I industrialiserede lande har 5-10 % af den voksne befolkning astma. Forekomsten har været stigende i de sidste årtier.
Personer der dyrker eliteidræt har oftere astma, overfølsomme luftveje og symptomer fra luftvejene end resten af befolkningen. I nogle opgørelser har op mod 30% af elitesportsfolk inden for svømning, roning og cykling tegn på astma.
Man ved ikke, hvorfor der er høj forekomst af astma blandt personer, der dyrker eliteidræt. Undersøgelser tyder på, at det kan skyldes udøvernes vejrtrækningsmønster, det miljø de træner i og mængden af træning.
Den højeste forekomst ses blandt langrendsskiløbere. Det hænger formentlig sammen med, at de træner og konkurrerer i et meget koldt og tørt miljø, så luftvejene bliver udtørrede i forbindelse med deres sport.
Forbruget af astmamedicin er højt hos personer, der dyrker eliteidræt. Flere af medikamenterne er på World Anti-Doping Agency's (WADAs) liste over forbudte stoffer. WADAs dopingregler gælder over hele verden. I Danmark er det Anti Doping Danmark, som håndhæver disse regler.
Danske elitesportsfolk, som bruger astmamedicin og som deltager i konkurrencer i regi af internationale idrætsorganisationer, skal kende de danske regler.
Alle organisationer, som har tilsluttet sig World Anti-Doping Code, forpligter sig til, at personer, som har fået stillet diagnosen astma, kan anvende medicin mod astma i forbindelse med konkurrence til trods for, at medicinen er anført på dopinglisten.
En række lægemidler, der anvendes mod astma, er ikke på dopinglisten, herunder inhalerede binyrebarkhormoner.
Nogle beta-2-agonister er heller ikke på dopinglisten (fx salbutamol, formoterol, salmeterol og vilanterol), mens terbutalin er på dopinglisten. Hvis man ikke kan erstatte terbutalin med de andre stoffer, skal idrætsudøveren sørge for, at lægen udfylder et certifikat: Therapeutic Use Exemption (TUE)-certifikat. Det skal bekræfte, at deltageren har astma, som skal behandles med medicin.
Der er bestemte krav til astmadiagnosen, som kan læses på Anti Doping Danmarks hjemmeside.
For at en idrætsudøver kan få tilladelse til at bruge astmamedicin, skal diagnosen astma være dokumenteret i lægejournalen:
En korrekt diagnose er vigtig. Ikke kun i forbindelse med, at idrætsudøveren ansøger om medicinsk fritagelse af astmamedicin, men også for at sikre, at vedkommende er bedst muligt behandlet.
Erfaringer fra flere undersøgelser tyder på, at mange idrætsudøvere er underbehandlet og af den grund forhindret i at opnå topresultater. Modsat er der også enkelte, som får astmamedicin uden at have astma.
Der findes ingen opgørelser over, hvor mange danske idrætsudøvere der har astma og heller ikke, hvor mange der bruger astmamedicin.
Idrætsudøvere på nationalt eliteniveau skal kun søge Anti Doping Danmark, hvis de har brug for den type astmamedicin, som er på dopinglisten (fx terbutalin).
Se animation om astma
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
