Tuberkulose, undersøgelser og diagnostik

Thomas Ringbæk

speciallæge

Fakta

  • Tuberkulose skyldes infektion med tuberkulosebakterien
  • Diagnosen stilles blandt andet ved at undersøge spyt og slim fra lungerne og skyllevæske fra mavesækken ved hjælp af mikroskopi, dyrkning og genetiske undersøgelser (PCR)
  • Man kan også bruge andre tests, som røntgenbilleder af lungerne, hudtest og blodprøver

Påvisning af tuberkulosebakterier

Hvordan stilles diagnosen?

Røntgen 

Man får oftest mistanke om lungetuberkulose på grund af karakteristiske tegn på et røntgenbillede af lungerne. 

Mikroskopi 

En endelig diagnose af sygdommen kræver, at man kan påvise tuberkulosebakterien. Typisk undersøger man slim, som er blevet hostet op.

Hvis der ikke er hoste, kan man undersøge skyllevæske fra mavesækken eller fra lungerne. Prøverne bliver undersøgt for tuberkulosebakterier ved hjælp af mikroskopi, dyrkning og genetiske undersøgelser (PCR).

Hvis tuberkulosebakterier er til stede ved mikroskopi, vil diagnosen være klar i løbet af få timer.

Dyrkning 

Dyrkning af prøverne kan tage op til 4-6 uger, men nogle gange er der svar allerede efter 2 uger. 

Eventuelle bakterier, som vokser op ved dyrkning, kan man så teste mod forskelligt medicin, som man bruger i behandlingen af tuberkulose. På den måde kan man fastslå, hvilken medicin der virker bedst, og eventuelt tilpasse behandlingen derefter.

Genetiske undersøgelser (PCR) 

PCR-svar foreligger indenfor få dage.  

Hudtests

Det er imidlertid ikke altid let at påvise bakterier. Derfor anvender man også en række andre test i diagnostikken, især hudtest og blodprøver.

Den hudtest, man benytter i Danmark, hedder Mantoux.

Testen indebærer, at en meget lille mængde protein fra tuberkulosebakterier (0.1 ml) sprøjtes ind lige under huden i underarmen. Efter cirka 72 timer skal testen aflæses. Man ser efter, om der så er udviklet en mindre hævelse og rødme, der hvor man blev stukket.

Afhængig af reaktionen omtales testen som positiv eller negativ. Desværre er hudtesten ikke 100 % sikker. Den kan være positiv, selv om du ikke har tuberkulose. Fx som en følge af, at du er blevet vaccineret mod tuberkulose med BCG-vaccinen.

Den kan faktisk også være negativ, selv om du har tuberkulose. En falsk negativ test kan skyldes, at du netop har fået tuberkulose. Men da testen kan tage op til 8 uger, før den giver udslag, får man et falskt negativt resultat. Hvis man har mistanke om det, vil du blive bedt om at komme tilbage med henblik på en ny test et par måneder senere.

Et stærkt svækket immunsystem kan også give en falsk negativ test, og det samme kan ske, hvis man har en svær tuberkuloseinfektion.

Blodprøver

I de seneste år har man kunnet påvise en infektion med tuberkulose ved hjælp af en blodprøve. Det drejer sig om en såkaldt IGRA-test, hvor man i et reagensglas udsætter blodcellerne fra en persons for antigener (molekyler), som stammer fra tuberkulosebakterien.

En positiv test kan både skyldes en aktiv, men også en ikke-aktiv (det vil sige indkapslet) tuberkulose, mens en negativ test kan bruges til at udelukke tuberkulose. Den reagerer ikke på BCG-vaccinen.

Røntgen af lungerne

Ofte, men desværre ikke altid, viser tuberkulose sig meget karakteristisk på røntgenbilledet af lungerne. Hvis patienten er HIV-positiv, kan det imidlertid være svært at se, om der er tuberkulose i lungerne, da sygdommen viser sig på en ikke-karakteristisk måde.

Ved udbredt tuberkulose i lungerne dannes der hulrum i lungen, såkaldte kaverner.

Røntgenbillede af lunger med lungetuberkulose

Børn

At stille diagnosen tuberkulose hos børn er vanskeligere end hos voksne. Børn har langt færre symptomer og tegn på sygdommen, selvom de kan være ganske syge. Det kan også være vanskeligere at få børn til at hoste slim op, så lægen kan undersøge det for bakterier. Spædbørn og små børn har også ofte falsk negative hudtest.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Thomas Ringbæk

overlæge, dr.med., Lungemedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen