Prostata er en kirtel på størrelse med en kastanje, der producerer sædvæsken. Den er placeret lige under urinblæren og omkranser urinrøret.
Hos de fleste mænd vokser kirtlen livet igennem. Herved kommer den med alderen typisk til at klemme på urinrøret, hvorfor urinstrålen bliver slappere og vandladningerne mindre og hyppigere. Af samme grund må mange mænd op og lade vandet flere gange om natten.
Ud over dette godartede vokseværk udvikler de mange ældre mænd også kræftforandringer i prostatas kirtler. Heldigvis udvikler forandringerne sig så langsomt, at kun de færreste når at udvikle symptomer på sygdommen. De sidste år har antallet af nye sygdomstilfælde ligget stabilt. Inden da var hyppigheden steget meget kraftigt på grund af mulighed for at teste blodet for indholdet af et prostataenzym kaldet PSA (Prostata Specifikt Antigen).
Med omkring 4.200 årlige nye tilfælde er prostatakræft blevet den hyppigste form for kræft hos mænd.
Blodprøven PSA kan dog være forhøjet af mange andre årsager end kræft. PSA anbefales derfor ikke til at screene for prostatakræft, med mindre der er familiær disposition til prostatakræft eller kendt BRCA mutation.
Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor der opstår kræft i prostata, eller hvorfor netop så mange mænd i særligt Vesteuropa og USA får denne sygdom. I Asien er prostatakræft en meget sjælden sygdom.
Prostata og prostatakræft er afhængig af det mandlige kønshormon (testosteron). Hormonet i sig selv har dog ikke noget med sygdommens tilblivelse at gøre. Årsagen, eller nærmere årsagerne, til prostatakræft er formentlig en lang række forskellige forhold:
Hver tredje tilfælde af kræft generelt skyldes livsstilen. Det betyder, at kræft i mange tilfælde kan forebygges, og at man kan reducere risikoen for at blive syg – uden at der dog kan udstedes garantier i denne sammenhæng.
Prostatakræft kan ramme alle mænd. Så det er vigtigt ikke at få skyldfølelse, hvis man rammes af den meget hyppigt forekommende sygdom.
Alkohol i sig selv øger ikke risikoen for at få prostatakræft. Et forbrug over Sundhedsstyrelsens anbefalede øvre grænse skader kroppen og dens immunforsvar. Herved øges den generelle risiko for at udvikle kræft.
Selv om der ikke er påvist nogen direkte sammenhæng mellem overvægt og prostatakræft, har overvægtige mennesker i vores del af verden en større risiko for kroniske sygdomme. Overvægt øger også risikoen for kræft generelt.
Fysisk aktivitet er godt for helbredet og forebygger en lang række sygdomme. Vær derfor fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen de fleste af ugens dage. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter.
Mindst 2 gange om ugen bør man være fysisk aktiv med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden.
Mænd, der er fysisk aktive, har nedsat risiko for prostatakræft med spredning.
Al brug af tobak er skadelig for helbredet. Der er påvist sammenhæng mellem både snus og rygning og forekomst af kræft. Også passiv rygning er skadelig.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
