efterkontroller 

Efter indgrebet foretager man regelmæssige målinger af graviditetshormonet (hCG) ved blodprøver, for at kontrollere at alt er fjernet ved indgrebet.

Der tages blodprøver hver uge, indtil graviditetshormonet (hCG) ikke længere kan måles ved 2 målinger. Ved komplet mola fortsættes herefter med månedlig blodprøve i 4 måneder.

I de fleste tilfælde foretager man en optælling af kromosomerne (ploidibestemmelse) i molavævet og kan herved få bekræftet, hvilken type mola der er tale om.

Det er meget vigtigt ikke at blive gravid i kontrolperioden. En ny graviditet producerer graviditetshormon (hCG), og det kan i denne situation være umuligt at afgøre, om molasygdommen er blusset op igen. Det er mest sikkert at anvende p-piller.

I nogle tilfælde er udskrabning ikke tilstrækkelig behandling. Her kan det blive nødvendigt med efterfølgende medicinsk behandling.

Hvad kan jeg selv gøre?

Det er vigtigt at få taget de anbefalede blodprøver og undgå at blive gravid i kontrolperioden.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre mola?

Man kan intet gøre selv for at undgå mola.

Hvornår skal jeg søge hjælp?

Mola opdages enten ved nakkefoldsskanning, eller når man søger læge for tidlige graviditetsproblemer som blødning eller svær kvalme. 

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Mola er som udgangspunkt en godartet tilstand, der kan fjernes ved en udskrabning.

I nogle tilfælde kan molavævet begynde at vokse igen efter udskrabningen (Persiterende Trofoblast). Dette vil vise sig ved at graviditetshormonet (hCG) begynder at stige igen. Sker det, skal kvinden behandles med medicin (Methotrexat).

Risikoen for at molavævet giver sig til at vokse igen er 15-20% for komplette mola og ca. 5% for partielle mola.

I meget sjældne tilfælde, kan mola-sygdom udvikle sig til kræft. I de tilfælde skal kvinden behandles med kemoterapi, og hun henvises til en kræftafdeling. Heldigvis er disse kræftformer meget følsomme for kemoterapi, og over 90% bliver helbredt.

Hvor hyppig er mola?

Molasygdom er ikke hyppig, men opstår ved 1 ud af 1000 graviditeter.

Mola optræder hyppigere i nogle dele af verden (Asien).

Man kender ikke den præcise årsag til udvikling af mola.

Der er ikke tale om, at en af forældrene bærer på en kromosomsygdom.

Kan jeg få mola mere end én gang?

Ja, du kan godt få mola mere end en gang, men risikoen er lille. Risikoen i næste graviditet er 1-2 ud af 100 graviditeter. Langt de fleste vil få en normal graviditet efter en molagraviditet.

Vil du vide mere?

• Cyster på æggestokkene
• Ultralydsundersøgelse
• Molasygdom - for sundhedsfaglige