Enzymer

Videotekst

Fordøjelsen starter i munden, hvor vi fysisk nedbryder maden med tungen og tænderne. Madpartiklerne passerer derefter ned til mavesækken, hvor de fordøjes yderligere af syren i mavesækken. Når maden forlader mavesækken og kommer ind i tyndtarmen, bliver den tilsat fordøjelsesenzymer fra blandt andet bugspytkirtlen, som hjælper med til at nedbryde føden.

Eksempelvis udskiller bugspytkirtlen tre enzymer til tyndtarmen: amylase, protease og lipase. Disse enzymer produceres også i tarmvæggen. Hver af disse enzymer har bestemte bindingssteder, som kaldes receptorer. De hjælper med til at binde de rigtige næringsstoffer til enzymet.

Amylase nedbryder f.eks. kulhydrater som stivelse, som findes i kartofler og pasta. Proteaser hjælper kroppen med at nedbryde protein i maden, som f.eks. kød, til små byggestene, som så kan bruges til at opbygge og vedligeholde kroppens væv. Og lipaser hjælper kroppen med at nedbryde fedt og olier.

Vi modtager også vigtige enzymer fra den mad, vi spiser. Mange tror, at moderne madlavning og -tilberedning fjerner enzymer, som naturligt indgår i maden. Man kan tage enzymtilskud, men det er vigtigt at informere sin læge om, hvilke tilskud man tager.

Vil du vide mere?

 

 

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen