Hvad er prostata og PSA?
Blærehalskirtlen, kaldet prostata, er en kastagnestor kirtel, som producer sædvæske. Prostata omslutter mandens urinrør.
Prostata foranlediger efter 50-60 årsalderen to meget forskellige sygdomme - godartet forstørrelse af prostata og prostatakræft.
Prostatakirtlen vokser livet igennem. Den aldersbetingede forstørrelse kan fra midt i livet forårsage vandladningsgener pga. trykket omkring urinrøret.
Prostatakræft er en meget hyppig og generelt langsom kræftsygdom, hvorfor mange aldrig vil blive syge eller dø af sygdommen. Der findes dog mere aggressive typer prostatkræft, hvorfor der årligt dør godt 1.000 danske mænd heraf.
Behandling kan give alvorlige bivirkninger. En videnskabelig gennemgang af alle store undersøgelser viser, at blandt mænd, som bliver opereret eller strålebehandlet for prostatakræft, vil de fleste blive impotente, og mange vil blive inkontinente.
Hvad er prostataspecifikt antigen og en PSA-test?
Udover sædvæske producerer prostata et protein, som kaldes prostataspecifikt antigen (PSA). Det forhindrer, at sædvæsken størkner. PSA produceres både af normale prostataceller og af kræftomdannede prostataceller. PSA er således ikke en markør for, om du har kræft.
En lille del af PSA fra sædvejene kan sive over i blodbanen. Koncentrationen af PSA i blodet kan, hvis den overstiger en aldersafhængig normal øvre grænseværdi, rejse mistanke om kræft i prostata. Jo højere PSA-værdi, jo højre sandsynlighed for, at det skyldes kræftforandringer.
Flere uskyldige forhold, som f.eks. godartet forstørrelse af prostata, dårlig tømning af blæren og blærebetændelse, kan også forårsage forhøjelse af PSA-værdien. Omvendt udelukker normalt lave PSA-niveauer ikke kræftsygdom.
PSA-blodprøven anvendes udover til opsporing af kræft hos særligt mænd med familiær øget risiko for prostatakræft, samt især til at følge effekten af behandling hos mænd med prostatakræft.
OBS: I dagligdagen tages ikke længere hensyn til den marginale påvirkning en almindelig undersøgelse af prostata med fingrene via endetarmen (rektaleksploration) kan medføre, da den ændring undersøgelsen kan medføre, ikke er større end måleusikkerheden.
Hvordan måles Prostataspecifikt antigen?
I veneblodprøve, der analyseres på hospitalslaboratorier.
Hvad er et normalt PSA-tal?
- Mænd 18 - 60 år < 3 µg/L
- Mænd 60 - 70 år < 4 µg/L
- Mænd ældre end 70 år < 5 µg/L
Høje værdier ses ved
Vigtigt ved tolkning af prøvesvar
De ovenstående normalområder (referenceintervaller) skal tages med forbehold. Hvis en prøve ligger udenfor normalområdet, vil lægen eller den hospitalsafdeling, som har bestilt blodprøven, vurdere, om det har betydning.
Hvis PSA-tallet er forhøjet, og derved forårsager et kræftpakkeforløb, bør prøven gentages, og evt. blærebetændelse eller dårlig tømning af blæren inden da behandles.
Hvis PSA bruges til at følge kræftsygdom, er det en fordel, hvis prøverne laves med samme analysemetode. Hvis ikke, skal man være opmærksom på, at mindre ændringer i værdierne kan skyldes forskelle mellem analysemetoderne.
Skal man lade sig PSA-teste?
Hvornår skal man lade sig teste?
- Hvis man er over 45 år og samtidig er familiært disponeret til at udvikle prostatakræft, dvs. 2 eller flere 1. grads slægtninge med alvorlig prostatakræft, hvor diagnosen blev stillet, da de var under 60 år eller mænd med påvist BRCA2 mutation
- Mænd over 45 år med symptomer, som rejser mistanke om prostatakræft
- PSA-testen er nyttig, når prostatakræft er opdaget, og man ønsker at følge udvikling af sygdommen samt effekten af en given behandling
Hvornår skal man normalt ikke lade sig teste?
- Er man rask, har man ingen sikker nytte af at få målt sit PSA-tal
- PSA er en upålidelig test til at påvise tidlig prostatakræft og til at udelukke kræft i prostata
- Tilfældige målinger af PSA har vist sig at medføre stor risiko for overdiagnosticering og overbehandling
- Behandling af prostatakræft kan give alvorlige bivirkninger
I overensstemmelse med evidensbaseret medicin anbefales det således ikke, at undersøge PSA hos raske mænd
*Danske Multidisciplinære Cancer Grupper, opsporing og diagnostisk udredning af prostatacancer
Sundhed.dk, information til praksis, Midtjylland, Dialogpakke om prostatacancer, Cancer i Praksis
Vil du vide mere?
