Forstørret bryst hos mænd

Michael Borre

speciallæge

Fakta

  • Mænd er som kvinder født med anlæg til brystudvikling, som kan stimuleres til vækst (gynækomasti)
  • Forstørret bryst ses forbigående hos halvdelen af pubertetsdrenge, mens det kun forekommer meget sjældent hos voksne mænd
  • Gynækomasti kræver kun i meget få tilfælde behandling

Hvad er forstørret bryst hos mænd?

  • Gynækomasti er en forstørrelse af det ene eller begge mandlige bryster på grund af vækst af det medfødte anlæg til kirtelvæv

Hvor hyppigt er forstørret bryst hos mænd?

  • Tilstanden forekommer forbigående hos omkring halvdelen af drenge i pubertetsalderen
  • Forekomsten hos voksne mænd er under 1 %

Vurdering af gynækomasti hos mænd

  • Tilstanden er forbigående og ufarlig hos de fleste drenge i puberteten
  • Blandt voksne vil overvægt kunne give indtryk af forstørret bryst, men uden samtidig vækst af kirtelvævet 
  • Hos voksne kan brystudviklingen skyldes en række sygdomme

Hvad kan årsagen være?

Hyppige årsager, der kan kræve behandling

  • Forårsaget af medicin
    • som nedsætter virkningen af det mandlige kønshormon testosteron (antiandrogener)
    • misbrug af marihuana eller heroin
  • Skrumpelever
    • Misbrug af alkohol er hyppigste årsag
    • Svær overvægt hos disponerede
    • Hyppige symptomer er træthed og hudkløe
    • Der kan opstå særlige hudforandringer og brystudvikling

Hyppige årsager som normalt ikke kræver behandling

  • Normalt forbigående forstørret bryst hos pubertetsdrenge

Sjældne årsager

Som kan kræve behandling

  • Forhøjet stofskifte (hyperthyreose)
    • Symptomerne er hjertebanken, træthed, nervøsitet, irritabilitet, vægttab trods god appetit, svedtendens, øjensymptomer og hos nogle brystudvikling
  • Testikelkræft
    • Typisk findes hård uøm knude i en af testiklerne 
    • Kan føre til nedsat produktion af mandligt kønshormon
    • Kan forårsage produktion af bryststimulerende hormon
  • Klinefelters syndrom
    • Sjælden
    • Små testikler
    • Manglende mandlige træk 
  • Brystkræft

Hvad kan jeg selv gøre? 

  • Du kan ikke selv gøre noget, ud over at undgå misbrug af rusmidler 

Kontakt egen læge 

  • Hvis man er usikker på, hvad årsagen kan være og er generet af tilstanden, bør man kontakte sin læge

Kontakt læge med det samme 

  • Dette er yderst sjældent nødvendigt, med mindre der er en arvelig form for brystkræft i familien (BRCA2 mutation)

Hvad gør lægen?

Sygehistorie

Lægen vil gerne vide:

  • Hvor længe tilstanden har varet
  • Anvendelse af medicin og rusmidler som kan have medført tilstanden
  • Anden samtidig sygdom

Lægeundersøgelsen

  • Lægen vil udføre en generel undersøgelse af kroppen med særlig vægt på brystet, hjerte, mave (leveren) og testiklerne

Andre undersøgelser

  • Blodprøver - herunder hormonprøver kan være aktuelle i udredningen
  • Ved mistanke om udløsende sygdom, kan det blive aktuelt med supplerende undersøgelser

Henvisning til specialist eller sygehus

  • Hvis din læge er usikker på, hvad årsagen er til det/de forstørrede bryst/bryster

Kilder

Fagmedarbejdere

Michael Borre

overlæge, professor dr.med., ph.d., Urinvejskirurgi, Aarhus Universitetshospital

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen