Hepatitis B
Definition
- Infektion i leveren forårsaget af hepatitis B virus (HBV)
- Smitter via blod og vævsvæsker
- Inkubationstiden er 1-5 måneder, gennemsnitligt 60-90 dage
- Forekomsten er høj blandt indvandrere fra Asien, Afrika og Sydamerika
Begreber
- Serologiske prøver = blodprøver som bruges til indirekte påvisning af dele af virus antigener og antistoffer, der er dannet mod virus
- HBV = Hepatitis B virus
- Antigen (Ag) = dele af virus, der dannes antistoffer imod
- Antistof (Ab) = kroppens forsvarssystem (immunsystem) danner antistoffer mod virus (forskellige dele af virus, dvs. forskellige Ag)
- HBsAg = antigen som påvises tidligt i forløbet og i den akutte fase. Så længe det påvises i blodet, er vedkommende smittefarlig
- Andre markører på smittefare er HBeAg og HBV-DNA
Smitte
- Mennesket er den eneste smittekilde
- Personer, som har akut hepatitis, eller som er i inkubationsfasen, er smittefarlige så længe HBsAg findes i blodet
- Blod er hovedkilden til infektion
- Forekomsten er højest hos narkomaner, der anvender sprøjter
- Stigende forekomst af seksuel smitte, de seneste år også blandt heteroseksuelle
- Anden smittevej end seksuel aktivitet med smittet partner eller sprøjtemisbrug er sjælden
Symptomer
- Ca. 70 % er uden symptomer
- Forvarsel for gulsot kan være
- Afkræftelse, træthed, feber, nedsat appetit, vægttab, vedvarende smerte eller ubehag under højre ribbensrand, ledsmerter og diarré
- Mørk urin, affarvet afføring og gulsot kan optræde sent i forløbet
- Som regel har hepatitis B et langtrukkent sygdomsbillede
Diagnosen

- Evt. typisk sygehistorie, forhøjede leverblodprøver og positiv serologi
- Påvisning af HBsAg bekræfter diagnosen
- Kan påvises 1-10 uger efter smitte, dvs. før symptomstadiet
- Påvisning af HBs-antistof (antistof mod HBsAg) betyder, at sygdommen er overstået, og at personen har opnået naturlig immunitet
Behandling
- Behandlingsmålet er at lindre symptomer og at forebygge smitte
- Der findes ingen specifik akut behandling
- Primært forebyggende tiltag:
- Personlig smitteforebyggelse - vejledning til smittebærere
- Generel sundhedsoplysning om smittevej og forebyggelse
- Immunisering (vaccination) af udsatte grupper (f.eks. hospitalspersonale)
- Sekundære forebyggende tiltag
- Undgå alkohol, ellers ingen diætbegrænsninger
Forebyggelse
- Primærforebyggelse
- Vaccine
- Består af 3 injektioner á 1 ml: gives ved måned 0, 1 og 6
- Vaccinen er gratis til de fleste risikogrupper
- Risikogrupper anbefales vaccination
- Posteksponeringsforebyggelse (vaccine) - (forebyggelse efter udsættelse for virus men før sygdomsdebut)
- Personer som har vært udsat for smitte:
- stikskade med HBsAg-positivt blod
- seksuel eksponering for en HBsAg-positiv partner
- børn født af en HBsAg-positiv mor
- Specifikt hepatitis B-immunglobulin anvendes sammen med vaccine ved fødslen af børn af HBsAg positiv mor
- Personer som har vært udsat for smitte:
Forløb
- Et langtrukkent og ikke særligt intenst sygdomsbillede
- Så længe HBsAg kan påvises, er patienten smittefarlig - fra ca. 6 uger før debut af sygdommen
- Fuld helbredelse sker som regel i løbet af 4 måneder
Komplikationer
- Kronisk bærertilstand
- Udvikler sig hos ca. 5-10 % af voksne smittede
- Bærerstatus påvises ved positiv HBsAg i mere end 6 måneder efter akut hepatitis B
- Bærere, som har e-antigen eller højt HBV-DNA niveau i blodet, regnes som mere smittefarlige
- Kronisk hepatitis B
- Kun dem med bærerstatus udvikler en kronisk infektion
- Kronisk hepatitis B er forbundet med en overhyppighed af primær leverkræft (hepatocellulært carcinom)
- Overgang til en alvorlig betændelse i leveren (fulminant hepatitis) ses sjældent
Prognose
- 5-10 % bliver kroniske bærere (HBsAg positiv), nogle af disse udvikler hepatitis B sygdom
- Risikoen for kronisk infektion er højere, hvis man er blevet smittet som barn
Indhold leveret af