De ydre mandlige kønsorganer udgøres af penis og pungen (scrotum), som bl.a. indeholder de to testikler. Kønsorganerne er tæt relateret til urinvejene, hvorfor sygdom i det ene system også ofte giver symptomer i det andet system.
Testiklerne er kirtler, som løbende producerer sædceller (spermier) og det mandlige kønshormon (testosteron). Sædceller passerer ind i bitestiklen (epidydimis), som befinder sig bag på testiklerne. Her modnes de i løbet af 2-3 uger. Kort tid før sædafgang passerer de gennem sædlederen (ductus deferens) til sædblærerne (vesica seminalis) på siden af blærehalskirtlen (prostata). Sædcellerne blandes med sædvæske (semen) fra sædblærerne og prostata.
Under det seksuelle klimaks (orgasmen) passerer sædvæske med sædceller fra sædblærerne og prostata ind i urinrøret (urethra). Ved hjælp af sammentrækninger af muskler omkring urinrøret sprøjtes sæden ud gennem urinrøret.
Urinrøret løber fra urinblæren gennem prostata til åbningen på penis og er derved udførselsgang for både urin og sæd. Når man lader vandet, lukkes passagen ind til sædvejene. Ved sædafgang lukkes den øvre del af urinrøret ind mod urinblæren.
Sædcellerne udgør kun en lille del af sæden, som er sammensat af sekret fra forskellige kirtler. Sekretet er nødvendigt for sædcellernes bevægelse og udgør samtidig ekstra næring til deres færd gennem de mandlige og kvindelige kønskanaler. Den største af disse sekretdannende kirtler er blærehalskirtlen (prostata), som omkranser den øvre del af urinrøret lige under urinblæren.
Urinrøret er hos manden meget længere end hos kvinden. I penis er urinrøret omgivet af et svampelignende væv, som forårsager rejsning (erektion), når blod under seksuel ophidselse forbigående fylder vævets hulrum.
Længden af det mandlige urinrør beskytter effektivt mod infektioner i urinvejene og i kønsorganerne. Disse infektioner ses således meget sjældnere hos mænd end hos kvinder.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
