Kroppen behøver regelmæssig tilførsel af næringsstoffer
Disse næringsstoffer hentes fra den mad, vi spiser, når den passerer gennem fordøjelseskanalen. Det drejer sig primært om fordøjelse og optagelse af kulhydrater, proteiner og fedtstoffer samt vitaminer og mineraler. En del af disse stoffer bruges til opbygning af celler og væv i kroppen. En del bruges som ren energi eller brændstof til kroppens funktioner og til fysisk aktivitet.
Fordøjelsessystemet er som en lang kanal, der strækker sig fra munden til endetarmens åbning. Andre organer som leveren, galdeblæren og bugspytkirtlen hører til fordøjelses systemet.
Fordøjelseskanalen og kirtlerne arbejder sammen som et system, der nedbryder føden, således at næringsstofferne kan optages fra tarmen og transporteres til blodet og derfra videre rundt i kroppen.
Se animation om fordøjelse
Den første del af fordøjelseskanalen er munden. Tænderne splitter maden op og tygger maden til små bidder, som blandes med spyt. Spyttet fungerer som et smøremiddel og indeholder et enzym, der nedbryder stivelse, som er lange sukkermolekyler.
Tungen bevæger maden rundt i munden, efterhånden som den tygges, og former maden til en kugle som betegnes bolus, og som har en hensigtsmæssig form, når den skal synkes.
Den næste del af fordøjelseskanalen er spiserøret. Når du synker, glider maden ned i dette 30-40 cm lange muskulære rør og gennem en muskelring ved overgangen til mavesækken (mavemunden).
Når man synker, er muskelringen afslappet, og bolus kommer ned i mavesækken. Her sørger muskler i mavesækkens væg for, at bolus blandes godt med de safter, som mavesækken udskiller. Maden nedbrydes da i endnu mindre bidder. Mavesækken danner både mavesyre og enzymer, der nedbryder forskellige bestanddele af kosten.
Den halvfordøjede mad passerer gennem en ny muskelring, maveporten, og fortsætter gennem en forholdsvis kort kanal, tolvfingertarmen. Dette er egentlig første del af tyndtarmen. Den videre nedbrydning af føden fortsætter i tyndtarmen med hjælp fra andre fordøjelsesorganer.
Under leveren ligger galdeblæren, en pæreformet sæk, som er ca. 9 cm lang. Galdeblæren lagrer og koncentrerer galden, der produceres af leveren og som opsamles i galdeblæren gennem et netværk af tynde galdegange. Galdeblæren kan trække sig sammen og tømme galde ud i tyndtarmen gennem galdegangen.
Galde bidrager til at nedbryde fedt. Bugspytkirtlen frigør fordøjelsesenzymer gennem en kanal, som tømmer sig i galdegangen, således at galden og enzymerne fra bugspytkirtlen kommer sammen ud i tolvfingertarmen. Fordøjelsesenzymer laves også af celler i tarmvæggen.
Tyndtarmen er 4-6 meter lang, og det er her langt den største del af føden og væsken optages i kroppen. Føden skubbes ned gennem tarmen ved hjælp af sammentrækninger af musklerne i tarmvæggen. Samtidigt med dette nedbryder enzymer maden til stadig mindre enheder, som kan trænge gennem tarmvæggen og optages i blodet.
Via blodet føres næringsstofferne til leveren, hvor nogle lagres og nogle bygges ind i mere komplekse forbindelser og transporteres sammen med andre næringsstoffer til andre dele af kroppen. Til slut ender disse næringsstoffer i væsken omkring cellerne i kroppen.
Cellerne bruger næringsstofferne ved behov og trækker dem da ind i cellen. Her bliver næringsstofferne sorteret og yderligere nedbrudt. Nogle af næringsstofferne bruges til at skaffe energi. Andre anvendes til at producere nyt væv eller andre biologiske stoffer som f.eks. enzymer.
Den sidste del af fordøjelseskanalen er tyk- og endetarmen. Her optages den sidste del af vandet fra tarmen. De ufordøjelige reststoffer bliver efterhånden en halvfast masse. Dette udskilles som afføring gennem endetarmens åbning.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
