Hvad er manglende menstruation, sekundær
Udebleven menstruation i tre måneder eller mere hos en kvinde, som på forhånd har haft normale menstruationer
Udebleven menstruation i seks måneder eller mere hos en kvinde, som tidligere har haft uregelmæssige menstruationer
Forekomst
Er relativt almindeligt. I aldersgruppen 16-24 år har ca. 8 % af alle kvinder en periode med sekundær amenoré i løbet af et år
Hos 3 af 4 kvinder kommer menstruationen tilbage af sig selv inden for et år. Derfor venter man ofte med nærmere undersøgelser, indtil der er gået et år
Efter amning kan man også roligt vente mindst ½ år, før det er nødvendigt med nærmere undersøgelse
Når man stopper med p-piller, kan menstruationen også udeblive i en periode
Om menstruationsblødning
Perioden fra menstruationens første dag til næste menstruation begynder kaldes en menstruationscyklus.
Normalt styres menstruationen af et fint samspil mellem hormoner produceret i hjernen og i æggestokkene. Det kalder man ofte hormonbalancen.
Fra et område i hjernen (hypothalamus) og hjernevedhænget (hypofysen) frigøres hormoner, som stimulerer æggestokkene til vækst og ægløsning. Når æggene i æggestokkene vokser, dannes der kønshormoner (østrogen og progesteron).
Kønshormonerne virker på slimhinden i livmoderen og gør den klar til, at et befrugtet æg (en graviditet) kan sætte sig fast og vokse videre. Kommer der ikke et æg, bliver slimhinden afstødt sammen med blod. Det er menstruationen.
Hvis samspillet mellem hjerne og æggestokke bliver forstyrret, kan menstruationen blive uregelmæssig eller forsvinde. Sådanne forstyrrelser i hormonbalancen kan skyldes tilstande i hjerne, hypofyse, æggestokke, skjoldbruskkirtel eller binyrer.
Hvad kan årsagen være?
Hyppige årsager til at menstruationen udebliver
Graviditet er den mest almindelige årsag og skal altid være det, man først overvejer
Ved belastninger af kroppen eller psyken kan signalerne fra hjernen til æggestokkene stoppe
Spiseforstyrrelser, specielt anoreksi eller andre spisevaner, der udelukker kalorieholdig kost
Overdreven træning, særligt i forbindelse med diæt
Stort vægttab
Stress
Kronisk sygdom
Stofmisbrug
Polycystisk ovariesyndrom
For lavt stofskifte (hypothyreose)
Efter brug af p-pille , p-stav eller p-sprøjte kan menstruationen udeblive i mange måneder
For tidlig overgangsalder
Fedme
Sjældnere årsager
Hvad kan jeg selv gøre?Vær opmærksom på ændringer i dine menstruationer Husk, at udebleven menstruation kan være et signal om, at din krop ikke har det godt Hold en normal vægt Træn gerne, men ikke overdrevet
|
Kontakt egen lægeHvis menstruationen udebliver i tre måneder, efter at du tidligere har haft regelmæssige menstruationer Hvis menstruationen udebliver i seks måneder, efter at du tidligere har haft uregelmæssige menstruationer
|
Kontakt læge med det samme |
Illustrationer