Prostata befinder sig lige under udløbet af blæren og omkranser her urinrøret (tegning af normal prostata). Prostatas vigtigste funktion er at producere sædvæske, som blandt andet ernærer og transporterer sædcellerne.
Prostatakirtlen stimuleres af det mandlige kønshormon og vokser under puberteten til normal størrelse - på størrelse med en kastanje. Herefter fortsætter den særligt hos nogen med at vokse livet igennem. Med stigende alder kan mange mænd således få problemer med vandladningen af varierende grad på grund af tryk på urinrøret.
Prostata kan også rammes af kræft. Prostatakræft er den hyppigste form for kræft hos mænd. Den godartede forstørrelse af prostata leder ikke til kræft i prostata. Prostatakræft giver i det tidlige og helbredelige stadie meget sjældent anledning til vandladningssymptomer. Inden man behandles for forstørret prostata, er det vigtigt, at lægen via endetarmen føler på prostata for at udelukke en kræftknude i prostata.
Når prostata vokser, vil den del af urinrøret som løber gennem prostata efterhånden risikere at blive trykket flad, så kraften på urinstrålen aftager. Præcis som tilfældet er, hvis man klemmer hårdt på en haveslange. Efterhånden kan der blive så stor modstand, at blæren "løber træt", når den skal tømme sig. Dette bevirker, at man ikke formår at tømme blæren fuldstændigt. Når blæren ikke bliver tømt, bliver den også hurtigere på ny fyldt, hvilket medfører hyppigere vandladning.
Hvis blæren ikke tømmes ordentligt, får man ikke skyllet evt. bakterier ud. Man risikerer da at få blærebetændelse. Mange bliver generet af at skulle op om natten for at lade vandet, og at det tager typisk længere tid at tømme blæren på dette tidspunkt. Forstyrret nattesøvn er en hyppig årsag til, at mænd kontakter deres læge for dette problem.
Se animation om prostata, godartet forstørrelse
Ved godartet forstørret prostata findes der effektiv medicin, der kan lette besværet med vandladningen.
I nogle tilfælde bliver generne dog så store, at man ikke når målet med medicin alene, og da vil operation være aktuel. Operation vil også komme på tale ved komplikationer til det forsnævrede afløb. Det kan dreje sig om blærebetændelse, blæresten, vandladningsstop og i sjældne tilfælde nedsat nyrefunktion.
Operation for godartet forstørret prostata foregår næsten altid som en kikkertoperation gennem urinrøret (TUR-P). Kun i meget sjældne tilfælde, hvor prostata er blevet ekstremt stor, foretages en åben operation.
Hertil er kommet nye metoder med bl.a. robotoperation til erstatning for den åbne operation samt embolisering (anlæggelse af kunstige blodpropper), som blokerer blodforsyningen til prostata, som derved dør og skrumper.
Ved kikkertoperationen gennem urinrøret (TUR-P) bortskærer kirurgen, ved hjælp af en elektrisk kniv, det prostatavæv, som ligger omkring urinrøret. Kirurgen fjerner typisk så meget væv, at afløbet skønnes at være frit. Inden operationen har man vurderet størrelsen af prostata. Kirurgen har derfor også et godt mål for, hvor meget væv der skal fjernes. Den fjernede slimhinde over urinrøret vokser hurtigt ud og dækker det resterende prostatavæv igen.
Alternative kirurgiske metoder med brug af f.eks. mikrobølger, radiobølger, vandtryk eller laser virker på samme måde som TURP ved at "udhule" prostata.
En nyere metode er endovaskulær embolisering af prostata. Med den nye metode får lægen via lysken adgang til pulsårerne til prostata og blokerer gennem et kateter for blodforsyningen til prostata med kunstige blodpropper. De kunstige blodpropper består af bittesmå akryl- eller gelatinepartikler på størrelse med sandkorn.
Behandlingen er et alternativ til de eksisterende behandlinger, særligt for de mænd, der ikke tåler traditionel kikkertoperation med udskrabning af prostata (TUR-P) og ikke har gavn af behandling med medicin.
Operation for kræft i prostata foregår som en såkaldt robotoperation og beskrives ikke nærmere her.
Ved TUR-P bliver der skåret en del mindre blodkar over, som straks lukkes ved svejsning med strøm. Umiddelbart efter indgrebet får man lagt et kateter op gennem urinrøret og op i blæren. Kateteret skal sikre afløbet gennem "operationssåret" og kan evt. bruges til at skylle blæren ren for blod.
TUR-P foretages typisk som et kirurgisk indgreb, hvor man går hjem på operations med et åbentstående kateter, der fjernes nogle dage senere, evt. hos egen læge.
Enkelte gange bløder det fortsat efter operationen, så man må bedøves igen for at få brændt et blødende blodkar. Efter 4-6 uger er de indvendige sår som regel lægt, og blødningerne hører op. Men det sker, at sårskorper løsnes og der på ny opstår blødning. Denne blødning hører som regel hurtigt op, men det er vigtig at drikke rigeligt, så længe urinen er rød.
I den samme periode vil mange kunne få trang til at lade vandet hyppigt samt ømhed og ubehag ved vandladning. Der vil som regel gå nogle uger, inden man kan bedømme det endelige resultat af operationen. Man er også ekstra udsat for urinvejsinfektion i denne periode. Hvis man får feber eller pludseligt mere ubehag ved vandladning, kan det være fornuftigt at kontakte sin læge og få undersøgt urinen.
Ved den noget sjældnere åbne operation vil man udover kateter få anlagt et såkaldt dræn ud fra operationssåret på maven. Drænet bliver normalt fjernet efter 1-2 dage, mens man beholder kateteret yderligere nogle dage. Men forholdene normaliseres også her relativt hurtigt. Inden for de første 6 uger har de fleste normal og smertefri vandladning.
Ved operation for godartet forstørrelse af prostata fjernes kun den del af prostata, der ligger omkring urinrøret. Ved operation for kræft fjerner man hele prostata og sædblærerne.
TUR-P gennemføres som regel i fuld narkose, men spinalbedøvelse (bedøvelse af nerver fra rygmarven) er også en mulighed. Åben operation og kræftoperation foretages altid i fuld narkose.
Den hyppigste bivirkning af embolisering dækker over et symptombillede af varierende grad med:
Ufrivillig vandladning er hyppig de første uger efter operation, men dette bedres hurtigt. Man kan få varig ufrivillig vandladning, men det er usædvanligt (under 1 %). Varig ufrivillig vandladning er noget hyppigere efter operation for kræft (omkring 5-10 %).
Der rapporteres meget forskelligt vedrørende operationens betydning for seksualfunktionen. Hos de fleste berøres seksualfunktionen ikke af operationen. Andre opgørelser finder dog, at op imod hver tredje patient påvirkes af indgrebet for godartet prostataforstørrelse.
Prostatakirtlen i sig selv er uden funktion i forhold til sexlyst eller evnen til at få rejsning. Men da man ved operationen fjerner en intern lukkemuskel ved overgangen mellem blæren og urinrøret, løber sædvæsken ved sædudtømning op i blæren i stedet for at løbe frem gennem urinrøret.
Den såkaldt "tørre udløsning" kan, udover at nedsætte/ødelægge frugtbarheden, også hos nogle mænd nedsætte oplevelsen ved udløsningen og dermed kvaliteten af seksuallivet. Risikoen for et påvirket seksualliv øges hos ældre mænd med en i forvejen svækket seksualfunktion.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
