Gastrisk bypass

Videotekst

Fordøjelsesprocessen starter i munden, hvor tygning og spyt findeler maden. Fordøjelsen fortsætter i mavesækken, hvor maden omdannes til en væske, som kaldes kymus.

Kymus passerer så over i tyndtarmen. Her vil enzymer fra bugspytkirtlen og leveren yderligere nedbryde maden. Det er også i tyndtarmen, at alle næringsstoffer og vitaminer optages. Små, fingerlignende udposninger af slimhinden øger overfladen, hvilket gør det muligt at optage næringsstofferne fra tarmen til blodstrømmen.

Roux-en-Y gastrisk bypass er en slankeoperation, som tidligere var populær. Den er i dag afløst af andre mindre invasive operationer. Under første del af operationen - der udføres kikkertkirurgisk - afsnøres en mindre del af den øvre del af mavesækken. Det begrænser den mængde mad, som en person kan få i sig på en gang, til ca. 30 gram. Den resterende større del af mavesækken adskilles fra den lille del med en clips, men fjernes ikke.

Under næste trin i operationen deles tyndtarmen lige nedenfor tolvfingertarmen. Derefter trækkes den ene ende af den overskårne tarm op til den lille mavesæk, hvor den indsyes. Den anden ende af den overskårne tarm indsys i siden af tyndtarmen, således får tarmen en Y-form, deraf navnet. Ved at lave en sådan bypass uden om tolvfingertarmen vil optagelsen af næring og kalorier begrænses, hvilket giver et betydeligt vægttab. De specifikke komplikationer ved dette indgreb er ”dumping syndrom” og underernæring.

Vil du vide mere?

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen