Kateterpleje

Lisa Piontek

Konsultationssygeplejerske

Fakta

  • Et blærekateter er en blød plastikslange, som anlægges i blæren gennem urinrøret
  • Kateteret kan ligge i kortere eller længere tid, afhængig af årsagen til at kateteret anlægges
  • Blærekateter øger risikoen for blærebetændelse, som kan udvikle sig til en mere alvorlig tilstand
  • God hygiejne og rigeligt indtag af væske er med til at forebygge blærebetændelse

Hvad er et blærekateter?

Et blærekateter er en blød plastik- eller silikoneslange, som er anlagt gennem dit urinrør til blæren. Kateteret holdes fast af en lille ballon, som er fyldt med sterilt vand.

Et blærekateter kan være anlagt i en kortere eller længere periode efter aftale med lægen.

Når du har kateter, kan urinen tømmes fra blæren på to måder:

  • I en urinpose, som er koblet til slangen
  • Med en ventil, som åbnes, når blæren skal tømmes

Læs mere om blærekateter.

Komplikationer til blærekateter

Der kan opstå komplikationer, når man har et blærekateter.

Allerede efter få dage/uger vil der kunne påvises bakterier i din urin. Så længe du ikke har symptomer på blærebetændelse, er dette en ufarlig tilstand, og det skal ikke undersøges eller behandles.

Opstår der symptomer, er det vigtig at søge læge. I sjældne tilfælde kan det nemlig udvikle sig mere alvorligt til nyrebækkenbetændelse og blodforgiftning (urosepsis).

Symptomer på blærebetændelse kan være svien og smerter, men hvis man har kateter, kan blærebetændelse ofte vise sig som almen utilpashed, feber og mental forvirring. Ved symptomer skal du søge læge.

Hvordan forebygger man komplikationer ved kateter?

Du kan forebygge blærebetændelse ved at:

  • Drikke 1½-2 liter væske dagligt
  • Sørge for god hygiejne omkring kateterslangen hver dag
  • Få skiftet kateteret regelmæssigt, oftest hver 3. måned

Hvis du får blærebetændelse, som skal behandles, skal dit kateter skiftes.

Læs mere om blærebetændelse ved kateter: Urinvejsinfektion ved permanent kateter.

Daglig pleje

Det er vigtigt, at du sørger for god hygiejne omkring urinrørets åbning og kateteret. Bakterier fra kønsorganerne og fra tarmen spreder sig på kateterets inder- og yderside og kan føre til blærebetændelse.

Procedure for daglig pleje

  • Vask dine hænder med vand og sæbe
  • Vask omhyggeligt med vand og eventuelt mild sæbe omkring urinrørsåbningen og langs kateterslangen
  • Hos mænd skal der også vaskes bag forhuden
  • Hvis du ikke selv kan klare den daglige hygiejne omkring kateteret, kan opgaven varetages af plejepersonalet i kommunen
  • Du må gerne gå i kar- og brusebad med kateteret

Du må gerne gå i svømmehal med kateteret. Urinposen eller ventilen skal sidde under badetøjet, fx med en stram badetrusse under badebukserne.

Væskeindtag

Risikoen for blod i urinen og blærebetændelse er større, når du har kateter. Så kan kateteret stoppe til.

For at forebygge dette, er det vigtigt, at du drikker 1½-2 liter væske dagligt.

Placering og fastgørelse af kateterslange

Dit kateter skal placeres, så der ikke er knæk, tryk eller træk på slangen for at:

  • Urinen kan løbe frit
  • Skåne urinrøret
  • Skåne blæren, hvor ballonen sidder

Skift jævnligt den side, hvor du fæstner din kateterslange

Kvinder:

  • Sæt slangen fast med hudvenlig tape i lysken. Brug eventuelt et par stramtsiddende trusser til at holde kateteret på plads

Mænd:

  • Lad kateterslangen løbe i en blød bue opad mod maven
  • Penis skal pege op mod navlen og ikke ned mod benet
  • Sæt slangen fast med hudvenlig tape
  • Brug gerne et par stramtsiddende herretrusser til at holde kateteret på plads
  • Slangen må ikke fæstnes for langt oppe på maven, da det kan hindre afløb af urinen

For både mænd og kvinder gælder:

  • Urinposen skal være placeret max 50 cm under blæren, både i siddende, stående og liggende stilling. Således tømmes blæren bedst muligt
  • Posen kan fæstnes på låret med en urinposeholder

Tegning venligst udlånt af Regionshospitalet Gødstrup
 

Illustrationsvideo: Sådan fastgør du kateter og pose

Brug af urinpose

I de fleste tilfælde bruges urinpose, som er koblet til kateterslangen. Den kan se således ud: 

Tegning venligst udlånt af Regionshospitalet Gødstrup
 

Procedure for skift af kateterpose en gang om ugen:

  • Læg den nye pose frem
  • Tøm kateterposen
  • Vask dine hænder
  • Pak den nye pose ud og læg den klar indenfor rækkevidde
  • Lirk den gamle kateterpose af samlingen og smid den i skraldespanden
  • Tag den nye pose og fjern hætten
  • Sæt studsen godt fast i kateteret uden at røre studsen
  • Vask dine hænder efter proceduren

Illustrationsvideo: Sådan skifter du din dagspose en gang om ugen

Tømning af dagspose:

En dagspose skal som minimum tømmes, når den er ¾ fuld eller før, hvis den generer dig.

Procedure for tømning af dagspose:

  • Sørg for at have rene hænder
  • Ventilen på kateterposen åbnes over toiletkummen. Ventilstudsen må ikke røre toiletkummen
  • Ventilen lukkes igen, når posen er tømt for urin
  • Tør ventilstudsen af med et stykke toiletpapir
  • Vask dine hænder med vand og sæbe efter proceduren

Illustrationsvideo: Sådan tømmer du din kateterpose

Brug af natpose:

Om natten kan du koble en større pose på dagsposen. Det kaldes natpose.

Procedure for brug af natpose:

  • Læg natposen klar inden for rækkevidde
  • Sørg for at have rene hænder
  • Fjern hætten på natposens studs uden at røre studsen

Anskaffelser af poser og ventiler

Du er berettiget til gratis poser og ventiler:

  • Ved midlertidigt kateter, er det den instans, der anlægger kateteret, der står for udleveringen (hospitalsafdeling, egen læge, speciallæge)
  • Ved permanent kateter, er det din hjemkommune, der står for udleveringen, hvis der foreligger bevilling
  • Instansen, som anlægger det permanente kateter, ansøger hjemkommunen om bevilling. Indtil ansøgningen er godkendt, udleverer pågældende instans remedier

Behov for hjemmepleje

  • Hvis du ikke selv er i stand til at varetage den daglige pleje og skift af pose eller ventil, kan hjemmeplejen involveres

Skift af kateter

  • Hvis du har permanent kateter, skal det skiftes jævnligt
  • Det kan ligge i op til 12 uger, men der kan være individuelle årsager til at skifte det hyppigere
  • I de fleste tilfælde er det egen læge eller hjemmesygeplejersken, der skifter det

Gener fra kateteret

  • Når kateteret bliver anlagt, kan der opstå lette smerter og irritation ved urinrøret samt fornemmelse af, at skulle lade vandet. Det plejer at aftage og kan afhjælpes med paracetamol efter behov
  • Når du har kateter, kan der dannes lidt sekret i urinrøret, som kan plette i undertøjet. Man kan bruge et lille bind til at afhjælpe dette. Der kan søges bevilling til bind/bleer i kommunen

Grumset og uklar urin

  • Urinen kan blive grumset og uklar. Det kan ofte afhjælpes ved at drikke 1 liter ekstra væske
  • Ved anvendelse af ventil, kan du i en periode skifte til dagspose, så der er frit afløb fra blæren
  • Får du feber, almen utilpashed, smerter over blæren eller blod i urinen, skal du kontakte egen læge eller vagtlæge, da der så kan være tale om blærebetændelse, der skal behandles

Blærekramper

  • Nogle med kateter får periodevis kramper i blæren
  • I nogle tilfælde kan kramperne være så kraftige, at urinen løber ved siden af kateteret
  • Hvis kramperne i blæren skyldes for meget væske i den ballon, der sidder i blæren, kan hjemmesygeplejersken hjælpe med at tage lidt af væsken ud
  • Ofte er 5 ml væske i ballonen nok til at holde kateteret på plads
  • Hvis blærekramperne er til stor gene, kan de behandles medicinsk. Det skal du tale med din læge om

Seksualitet

  • Det er vigtigt med god hygiejne før samleje, når du har kateter
  • Begge parter bør vaske sig forneden inden samlejet

Mænd:

  • Et blærekateter påvirker ikke rejsningsevnen hos mænd
  • Kateteret kan være generende ved rejsning, men det er ikke farligt
  • Kateteret kan lægges op langs penis og holdes fast med et kondom

Kvinder:

  • Fastgør kateteret godt med tape før samleje, fx op af maven, så det holdes væk fra vagina

Du kan tale med egen læge eller sundhedspersonalet, hvis der er yderligere spørgsmål til et aktivt sexliv med kateter.

Guide: Hvad kan jeg selv gøre ved problemer med mit kateter

Kilder

Fagmedarbejdere

Lisa Piontek

Konsultationssygeplejerske, Lægerne Kildebakkegårds Alle, Søborg

Hans Christian Kjeldsen

Ph.d., praktiserende læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen